Ledere fra 7. august 2012 til 27. februar 2013

27.02.13:

 

Ros til TV2 Fyn for
glimrende indslag fra Nordfyn

 

Nordfynstema kritiserede forleden TV2 Fyn.

Nu er der god grund til at rose TV2 Fyn for et indslag, der blev bragt i nyhedsudsendelsen i går aftes.

Link til klippet "Glæde over nedrivningspulje" via TV2 Fyns hjemmeside:

http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2013/2/26?video_id=59964&autoplay=1

 

Sådan skal det være!

Forhåbentlig følger TV2 Fyn fremover jævnligt op på præsentation af vigtige emner fra landdistrikterne.

 

19.02.13:

 

Mere fokus på landdistrikterne, tak!

 

På Nyhedssiden har redaktionen i går præsenteret TV2 Fyns reaktion på Nordfynstemas leder fra 15. februar.

Enhver kan så sammenholde sin egen oplevelse af TV2 Fyns historie med lederartiklen fra 15. februar og svaret fra TV2 Fyns ledelse.

For Nordfynstemas skribent føjer svaret fra TV2 Fyn intet væsentlig til ”sagen”.

Reaktionen er stort set som forventet og helt i tråd med tidligere oplevelser af reaktioner fra TV2 Fyn på kritik af indhold i en nyhedsudsendelse.
Man snakker udenom og laver et skønmaleri.

Det er fortsat en stor skuffelse, at TV2 Fyn valgte at interessere sig væsentligt mindre for ”alt det lokale” i Krogsbølle-området, end for at udstille en minister, som pressen og den offentlige mening i forvejen har marginaliseret som en uheldig udkantsminister.

Alene annonceringen af indslaget bekræfter jo, at det var ministeren, det mest handlede om.

Der var ikke tale om afbalanceret kritisk journalistik, men om en organiseret udhængning i onsdags.
I hvis interesse?

TV2 Fyn har rigtig mange glimrende ressourcer til rådighed og ville nok ret let kunne flytte fokus fra f.eks. evindelig uenighed om Thomas B. Thriges Gade i Odense til begavede og kritiske skildringer af hverdagslivet og visionerne ude i de fynske landdistrikter.

Der er nok at tage fat på!

Men det kan da nås endnu.

Ingen forhindrer vel TV2 Fyn i at begynde at prioritere interessen for vilkårene og virkelysten på landet bare lidt højere?

Det ændrer dog ikke på, at engagerede mennesker i Krogsbølle, Bårdesø og Tørresø med rette kan føle sig snydt af TV2 Fyn – og at skuffelsen er håndgribelig.

Var udsendelsen fair og afbalanceret?
Det fastholder TV2 Fyn.
Vi er ikke enige.

Hermed afslutter Nordfynstema denne ”sag” og vil i den kommende tid gerne beskæftige sig med noget mere positivt.

….

 

Billeder og tilhørende tekster fra borgermødet 13. februar kan ses og læses via dette link:

http://www.nordfynstema.dk/43957869

15.02.13:

 

 

TV2 Fyn svigter og skuffer fælt

 

Krogsbølle Sogns Lokalråd havde gjort et stort forarbejde inden borgermødet onsdag aften om lokalsamfundets fremtid.

Som en appelsin i turbanen var det oven i købet lykkedes at få borgmester Morten Andersen (V) og udvalgsformand Kim Johansen (A) til at deltage i mødet – og ikke mindst af få TV2 Fyn til at komme og lave en reportage med direkte sending fra Krogsbølle Skoles aula.

Men lige så stor forventningens glæde har været hos arrangørerne i lokalrådet, lige så stor er skuffelsen og ærgrelsen bagefter.

Ikke på grund af det store fremmøde og aftenens lokale drøftelser, men på grund af TV2 Fyns håndtering af sagen.

Det var nemlig slet ikke TV2 Fyns hovedærinde at fokusere på arrangementet.

Nej, man havde valgt at benytte lejligheden til endnu en gang at udstille Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter til spot og spe.

Og man gik målbevidst efter manden – og ikke efter bolden.

Godt nok var der vedkommende klip fra Dagli´ Brugsen i Bårdesø og fra Krogsbølle Skole.

Men der blev så sandelig tilsat skarp kritik af Carsten Hansen og tildelt dumpekarakter til ministeren både fra politisk kommentator på TV2 Henrik Qvortrup og fra folketingspolitiker Erling Bonnesen (V).

Man bragte dog også udtalelser fra professor Johannes Nørregaard Frandsen, som heldigvis ikke lod sig lokke til at deltage i koret af ministerkritikere, men som efterlyste ny respekt for det at bo på landet.

I Krogsbølle Skoles aula var journalist Martin Mulvad Ernst åbenbart ikke tilfreds, da Kjeld Hansen fra lokalrådet i et direkte transmitteret interview udtalte sig uden at kritisere ministeren.

Så det var måske journalistens og redaktionens redning, at han kunne få flyttet mikrofon og kamera mod mødedeltager Peder Svensson, som sagtens kunne levere den ønskede vare og deltage i den sønderlemmende kritik af Carsten Hansen.

Intervieweren dummede sig så nok, da han vendte tilbage til Kjeld Hansen, som holdt fast i, at man selv må yde en indsats lokalt, og at der trods alt er penge at hente til lokalt udviklingsarbejde, når man har fundet ud af, hvordan tingene hænger sammen.

Som almindelig nordfynsk TV-bruger sad man bagefter med en rigtig grim smag i munden.

Godt nok var der i udsendelsen enkelte klip med udtalelser fra Carsten Hansen, men hans selvforsvar stod naturligvis svagt over det bjerg af kritik og nedgørelse, som TV 2 Fyn havde skrabet sammen til lejligheden.

Kan det virkelig være rigtigt, at indflydelsesrige TV2 Fyn meget bevidst vinkler en historie så skævt, at man benytter lejligheden til at kaste sig over en mindre populær minister og lader nedrakningen fylde så meget, at det totalt overdøver den begivenhed og det lokalsamfund, som udsendelsen vel først og fremmest burde handle om?

Her efterlyses bestemt ikke tandløs medløberjournalistik.

Vi har brug for en vågen og kritisk presse, der kan og vil være samfundets vagthund.

Men i onsdags lavede TV2 Fyn en svinestreg, der absolut ikke udløser en Cavling-pris.

Her havde det fynske medie ellers en oplagt mulighed for at gå i dybden i et nordfynsk lokalsamfund og beskrive de daglige vilkår og de tanker, man gør sig om fremtiden i et landdistrikt.

Jo, det er forståeligt, at der i dag er folk i Krogsbølle og omegn – og andre steder på Fyn - som er dybt skuffende over TV2 Fyns adfærd og svigt.

 

 

 

29.01.13:

 

Den sidste land-købmandsbutik
på Nordfyn er lukket og tømt

 

Hvad der længe har været frygtet, er nu en beklagelig kendsgerning:

Købmandsforretningen i Skåstrup er definitivt lukket. Varelageret er solgt til en anden købmandsforretning på Fyn, og bygningen er også til salg.

Det sker få måneder efter den ny lukkelovs ikrafttræden.

Indehaveren var skiftet fra Kwik Spar til LetKøb, men her var absolut intet letkøbt for hende - med en utrolig tidkrævende arbejdsindsats uden at blive honoreret for det.

Det daglige kundeunderlag var ikke stort uden for sommersæsonen, men butikken var den nærmeste dagligvareforretning i et større geografisk område, der også omfatter sommerhusene ved Skåstrup Strand. 

Det var så den sidste egentlige købmandsforretning i et nordfynsk landdistrikt, hvor "de lokale" pludselig bor endnu længere væk fra en dagligvarebutik.

Endnu holder nogle nordfynske dagli´brugser stand og er klar til at tage kampen op - ikke "bare" for at overleve, men for at være levedygtige også i de næste årtier. 

Og for at være en vigtig del af lokalsamfundets liv og fællesskab i mange forskellige vigtige sammenhænge.

Uden bred opbakning fra borgerne i de enkelte landdistrikter vil det blive svært.

Derfor er det vigtigt, at man i landsbysamfundene bliver endnu mere bevidste om værdien af at kunne handle lokalt.

Det sker selvfølgelig ved, at endnu flere lægger endnu flere af indkøbene i den lokale dagligvarebutik - og ikke bare regner med, at andre nok skal holde "den lokale" i live.

 

Se mere om de nordfynske dagligvarebutikker via dette link:

http://www.nordfynstema.dk/27131613

 

 

 

 

 

 

21.01.13:

 

Busbanden 5462 viser vejen

 

Busbanden i Morud fortjener ikke blot ros og anerkendelse for, at man efter en tidkrævende og vanskelig proces har sikret en foreløbig 2-årig bybuskørsel mellem Morud og Odense.

Det bør nemlig også bemærkes, at Busbanden – under Morud Lokalråd – hele vejen igennem har arbejdet sagligt og sobert i forhold til samarbejdspartnerne Nordfyns Kommune og FynBus.

Dertil kommer, at Busbanden tydeligt har gjort det klart, at en bybusordning ikke måtte etableres på bekostning af borgerne i andre dele af kommunen – herunder på den resterende del af busrute 122.
Det har Nordfyns Kommune anerkendt, og det er noteret i andre lokalsamfund på Nordfyn.

Da Region Syddanmark nedlagde den regionale busrute 122, var der ellers flotte passagertal på strækningen mellem Morud og Odense, så her lå der et stærkt argument for at bevare busdriften – også om aftenen og i weekenden.

Nordfyns Kommunes økonomi rakte på det tidspunkt ikke til, at Kommunalbestyrelsen kunne overtage og videreføre den fulde drift af rute 122.

Derfor fik vi den nuværende stærkt reducerede udgave af buskørslen mellem Odense og Hårslev – uden anden forbindelse til Bogense end muligheden for at benytte teletaxa.

Det var et hårdt slag for busbrugerne på den gamle rute 122.
Men fordi argumenterne var rigtig gode, fandt ildsjæle i Morud det vigtigt at kæmpe for igen at få nogle ordentlige busforbindelser til og fra Odense.

Undervejs har Busbanden mødt megen modgang i form af nedslående tilbagemeldinger om mangt og meget, der åbenbart bare ikke kunne lade sig gøre.
Alligevel mistede den ihærdige bande ikke modet.

Nu er bybuskørslen mellem Odense og Morud en realitet, men her stopper Busbandens ansvarsfølelse og indsats ikke.
På lørdag kan alle i lokalområdet få informationer om buskørslen og hjælp til at bruge den.
Det sker i Dagli´ Brugsen i Morud, hvor Busbanden får assistance af busambassadører fra FynBus.

Nu er det op til beboerne i Morud-området at gøre flittigt brug af busdriften.

Men man kan bestemt også regne med, at Busbanden vil fortsætte det lokale informationsarbejde og følge passagertallene på bybusrute 23 med stor opmærksomhed.

Busbanden 5462 står i dag som det rigtig gode eksempel på, at det nytter at stå sammen i et lokalområde og kæmpe insisterende og ordentligt uden at tilsidesætte hensynet til andre.

Det kan forhåbentlig inspirere ildsjæle og andre aktive i andre nordfynske lokalsamfund til at lægge endnu mere entusiasme i indsatsen for at skabe endnu mere kvalitet i den lokale hverdag.

Nordfynstema ønsker Morud-områdets beboere – og Busbanden 5462 - til lykke.

19.01.12:

 

Udbygning af Bredbjerg aflyst
- hvad skal der så ske?

 

Få dage før bybuspremieren i Morud er det blevet offentligt kendt, at Naturstyrelsen har blokeret for Nordfyns Kommunes planer for et nyt boligkvarter i Bredbjerg.

Det lå ellers lige til højrebenet at lave nye udstykninger i et attraktivt område tæt ved kommunegrænsen til Odense - og nu med bybusforbindelse både til Morud og til Odense.

Naturstyrelsen og Nordfyns Kommune har været i dialog om Bredbjerg-projektet, og lige fra starten har Naturstyrelsen været yderst forbeholden over for kommunens plan, der undervejs er rettet til for at imødekomme Naturstyrelsens indvendinger.

Men nu ligger det ærgerlige afslag så på bordet, bl.a. med denne begrundelse:

"...en bebyggelse i området vil være i strid med udpegningsgrundlaget, idet området er udpeget for at bevare de karakteristiske og oplevelsesmæssige sammenhænge i landskabet".

Naturstyrelsen har talt!
Og derfor bliver planerne i Bredbjerg ikke til noget - foreløbig.

Den interesserede læser kan se mere om Bredbjerg-projektet i kommunal sammenhæng i "Bosætningsstrategi Nordfyns Kommune", side 28.

Dette link kan benyttes:

http://www.nordfynstema.dk/60284203

Der har naturligvis været andre indsigelser end Naturstyrelsens i denne sag.
Det er jo ikke usædvanligt, når man ønsker at lave noget nyt.

Problemet her er især Bredbjerg-projektets placering tæt på Stadvidsåen Sværup Mølleå i et fint landskab:
"Ved Bredbjerg er der tale om landskabelige værdier, hvor boligudbygning vil skabe forringelser for en større kreds af mennesker. Det er for tungt for landskabet", udtaler en kontorchef i Naturstyrelsen til Fyens Stiftstidende. 

Kontorchefen udtaler: "Boliger på kanten af en ådal får sjældent grønt lys".
Er det en udpræget skrivebordsafgørelse?
Der er i hvert fald ikke tale om et landskab, hvor "en større kreds af mennersker" berøres, og det er ikke svært at pege på etablerede boligområder ved Stavidsåen og ved Rydså i Odense Kommune. 

Vi må nok konstatere, at Naturstyrelsen og "beslægtede interesseorganisationer" i de seneste år har lagt en meget restriktiv linje - og her er selv Nordfyns Kommune oppe imod en overmagt.

Bredbjerg-projektet er effektivt sat ud af spillet, og derfor må politikere og administration i Nordfyns Kommune revidere den bosætningsstategi, der blev vedtaget i 2012.

Hvis man fortsat vil prioritere beliggenhed tæt ved Odense højt, kunne det være logisk at rette opmærksomheden imod Klintebjerg-området, der kan blive ekstra  interessant som boligdistrikt efter etableringen af Odins Bro over Odense Kanal.

Men man kunne også vælge en bevidst og målrettet udbygning af nogle af de eksisterende nordfynske landdistriktssamfund, der i forvejen har attraktive faciliteter og miljø, og hvor der er liv, fællesskab og gode muligheder for trivsel, aktivitet og livskvalitet.

Oven i købet er det billigere for tilflyttere at etablere sig i kommunens landsbysamfund end i én af de fire "metropoler" - også når transportpriser og transporttid medregnes.

Vi har plads nok i Nordfyns Kommune - uden for Otterup, Bogense, Søndersø og Morud - og det skulle ikke være nødvendigt at lægge størsteparten af væksten tæt ved kommunegrænsen ved landevejene til Odense. 

Hvorfor søge de svære løsninger, når der findes mere oplagte muligheder?  

Tænk i ressourceudnyttelse!

 

 

29.12.12:

 

 

”Lukkeloven lukker landet”

 

Fyens Stiftstidende bruger overskriften på forsiden i dag og lader en forsker i udvikling i danske landdistrikter udtale sig om omfattende butiksdød på landet efter de seneste ændringer af lukkeloven.

På avisens website bruges overskriften "Lukkelov: Katastrofe for små byer", og brancheforeningen "De Samvirkende Købmænd" frygter konsekvenserne for de mindre butikker rundt om i lokalområderne.

Det bør da ikke komme bag på hverken forskere, branchefolk eller dagbladsredaktioner, at dagligvarebutikkerne i landdistrikterne lige nu og i en uoverskuelig fremtid skal kæmpe endnu hårdere for at overleve, mens cheferne  i f.eks. Bilka og Føtex jubler i kap med kunder, som laver storindkøb i sene aftentimer og i weekenden – illoyalt fjernt fra den lokale dagligvarebutik.

Den uheldige udvikling bør heller ikke komme bag på hverken landspolitikere eller lokalpolitikere.

Er de seneste års centraliseringer et bevidst valg hos alle politikere – også dem i den nordfynske kommunalbestyrelse – eller har man ”bare” ikke helt gennemskuet konsekvenserne af de beslutninger, man træffer?

Kraftige forringelser eller regulær afvikling af den kollektive trafik i landdistrikterne har ødelagt meget.

Når man nedlægger skoler, er det også landsbysamfund og deres opland, der står som tabere.

Og når man tillader endnu flere supermarkeder – selv i nordfynske ”hovedbyer” – modarbejder man også den indsats, som politikere og andre selv henviser til, når de vil have lokale ildsjæle og trækkræfter til at tage ansvaret for det enkelte områdes eksistensberettigelse.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen på en anstændig måde.

 

 

 

14.12.12:

 

Mere fokus på landsbyer
og landdistrikter

 

Der er allerede kommet flere forskellige reaktioner på offentliggørelsen af den såkaldte visionsgruppes udspil med visioner for landdistrikter 2030.

Det er let at kritiske udvalgets sammensætning, men når alle har givet sig lidt mere tid til besindighed og overvejelse, vil mange nok nå frem til, at visionen slet ikke er så ringe endda.

Nordfynstemas redaktion vil da stilfærdigt foreslå, at resultatet af visionsgruppens arbejde bliver pligtlæsning for alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og folketingsmedlemmer.

Også kandidaterne til kommunal- og regionsrådsvalg i 2013 bør sætte sig grundigt ind i de fremlagte visioner og tage stilling til dem.

For landsbyernes og landdistrikternes fremtid skal være blandt hovedtemaerne i den forestående valgkamp – i hvert fald på Nordfyn.

Heri ligger der ingen slet skjulte forventninger om betydelig økonomisk hjælp til området.
Mindre kan gøre det.

Men i det mindste bør der hos folkevalgte og kandidater komme en voksende forståelse for, at landsbyer og landdistrikter også skal have rimelig plads på de politiske dagsordener.

Som et absolut minimum kunne resultatet blive, at man mere bevidst undgår betydelige forringelser i funktionsduelige og fællesskabsorienterede lokalsamfund.

Lokale ildsjæles og almindelige borgeres indsats og et lokalt forankret arbejde med at udvikle et lokalsamfund skal ikke ”belønnes” med politiske beslutninger, der trækker i den modsatte retning.



Som en appetitvækker gengives en kort sammendrag af visionens hovedpunkter:

Om fællesskab:

  • Vi tror på, at vi vil se færre, men stærkere og mere bæredygtige landsbyer i fremtiden.
  • Borgere og ildsjæle bærer udviklingen frem gennem egne visioner og indsatser.
  • Positiv udvikling kan ske, hvis der gives en fornyet mulighed for lokalt selvstyre og ansvar.
  • Projektmidler og støttekroner skal ikke være drivkraften for udviklingen, men kan supplere det lokale initiativ.

Om digitalisering:

  • Vi tror på, at den digitale udvikling vil udviske betydningen af fysiske afstande.
  • Der vil ske en opblomstring af nye små og store erhverv i landdistrikterne samt en stigende grad af hjemmearbejdspladser.
  • Folkeskolen får større faglig kvalitet og muligheder gennem digital undervisning.

Om land og by:

  • Vi tror på, ar der kommer fornyet respekt og gensidig afhængighed mellem land og by.
  • Fødevarer vil i højere grad blive produceret og afsat nationalt og lokalt.
  • Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de store landbrugs produktioner i en mere bæredygtig retning, og det giver en opblomstring til små lokallandbrug.
  • Der vil opstå nye alliancer mellem land og by om afsætning af primært fødevarer.
  • Der bliver skabt en returalliance mellem land og by, hvor landet leverer energi og fødevarer til byerne og retur får affald.

Stedets betydning:

  • Vi tror på, at stedets unikke betydning på en række områder vil give fornyet udvikling i landdistrikterne.
  • Fødevareproduktion og forarbejdning kommer i stigende grad til at handle om produktionen af friske, gode kvalitetsfødevarer.
  • På landet vil der opstå ny produktion og innovation af bæredygtig energi og industriel produktion.
  • Håndværksmæssige uddannelser bliver prestigefyldte. Der bliver placeret en række erhvervs- og håndværkeruddannelser på landet.
  • Landsbyers og landdistrikters kultur dyrkes med udgangspunkt i det liv, der nu en gang leves og som tager udgangspunkt i fællesskaber.
  • Områder bliver identificeret med store virksomheder og fyrtårne, der engagerer sig aktivt i lokalområdet.


Nordfynstemas debatside ”LokalDebatten” står fortsat til rådighed for alle, som har lyst til at skrive og udveksle synspunkter og kommentarer under temaet ”Nordfynske lokalsamfunds vilkår og virke”.

10.12.12:

Har du handlet lokalt
i weekenden?

 

Har du handlet lokalt i weekenden – eller i dag?
Er det naturligt for dig at gøre det i morgen?

Med de store ændringer af lukkeloven er de lokale mindre dagligvarebutikker blevet sat under yderligere pres.

Man hører om en betydelig nedgang i omsætningen flere steder, mens store aktører som Bilka og andre i sværvægtsklassen jubler sammen med familier og enkeltpersoner, som glæder sig over, at man nu også kan handle ”de store steder” om aftenen og i hele weekenden.

Det kommer til at koste mange lokale dagligvarebutikker livet, hvis vi som forbrugere helt svigter lokalt.

Jamen varerne er billigere i de store butikker – og vi lever da stadig i et frit land, hvor enhver er sig selv nærmest, siger ”nogen”.

Jooh, men den enkelte har også et medansvar for, om lokalområdet fortsat har en dagligvarebutik om et år eller fem.

Hvis butikken forsvinder, kommer der ikke en anden i stedet.
Aldrig!

Det kan man ved selvsyn konstatere på en rundtur til små og mellemstore landsbyer på Nordfyn.

Eller kig ind på Nordfynstemas særlige underside om emnet.

Link:
http://www.nordfynsynstema.dk/27131613

 

20.11.12:

 

 

Selvransagelse og selvdisciplin i alle vælgerforeninger

 

Der er kommunalvalg den 19. november 2013, så om nøjagtig 1 år ved vi, hvilke 25 kandidater der sidder i Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune fra 1. januar 2014 og 4 år frem.

Eller gør vi?

Lokalt har vi helt bestemt ikke behov for en ny rekord i partiskift og andre ændringer i Kommunalbestyrelsens sammensætning i den kommende 4-årige periode.

Det begyndte allerede før det konstituerende møde den 14. januar 2009.

Ingmar Madsen og Børge Nielsen forlod den socialdemokratiske gruppe og blev løsgængere.

De skabte grundlaget for, at der ikke længere var flertal for, at A-borgmesterkandidaten Jørgen Simonsen kunne blive borgmester, selv og der var indgået aftaler om det.

Venstres spidskandidat Morten Andersen blev på det kaotiske møde udpeget til at være ny borgmester, og den forsmåede Jørgen Simonsen proklamerede, at han så ville forlade Kommunalbestyrelsen.

På Kommunalbestyrelsens første ordinære møde blev Jørgen Simonsens ønske imødekommet, og Arne Kruse trådte ind fra den socialdemokratiske reservebænk.

Man var ikke kommet langt i arbejdet frem mod en ny skolestruktur, før Jens Otto Dalhøj brød med Venstre på grund af Vestres holdning til ny skolestruktur, og derefter repræsenterede han Liberal Alliance i Kommunalbestyrelsen.

Længere inde i skolestrukturarbejdet forlod Mette Hjorth Socialdemokratiet og vippede dermed det daværende 13-12-flertal. Hun blev desuden erklæret inhabil som medlem af Familieudvalget, og der måtte foretages omrokeringer i de stående udvalg.

Efter nogen tid som løsgængere optrådte Ingmar Madsen, Børge Nielsen og Mette Hjorth som ”Den sociale Gruppe”.

Tessa Gjødesen (V) opgav sin formandspost i Familieudvalget.

Det medførte nye omrokeringer, hvor Mogens Christensen (V) blev ny formand i Familieudvalget.

Børge Nielsen kunne ikke acceptere forslag til en skolestruktur, der gjorde Nordvestskolen til en skole forbeholdt 0. – 2. klasse, og så røg det nyeste 13-12 flertal.

En ny skolestruktur blev langt om længe vedtaget med bred politisk tilslutning – og ikke fra Den social Gruppe, der blev splittet.

Derefter blev Ingmar Madsen og Mette Hjorth radikale.
Så på trods af et ringe valgresultat havde B pludselig 2 repræsentanter i Kommunalbestyrelsen.

Mette Hjorth er nu opstillet som radikal spidskandidat ved KV13.

Børge Nielsen valgte at blive det 6. medlem af SF-gruppen.    

Men nu har SF igen kun 5 medlemmer i Kommunalbestyrelsen, fordi folketingskandidat for SF Helle Waagner har brudt med SF og nu tæller som medlem af den socialdemokratiske gruppe.

Og det behøver ikke at være sidste ændring i den nuværende kommunalbestyrelses tid.

Kandidater til den kommende nordfynske kommunalbestyrelse må ikke undre sig, hvis de allerede nu og bestemt under hele valgkampen mødes med stor skepsis fra vælgernes side.

Det må heller ikke undre, at den nuværende kommunalbestyrelses agtelse står meget lavt på karakterskalaen.

Der bliver meget at rette op på.

Her vil det gavne meget, hvis man den 19. november 2013 i højere grad vælger kandidater, som seriøst påtager sig arbejdet i Kommunalbestyrelsen for bredt at tjene borgerne i hele kommunen på det grundlag, de er valgt på – og ikke for at varetage egne snævre og mere personlige interesser.

Men det kræver først og fremmest selvransagelse og selvdisciplin i de enkelte vælgerforeninger, når man opstiller egne kandidater til KV13.

 

 

 

13.11.12:

 

Politisk uro på Nordfyn

 

Denne leder skrives ikke med begejstring.

Sikkert på grund af Nordfynstemas tidligere informationer om det politiske spil i Nordfyns Kommune forventer nogle af sitets besøgende, at der nu i en lederartikel kommer nogle stærke udsagn om aktuelle nordfynske stridigheder.

Man må nøjes med følgende:
Enhver, som overværede konstitueringen 14. december 2009, hvor Morten Andersen (V) blev borgmester, må selv afgøre, om der var tale om et usmageligt kup eller om en logisk og uangribelig konsekvens.

Enhver, som har overværet urimeligt lange kommunalbestyrelssmøder med stærke meningsudvekslinger, må selv afgøre, om mødekulturen og mødeledelsen er sund eller skranter – og om kommunen generelt ledes godt eller dårligt.

Enhver, som har fulgt nøje med i bl.a. den politiske proces i forbindelse med ny skolestruktur, må dog græmmes over forløbet og over håndteringen.

Den nuværende kommunalbestyrelse fik en dårlig start, og 4 politikeres skift til andet parti eller løsgængerstatus illustrerer vel fuldt ud, at alt ikke har været fryd og gammen.

Når der nu er opstået uro i forbindelse med ansættelse af en ny administrativ chef på grund af ansøgerens CV, bør det ikke undre, at uenighed igen blusser op og giver næring til mere kævl.

Man kan roligt konstatere, at der skal megen gensidig velvilje til for at bringe kommunens politiske ledelse ind på et værdigt og troværdigt spor med dygtighed og handlekraft i resten af denne ”regeringsperiode”.

Hvis man tror, at valgkampen først begynder i løbet af 2013, tager man grumme fejl.

Valgkampen har stået på længe, og desværre tegner heller ikke slutfasen til at skulle forløbe værdigt.

Det kan borgerne ikke være tjent med, og det giver Kommunen et dårligt image – selv om man for tiden markedsfører nogle af Nordfyns herligheder i spots på TV2 Fyn.

Nordfynstema vil ikke være aktivt medie i valgkampen før efter sommerferien i 2013, hvor der åbnes et særligt valgdebatforum – ValgDebatten - og hvor alle opstillede partier og lister på lige fod tilbydes egen præsentationsside.

 

24.10.12:

 

Noget for noget?

 

De fleste husker vel endnu påbuddet om placering af private postkasser i skel ved vejen.

Med postlovens krav til borgerne skulle Post Danmark have mulighed for effektivisering, så det blev lettere og hurtigere for postbudene at omdele dagens post.

Det har i en periode givet mere beskæftigelse og omsætning og må derfor overordnet have trukket i den rigtige retning både med hensyn til jobs og samfundsøkonomi.

Men for mange husstande blev det til en ekstra udgift på måske 800 – 1000 kr.

Man burde have set det komme, og nu kommer det – også på Nordfyn:

Post Danmark annoncerer med, at man i perioden 7. – 25. november nedlægger udvalgte postkasser (altså de røde postkasser!).
Andre vil blive tømt på nye tidspunkter, og nogle flyttes til såkaldt bedre placeringer - bedre for hvem?

Begrundelsen er, at en del postkasser bliver brugt meget lidt.

Post Danmark bestemmer egenrådigt.
På ledelsesplan har man næppe på noget tidspunkt tænkt den tanke, at man burde tage en dialog med borgerforeninger og lokalråd, inden der skrides til handling!

Selv om man angiveligt kan ringe til Post Danmarks kundeservice for at blive orienteret, skal man næppe heller i denne sag forvente en imødekommende ”public service” fra den tidligere etats side.

Dette handler groft sagt om tal på Post Danmarks bundlinje og ikke om hensyn til borgerne – i hvert fald ikke i de tyndere befolkede områder.

Det er ganske utroligt, at folk først gennem et lovkrav skulle betale for at gøre det mere effektivt og billigere for Post Danmark at omdele post – hvorefter det skal gøres mere besværligt for den enkelte og give en serviceforringelse for mange borgere, når en rød postkasse skal findes og benyttes.

Reelt lægges der op til, at nogle postforsendelser fremover vil være længere tid om at nå frem til modtageren.  

Og portoen bliver helt sikkert ikke billigere.

Hvornår skal vi på Nordfyn køre til Otterup, Søndersø eller Bogense for at aflevere post til Post Danmark?

Hvornår skal vi pille vores postkasser ned igen, fordi vi selv skal hente vores post?

Hvem sagde ”noget for noget”?

 

 

09.10.12:

Kommunens bosætningspolitik
- ført ud i praksis

Skiltet står trukket noget tilbage fra svinget på Frederiksberg i Veflinge, så det er ikke sikkert, at alle forbipasserende lige får øje på det. Men sådan skal det jo nok være, for at Nordfyns Kommune kan overholde sin egen erklærede og vedtagne skiltepolitik.

Ellers er det et flot og iøjnefaldende skilt, placeret ved til- og frakørselsvejen til et kommende boligområde, der lige nu ligger grønt og indbydende centralt i Veflinge.

I nederste højre hjørne på skiltet er der monteret en sikkert regntæt brochureboks, hvor potentielle nybyggere / tilflyttere kan tage en fin tryksag, der kan nærlæses derhjemme, når man lige har gået en lille rundtur og nydt de lokale herligheder.

Det er glimrende!

Når interessen er vakt, skal brochuren selvfølgelig studeres nærmere.

Umiddelbart bliver man måske lidt skuffet, for det er småt med yderligere oplysninger om de grunde, der tilbydes her ved Frederiksberg.

Men hvis man kigger på bagsiden, finder man da noget med Veflinge.
Oven i købet 2 gange.

Det er under overskriften ”Har du lyst til at bo … i et mindre landsbysamfund, så kan vi også tilbyde byggegrunde her”.

Siden domineres af et (sandsynligvis) søskendepar i en kærlig omfavnelse.

Tøjet er grønt og violet – ligesom de flagrende sommerfugle og teksterne.

Veflinge.
Nyeste udstykning med 6 planlagte grunde. Grundene kan udstykkes i størrelser mellem 850 m2 til 1.301 m2 – efter ønske. (Det er dem, skiltet handler om).

Længere nede:
Veflinge.
Banevej – må bebygges med blandet bolig og erhverv.

Og det hele på bagsiden handler ikke om Veflinge, for på samme side præsenteres Gamby og Skamby også med grunde, der må bebygges med blandet bolig og erhverv.

I hver af landsbyerne Uggerslev, Kappendrup og Roerslev tilbydes en ekstra billig byggegrund.

I Særslev: God beliggenhed i velfungerende landsby.
I Hårslev: Idyllisk liggende i hyggelig landsby.

Og her stopper festen ikke:

Man kan kontakte en lokal ejendomsmægler.
9 er nævnt med navn, adresse og telefonnummer.

Desuden er der henvisning til kommunens hjemmeside og navn og telefonnummer på en kontaktperson hos Nordfyns Kommune, og hvis det handler om private udstykninger, kan man ringe til Nordfyn Erhverv.

Men nu snød vi jo lidt og begyndte med bagsiden.

Lad os så se på forsiden, der kan åbnes.

Den er også holdt i grønt og violet.

I en taleboble øverst står der” Her vil vi bo … Danmarks bedste baghave”, og ordene forbindes til bynavnene Otterup, Morud, Bogense og Søndersø, mens grønne og violette sommerfugle forbinder det hele og flagrer i luften over et grønt og indbydende tegnet landskab med grønne marker, træer, skyer, en moderne vindmølle, huse, kirke, en svævende fugl og en cyklist på vej mod skoven.

I øverste venstre hjørne, også grønt: ”Nordfyn – Mere Fyn for pengene”.

Men nu er vi vist kommet til hovedbudskabet!

Vi åbner folderen, og her fremvises så de virkelige nordfynske herligheder under overskriften ”Her kan du bygge og bo, tæt på alt det der tæller!”

I punktoversigt fremhæves fordele ved at købe byggegrund i henholdsvis Otterup, Morud, Bogense og Søndersø.

Det underbygges af en særdeles positivt udformet tekst og et fotografi fra hver af de 4 nordfynske storbyer, og præsentationen fuldendes med kort over de aktuelle byggeområder i Otterup, Morud, Bogense og Søndersø.

Også her binder grønne og violette sommerfugle det hele sammen.

Det er virkelig lavet professionelt – og absolut i fuld overensstemmelse med den bosætningspolitik, som Kommunalbestyrelsen har tilsluttet sig tidligere i år – og som også trækker spor til de 3 TV-spots, som Nordfyns Kommune har fået produceret, og som nu markedsfører kommunen på TV.

Nordfynstemas redaktion anerkender Kommunalbestyrelsens ret til at praktisere den nyligt vedtagne bosætningspolitik og til at tage initiativer, der søger at realisere denne politik.

Der skal da også kvitteres for, at man – godt nok på brochurens bagside – har nævnt byggegrunde andre steder i kommunen end i de 4 udvalgte ”metropoler”.

Men på trods af denne prioritering kunne man da godt forsyne skiltene i de andre nordfynske bosætningsområder med en tryksag, der giver gode og relevante oplysninger om netop det lokale tilbud og om dette lokalområdes fortræffeligheder i øvrigt.

Det kunne gøres i et sikkert meget konstruktivt og positivt samarbejde mellem Nordfyns Kommune og den lokale borgerforening / lokalrådet.

Der kan trækkes på gode lokale kræfter - hvis man vil samarbejdet fra kommunens side. 

Og glem heller ikke, at der er lavet en samarbejdsaftale mellem Nordfyns Kommune og Nordfyns Landdistriktsråd!

06.10.12:

 

Udvikling og vækst kræver
omtanke og indsats


Så har Nordfyns Kommune igen opnået en placering, der i den professionelle fodboldverden ville have fået bestyrelsen til alvorligt at overveje trænerens fremtid i klubben.

Nordfyns Kommune er markant dyrere end de øvrige fynske kommuner, når det drejer sig om byggesagsgebyrer ved erhvervsbyggeri.

Bundplaceringen er til at få øje på:

I Nordfyns Kommune er gebyret ved et erhvervsbyggeri på 5000 kvadratmeter nu 201.400 kroner.

De nærmeste ”konkurrenter” tager betydeligt mindre:
Faaborg-Midtfyn 133.650 kr.
Odense 130.000 kr.

Ærø tager kun 1.800 kr., mens de øvrige fynske kommuner ligger i intervallet 41.425 kr. til 76.700 kr.

Borgmester Morten Andersen (V) udtaler da også, at det ikke er godt nok, og at det er noget, der helt klart skal kigges på.

For cirka en måned siden blev det konstateret, at Nordfyns Kommune er dumpet ned som nr. 84 på landsplan, når det gælder ”Lokalt Arbejdsklima 2012”.

Også den kendsgerning lægger mere pres på borgmesteren og på den samlede kommunalbestyrelse, og fra kommunens side vil man da også fremover være mere aktiv med flere og hyppigere besøg hos nordfynske virksomheder.

Ellers er der foretaget investeringer, der skal lokke flere til at bo i Nordfyns Kommune:

Der er produceret 3 korte TV-spots, hvor unge tilflytterfamilier fortæller nordfynske herligheder og om glæden ved at være flyttet til kommunen.

Det er udmærket, men alligevel er det problematisk, at man med den ene hånd prøver at lokke folk til kommunen – og med den anden gør det mindre attraktivt at bosætte sig hos os og mindre attraktivt at bygge en virksomhed her.

Så længe det bare handler om ord – om skåltaler og hensigtserklæringer – ser det jo kønt nok ud.

Således også i bemærkningerne til Budget 2013 – 2016, der er underskrevet af stort set alle partier /lister i Kommunalbestyrelsen og klar til 2. behandling i den kommende uge.

Læs selv via dette link:
http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=nordfyns07&ID=40882  

Befolkningstallet i Nordfyns Kommune siver i disse år, og det er bydende nødvendigt, at man anstrenger sig for at søsætte nye initiativer til udvikling – også fordi færre indbyggere giver ringere økonomi og dermed et svagere grundlag for iværksættelse af nye initiativer, der virkelig rykker.

Den onde cirkel skal brydes.

Den almindelige økonomiske afmatning i vores del af verden er ikke eneste årsag til, at vi mister befolkningsunderlag på Nordfyn.

Nogle har forladt vores område på grund af stærkt forringede busforbindelser, mens andre af samme årsag har valgt en bolig i Nordfyns Kommune fra.

Den dræbende og urimeligt langvarige proces inden den brede politiske tilslutning til den ny skolestruktur har heller ikke bidraget positivt.

Hvis man så oveni gør det ekstra surt for iværksættere og andre at etablere sig i Nordfyns Kommune, modarbejder man reelt mulighederne for at få mere aktivitet og flere gode arbejdspladser her inden for en overskuelig fremtid.  

Et forslag til ny planlov er lige blevet fremlagt på Christiansborg.

Forslaget indeholder nogle muligheder, der måske kan give nye forhåbninger om flere bosættelser og mere vækst på Nordfyn.

Når den ny planlov engang er en realitet, bør Nordfyns Kommune være hurtigt ude af startblokken.

Det skader ikke, hvis man her har forberedt sig grundigt og har en god handlingsplan klar.

Selv om Kommunalbestyrelsen har vedtaget en bosætningspolitik, hvor der kun fokuseres på udvikling i Otterup, Bogense, Søndersø og Morud, bør man genoverveje mulighederne for at skabe mere vækst og udvikling også i andre aktive og funktionsduelige nordfynske lokalsamfund.

Det kræver ikke, at træneren fyres, men at hele ledelsesteamet tager sig sammen, retter op på en mindre heldig udvikling og præsenterer mere kreativitet og dynamik.

 

12.09.12:

 

Væk med pessimismen og p-pillerne

 

Det nordfynske erhvervsklima har det ikke godt.

Med en placering som nr. 84 af landets 96 kommuner er der lige nu bestemt ingen grund til jubel, og det smitter desværre af.

Befolkningstallet er også vigende, og det har ligeledes negativ indflydelse på Nordfyns Kommunes økonomi.

Der er brug for meget mere optimisme og gå-på-mod på Nordfyn.

Derfor skal det hilses velkomment, at pædagoger i kommunen i morgen kl. 17.30 – 19.00 passer børn gratis, så forældrene kan få lidt ekstra tid sammen.

Om det resulterer i et nordfynsk baby-boom om ca. 9 måneder, ved vi af gode grunde ikke noget om endnu, for privatlivets fred er fortsat ukrænkelig.

Men initiativet fra pædagogerne er muntert og opløftende og bør sætte positive tanker i gang her hvor bekymringerne gennem den ulideligt lange og destruktive skolestrukturproces bør afløses af et lysere syn på tilværelsen – og en ukuelig tro på fremtiden.

Optimismen bør også resultere i flere fødsler.

Potentialet findes ikke kun i Otterup, Bogense, Søndersø og Morud, men i høj grad også rundt omkring i de mindre og mellemstore lokalsamfund på Nordfyn.

Kom så i gang!

 

 

19.08.12:

 

 

Grimt og respektløst

 

Overskriften hentyder ikke til sammenlægningen af Havrehedskolen i Morud og skolen i Veflinge.

Det lader til, at der er taget hul på skoleåret, så det fungerer til alles tilfredshed.

Hertil kommer, at ”Store Badedag”, der er en fin tradition i Morud, nu også kommer til at omfatte børnene på skolen i Veflinge.

Det fortjener ros og anerkendelse.

Men der er sket noget mindre fortjenstfuldt i forbindelse med starten på skoleåret 2012/2013.

For 40 år siden skænkede Albanifonden en vægudsmykning til Veflinge Skole.

Kunstværket var udført af Bjarne Saabye, hvis skulpturelle værker stadig er en del af hverdagen mange steder på Fyn.

I 40 år har udsmykningen mødt alle, som passerede skolen på Vedel Simonsensvej eller eventuelt valgte at gå direkte ind i skolegården fra vejen.

Meningerne om kunstværkets kunstneriske kvaliteter er sikkert stadig meget delte, og relevansen i forhold til en folkeskole kan bestemt diskuteres.

Men nu er fusioneringen mellem Havrehedskolen i Morud og Veflinge Skole bogstaveligt talt blevet signaleret kraftigt på begge afdelinger.

Hvor der før på Havrehedskolen i Morud stod HAVREHDSKOLEN med hvide bogstaver på gavlen ud mod vejen, står der nu med sorte bogstaver HAVREHEDSKOLEN MORUD.

Det skæmmer ikke, og det respekterer fint bjørneskulpturen, der står foran ud til Rugårdsvej.

I Veflinge har man aldrig haft behov for, at der skulle stå Veflinge Skole på murværket.

Det gør der så heller ikke nu.

Men grimt og respektløst har ”man” nu myret store sorte bogstaver ind over Bjarne Saabyes værk på gavlen.

Der står HAVREHEDSKOLEN VEFLINGE.

Det har knebet gevaldigt med at få plads til alle bogstaverne lige nøjagtig dér, og resultatet er rent ud sagt smagløst.

Måske har nogen fundet, at murarealet til højre for udsmykningen er for lille til de mange bogstaver.

Men når det åbenbart er så vigtigt at markere skolefusionen over for alle, som passerer stedet, kunne man dog have overvejet, om det ikke havde været bedre at montere bogstaverne på muren, der skærmer mellem vejen og skolegården.

Det ville se pænere ud, og det ville være mere respektfuldt over for en skole, som man lokalt er glade for og bakker op om, og som den dygtige og myreflittige pedel virkelig har givet en flot bygningsmæssig standard.

Sagen kan synes lille. Men beslutningstagerne omkring "skiltningen" bør bestemt overveje, om man ikke med lidt god vilje kan rette op på fadæsen.

 

 

18.08.12:

 

 

Drop udtrykket ”Udkantsdanmark”

 

Hurra for gode nordfynske ideer og initiativer.

Hurra for Nordfynske Kunstdage.

Det har været et forsømt område, men med de nordfynske kunstdage er der heldigvis kommet mere fokus på nordfynske kunstnere og på den berigelse, de tilfører vores dejlige område.

Det er da også en flot plakat, der er lavet til årets kunstbegivenhed på Nordfyn, men hvorfor i alverden markedsføre sig med udtrykket ”Kunst i Udkantsdanmark”?

”Udkantsdanmark" er et negativt ladet ord, der har bruges alt for ofte.

Med mindre man meget bevidst vil underspille sin rolle med et skævt og diskret smil, kan ordet måske i visse sammenhænge være OK.

Måske er det tilfældet her ved præsentationen af årets nordfynske kunstdage.

Men i almindelighed:

Drop brugen af ”Udkantsdanmark”.

Vi skal her på Nordfyn ikke snakke os selv ned under plovfurerne.

Vi skal ranke ryggen og vise, at hvis noget er ”udkant”, er det ikke her, hvor der fostres gode ideer, der føres ud i livet.

Når man kører på Banevej fra Farstrup til Veflinge, måder man ved T-krydset i Veflinge et stort skilt, hvor gode nye lokale begivenheder annonceres.

Øverst står der hele tiden:

”Velkommen til forkantslandsbyen Veflinge”.

Det kan andre selvfølgelig kopiere, hvis man vil det. Men pointen er selvfølgelig, at vi skal tro noget mere på os selv.

Vi skal lokalt udvikle mere liv og fællesskab og skabe nye værdier – ligesom med de nordfynske kunstdage.

Link til Nordfynske Kunstdage 2012:

http://www.nordfynskekunstdage.dk/

 

 

16.08.12:

 

Bedre telekørselsordning - bedre information til borgerne

I mandags trådte en forbedret telekørselsordning i kraft, og det blev fulgt fint op dagen efter i Ugevisen Nordfyn, hvor der under ”Nordfyns Kommune orienterer” var en prisværdigt brugervenlig præsentation af den ny teleordning.

Det farvestrålende kort over Nordfyn med de 3 teleområder skal nok have fået en del læsere til at se nærmere på sagen. Og det er også nødvendigt.

Hidtil har ordningen ikke været den store succes vurderet ud fra antal passagerer, men det har da været billigt for kommunen, der kun har betalt for de ture, der er blevet bestilt og kørt.

Nordfynstema har ved flere lejligheder kritiseret Nordfyns Kommune for en ganske utilstrækkelig information til borgerne om, hvordan telekørslen i praksis fungerer for borgerne, herunder tidsplan og et kort over teleområderne.

Der har været nogle ret intetsigende annoncer fra FynBus og Nordfyns Kommune. De var ganske utilstrækkelige.

Derfor er det med stor glæde, redaktionen nu kan rose Nordfyns Kommune for den forbedrede information i Ugeavisen Nordfyn.

Ved lejlighed må den gerne gentages, og der bruges jo i forvejen ”annonceplads” på kommunens informationssider, hvor også telekørslen langt om længe bør prioriteres rimeligt.

Der er også grund til at lette på kasketten i anerkendelse af, at teleordningen nu er blevet mere fleksibel og i højere grad end hidtil kan være mere attraktiv især for borgere, som ikke er begunstigede af at bo tæt ved én af de regionale busruter, hvor der er ganske anderledes fine transportmuligheder.

Teleordningen kan blive en større succes for beboerne i de mindre og mellemstore nordfynske lokalsamfund.

Men det er nødvendigt, at Nordfyns Kommune nu massivt informerer om den forbedrede telekørsel.

Den opgave bør være overkommelig. 

 

 

07.08.12:

Identitet og selvforståelse

 

Et tankeeksperiment:

Tænk, hvis de danske provinsteatre blev nødt til at fusionere og få fælles ledelse.

Skulle de så have nyt navn?

Skulle Odense Teater så hedde De danske Provinsteatre, Afdeling Odense?!

Og ville odenseanerne/fynboerne sige: I morgen aften skal vi opleve ”Den politiske Kandestøber” på De danske Provinsteatre, Afdeling Odense?

Nej, vel?!

Teatret i Odense er og bliver Odense Teater i brugernes bevidsthed.

Folk ville fortsat tænke og sige: Odense Teater.

 

Med den politiske nedlæggelse af 8 nordfynske folkeskoler fik politikerne meget møjsommeligt bakset en ny skolestruktur på plads.

2 konkrete skolenedlæggelser blev det til - og en del fusioner, hvor betegnelsen ”afdeling” kom i brug.

 

Nu skulle to eller flere skoler have fælles ledelse, derunder også fælles skolebestyrelse, og nu skulle man virkelig være positiv og gå engageret ind i et samarbejde, hvor man i fællesskab skulle se fremad og være konstruktiv og 110 % loyal over for de politiske beslutninger og over for sine nye samarbejdspartnere.

 

I nogle af de nye skoledistrikter har det bl.a. resulteret i, at man har ansøgt Kommunalbestyrelsen om at få et nyt fælles navn, eksempelvis Særslev – Hårslev Skolen og Sletten Skole.

 

Det er sikkert af hjertet velment i situationen, men er det i overensstemmelse med, hvordan beboerne oplever verden i almindelighed og det nære ude i det enkelte nordfynske lokalsamfund i særdeleshed?

 

Vil beboerne i Hårslev-Gamby-området mon ikke fortsat sige Hårslev Skole om den lokale ”afdeling”?

Og vil de aktive folk omkring Skovløkken mon ikke med begejstring fremdeles fortælle om Skovløkken / Skovløkkeskolen – og ikke bruge betegnelsen Sletten Skole? 

De færreste har vel glemt, at Nordfyns Kommune fik sit navn gennem en folkeafstemning!  

En skoles navn spiller en betydelig rolle for identiteten og selvforståelsen i et lokalområde.

Det bør man også respektere.