Fotos 2. oktober 2013

02.10.10:

Ny fotoreportage fra
Gyldensteen Strand


Nordfynstemas fotograf har igen været på kamerajagt ved naturgenopretningsprojektet Gyldensteen Strand.

Denne gang parkerede han ved Eriksholm på Langø, og i denne reportage kan vi følge hans færd fra nybyggeriet ved Eriksholm via indersiden af det ny dige til pumpehuset ved den gamle dige, videre langs den nuværende kystlinje til Lindholm og Store Stegø og tilbage igen.

Nogle af billederne viser områder, der om ca. et halvt år vil have ændret karakter, fordi man ved åbning af de gamle digestrækninger lader saltvand fra havet skylle ind i det forberedte fjordbassin.
Til den tid vil man ikke kunne følge i fotografens fodspor.

Det skal kraftigt understreges, at de nyetablerede diger IKKE må betrædes!
Skiltningen skal respekteres!

Græsset på de ny diger skal have lov til at vokse og danne et stærkt rodnet, så anlægget er klar til at modstå trykket fra det vand, der bliver lukket ind efter vinterpausen.

De viste billeder udgør ca. en tredjedel af fotografens samlede billedhøst fra turen, og antallet vil blive begrænset yderligere, når der senere skal skaffes mere plads til nye billeder på Nordfynstema.

Fotoreportagen kan ses som diasshow i fuld skærmstørrelse.

God fornøjelse.