Nordfynstemas lederspalte - skolestruktur

24.06.12:


For enden af regnbuen

 

Det hører med til kulturarven, at for enden af regnbuen ligger der en guldskat.

Alligevel tror de færreste vel i vores oplyste tid på, at det er rigtigt.

 

Det er dog en kendsgerning, at en regnbue er ved at blive materialiseret på Bogense Skole.

Det var der godt nok ikke ret mange, som havde hørt noget om indtil for ganske nylig, men en ny specialenhed med navnet Regnbuen blev præsenteret på TV2 Fyn 12. juni med kommentarer fra borgmester Morten Andersen.

 

Projektet kom så voldsomt bag på Økonomiudvalgets øvrige 6 medlemmer, at de bad om indkaldelse til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget.

Og nu ruller så også denne sag – men for nedrullede gardiner:

 

Sagens konkrete indhold og tilhørende bilag åbenbares ikke for offentligheden, hverken i forbindelse med Familieudvalgets dagsorden til ekstraordinært møde på tirsdag eller med dagsordenen til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde på onsdag.

 

Det er mildt sagt ganske usædvanligt.

Men på Nordfyn har vi efterhånden oplevet lidt af hvert, så måske bør borgerne efterhånden have vænnet sig til utraditionel håndtering af kommunens ledelse og husholdning.

 

Slipper borgmesteren så også helskindet fra denne sag?

 

Vi får se, men under alle omstændigheder er der fortsat høj søgang på den nordfynske kommandobro – og i maskinrummet – og det er vel ikke usandsynligt, at det vil vare ved i en rum tid.

 

I november 2013 skal der vælges en ny kommunalbestyrelse, og valgkampen er allerede i gang!

 

Børn, forældre, personale og mange andre ser ellers frem til en god og tiltrængt sommerferie, men de første signaler om stramninger i den vedtagne skolestruktur ligger allerede og tager pladsen op for enden af regnbuen.

22.03.12:


Temaskift udskudt

 

Kortene på bordet!


Nordfynstemas enmandsredaktion overkommer ikke at skifte tema på Nordfynstema på denne side af sommerferien.

 

20. maj har ellers været annonceret som sandsynlige skiftedag, men sådan bliver det ikke.

 

Der har gennem de seneste uger været et betydeligt overtræk på den personlige aktivitetskonto, hvilket også ses på den efterhånden rigt dekorerede familiekalender, der danner baggrundstæppe.

Og der skrives fortsat mere på kalenderen.

 

Livet er andet og mere end en hjemmeside.

 

Det ville kræve en masse tid og overskud at gennemføre et temaskift med kvalitet inden for de nærmeste 2 måneder.

 

Er sådan en ekstraordinær indsats på grænsen af den personlige ydeevne virkelig ”det hele værd”?

Den realistiske vurdering herfra er i dag et klart nej.

 

Det er tidligere ganske rigtigt oplyst, at Nordfynstema ikke drives med henblik på ”høje seertal”.

Men samtidig er det vel rimeligt at spørge, om de dagsaktuelle beskedne besøgstal matcher redaktionens arbejdsindsats.

Også her er svaret et klart nej.

 

Det får dog ikke redaktionen til at pakke sammen og lukke butikken.

Men det giver heller ikke grobund for en ny superpræstation i en presset tid.

 

Derfor fortsætter Nordfynstema ”indtil videre” med det nuværende tema og med opdateringer i overkommeligt omfang.

 

Så må brugerne hænge ved eller falde fra og dermed indirekte afgøre, om der fortsat er behov for Nordfynstema.


21.03.12:


Alle mand af hus!

 

På mandag den 26. marts kl. 19 begynder orienteringsmøde om skolebestyrelsesvalg på Havrehedskolen, Otterup skole, Krogsbølle Skole og Særslev Skole.
Tilsvarende møde afholdes på Bogense Skole tirsdag den 27. marts kl. 19.  


Kun ved Søndersøskolen skal der ikke vælges ny skolebestyrelse, for der er der ingen ændringer i forbindelse med den ny skolestruktur.

 

Møderne er meget vigtige, og de vedrører ikke kun de forældre, som har børn indskrevet på de 5 nævnte skoler.

Det gælder i allerhøjeste grad også forældre til børn i følgende nuværende skoledistrikter:

Kongslund, Hårslev, Veflinge, Horsebæk, Nordvest, Skovløkke, Klinte og Løkkemark.

 

Også disse forældre kan stemme / blive opstillet ved skolebestyrelsesvalget i det ny skoledistrikt, som de er med i.

 

Netop denne gang – i forbindelse med sammenlægning af skoledistrikter – er det vigtigt, at også forældrekredsen ved de kommende satellitskoler bliver repræsenteret i det skoledemokrati, som de er en del af.

 

I første omgang kræver det, at rigtig mange møder op til det orienterings- og opstillingsmøde, de er inviteret til.

På mødet kan der opstilles kandidater.

 

Tidligere er det ofte sket ved sådanne møder, at der kun er opstillet én liste, og at der efter fristens udløb 10 dage senere ikke er anmeldt flere lister.

I sådanne tilfælde er kandidaterne på listen valgt ved såkaldt fredsvalg.

 

Denne gang er det sandsynligt, at der opstilles mere end én liste i hvert skoledistrikt.

Ved at opstille lister, der repræsenterer hvert af de hidtidige skoledistrikter, kan alle områder sikres repræsentation ved afholdelsen af et egentligt valg, der foregår ved brevafstemning i perioden 2. – 15. maj 2012.

 

Det kræver dog, at listerne bliver lavet og anmeldt senest 10 dage efter orienteringsmødet.

Og det kræver i allerhøjeste grad, at alle forældre bakker op om den lokalt funderede liste ved at stemme på én af listens kandidater.

 

Selv om de nye skolebestyrelser kun vælges for perioden 1. august 2012 til 31. juli 2014, er dette valg af afgørende betydning for, at der kan skabes et positivt, respektfuldt og repræsentativt samarbejde om indkøringen af den ny skolestruktur i de ny distrikter.


14.03.12:


 

Matthæus-effekten i Nordfyns Kommune

 

 

Den kollektive trafik bliver ind imellem taget op – igen – her på Nordfynstema, og det er der desværre gode grunde til – eller dårlige!

 

I søndags ryddede Fyens Stiftstidendes nordfynske redaktion det meste af dobbeltsiderne for at fortælle om, at udvalgsformand Kim Johansen (A) efter henvendelse fra borgere gerne vil se på forbedringer af den eksisterende telekørselsordning i Nordfyns Kommune, så borgere i Bogense, Otterup og Søndersø bedre kan blive transporteret mellem kommunens 3 metropoler. Det blev oven i købet vist på et stort kort med fine pile på.

 

Til avisen udtalte Kim Johansen bl.a., at kommunen ikke skal bruge penge på rutekørsel, for dér får man alt for lidt for pengene.

Det er vel indirekte en reaktion på udspillet fra Busbanden 5462 om forlængelse af Odense-bybuskørsel mellem Odense og Morud via Slukefter og tommelfingeren nedad for de sørgelige rester af rute 122 mellem Morud og Hårslev.

 

Og formanden for Ældrerådet jublede åbenbart over udsigten til sådanne forbedringer.

 

I går havde Teknik og Miljø så telekørsel på som punkt på dagsordenen.

Sagsfremstillingen lød sådan:

 

”Formand for Teknik- og Miljøudvalget Kim Johansen har bedt administrationen om at undersøge mulighederne for etablering af telekørsel på tværs af de nuværende teleområder, specielt mellem Bogense og Otterup samt Otterup og Søndersø.”

 

Følgende økonomiske oplysninger fulgte med sagen:

 

”Der budgetteres årligt med 300.000 kr., som indbetales á conto til telekørsel. Forbruget ligger på nuværende tidspunkt på ca. 120.000 kr. årligt.

 

FynBus har pr. 1. april besluttet, at al kørsel via bestillingscentralen afregnes efter konkrete udgifter, og dermed ikke længere solidarisk. På baggrund af en analyse foretaget på den samlede kørsel i april kvartal 2011 medfører det, at Nordfyns samlede udgifter er beregnet til at blive mindre.

 

For telekørslen isoleret set betyder det, at udgiften fordobles. F. eks. blev der i 2011 bestilt og kørt telekørsel for 120.000 kr. Denne udgift vil efter den ny afregningsmodel stige til 240.000 kr. (Forstod I lige dén, folkens???, red.bem.)

 

FynBus har udarbejdet nogle modelberegninger, som illustrerer de forventede udgifter ved udvidelse af telekørslen”.

 

- Og ikke et ord om, at Nordfyns Kommune pr. år betaler FynBus 250.000 kr. for at administrere telekørslen, hvor forbruget på et år har været 120.000 kr.!

 

Til sagen lå der fire bilag, deraf et notat fra FynBus, der indrømmer at bevæge sig på usikker grund, når man vurderer udgiftsniveauet for en udvidet telekørsel på Nordfyn, men som alligevel giver et bud:

 

”Baseret på uændret antal ture medfører det en anslået udgift på ca. 260.000 kr. baseret på udgiften fra solidarisk afregning, svarende til 560.000 kr. årligt efter overgangen til konkret afregning”.

 

Derefter nævnes en ordning, der træder i kraft i Assens Kommune 1. april i år, altså uden driftserfaringer.

 

Men FynBus skriver videre i notatet:

 

”I Assens anslås, at antallet af ture stiger med 50 %. Hvis Nordfyns Kommune ville indføre en tilsvarende løsning ville en simuleret udgift være på ca. 390.000 kr. baseret på solidarisk afregning, svarende til 780.000 kr. efter overgangen til konkret afregning.

 

Afslutningsvis skal det understreges, at der er tale om overslag både hvad angår brugen af systemet, og den afledte økonomi. Desuden bemærkes, at taksten er væsentligt adfærdsregulerende, og taksterne kan fastsættes af Nordfyns Kommune.”

 

Nå, men Teknik- og Miljøudvalget har truffet følgende beslutning i går:

 

”Administrationen udarbejder et forslag, som øger mobiliteten mellem kommunens 3 største byer, så borgerne f.eks. sikres kørsel til rådhusene, kommunale lokale servicetilbud mv.

Der udarbejdes overslag over forslaget.

Fremlægges til drøftelse på næste møde”.

 

Her er det da skåret ud i pap og bøjet i neonrør!

Udvikling i Nordfyns Kommune handler kun om Bogense, Otterup og Søndersø – og hvad der findes af trælse andre og mindre befolkede lokaliteter på Nordfyn, skal der ikke bruges så meget som en krone på.

 

Det er nødvendigt at hale et kort op af lommen.

Afgør selv, om det skal være gult eller rødt!

 

”Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har”.

(Matthæus-evangeliet, kapitel 25 vers 29 / Lignelsen om de betroede talenter.)

 

Borgerne i Bogense, Otterup og Søndersø er – sammenlignet med borgere, som ikke favoriseres af Region Syddanmarks overdådige gaver til regional busdrift – i den favorable situation, at der køres efter gavmilde buskøreplaner.

Men OK, man skal skifte bus i Næsby, hvis man skal til eller fra Otterup til eller fra Bogense og/eller Søndersø.

 

Men hvad kan borgere, som ikke bor ved disse busruter?

 

Her udstilles igen forskellen på transport finansieret af Region Syddanmark og kørsel finansieret af Nordfyns Kommune.

Det er lige nu superligaen kontra serie 5!

 

Hvis du ikke for længst er stået af her, kære læser, kan du måske efter en lang hvilepause læse/genlæse følgende, der blev lagt ind her i Nordfynstemas lederspalte for godt og vel en graviditet siden:

 

 

En eklatant fiasko

 

 

”Det handler jo kun om ca. 7 % af husstandene på Nordfyn!”

Nogenlunde sådan udtrykte en senere genvalgt lokalpolitiker sig på et vælgermøde i efteråret 2009, da der blev spurgt om løsninger på den kollektive trafik i kommunen.

Det slap han så godt fra at sige, for sådan en sølle minoritet skal da ikke belaste fællesskabets økonomi – og der er jo heller ikke mange stemmer at hente dér!

 

Før valgkampen havde Region Syddanmark meldt klart ud: Man ville kun videreføre den regionale busdrift mellem større bebyggede lokaliteter, og resten måtte kommunen så tage sig af.

 

Preben Kirkegaard Hansen startede og ledede fortjenstfuldt en underskriftindsamling, hvor mere end 9000 voksne skrev under på, at de protesterede imod de planlagte nedlæggelser af regionale busruter på Nordfyn og opfordrede til, at Region Syddanmark i samarbejde med FynBus og Nordfyns Kommune fandt en fornuftig løsning, så ruterne kunne bevares.

Preben afleverede de mange underskrifter til regionsrådsformand Carl Holst, som havde svært ved at styre sine grimasser og var lodret afvisende over for den nordfynske mini-delegation: Bolden var spillet videre fra Regionshuset i Vejle til Nordfyns Kommune.

Preben overrakte så senere på dagen – på rigtig mange nordfynboers vegne - et kopisæt af de mange underskrifter til borgmester Bent Dyssemark på Bogense Rådhus, og her var modtagelsen anderledes positiv

 

Forinden havde borgmesterkandidat Morten Andersen i stor hast udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at nu ville han fjerne usikkerheden omkring den fremtidige busdrift på Nordfyn.

Morten Andersen lovede at ville sikre hovedparten af de ruter, som Region Syddanmark ikke længere ville opretholde. Her nævntes helt præcist rute 122 mellem Bogense og Odense via Hårslev, Gamby, Veflinge og Morud.

(Senere blev løfterne endnu mere vidtgående og holdt så som bekendt ikke til sidst i ”sandhedens time”.)

 

For at gøre en utrolig lang historie kort:

Det var ikke meningen, at Hårslev skulle betjenes med bus længere.

En reduceret rute 122 mellem Odense og Veflinge blev stillet i udsigt, men i sidste ende valgte kommunalpolitikerne at også Hårslev skulle med, men uden forbindelse til Bogense.

Fra at der hidtil havde kørt bus på rute 122 mellem Odense og Bogense via Morud med 16 daglige afgange på alle hverdage, heraf også aftenture, og kørsel lørdag/søndag plus natbus i weekenden, blev det skåret ned til 7 ture i hver retning, kun på hverdage og ikke om aftenen.

 

Elendigheden ramte også lokalområderne nord og vest for Otterup.

 

En enig kommunalbestyrelse vedtog så også en kommunalt dækkende teleordning.

Det var jo smart, for i valgkampen havde mange talt varmt for sådan en løsning – selv om nok ingen af de begejstrede fortalere nogensinde har drømt om selv at benytte den nordfynske teleordning!

Men det var figenbladet.

 

Politikerne havde dækket sig ind.

Nu ikke mere vrøvl om buskørsel.

Det her er, hvad kommunen har råd til!     

 

Så kan vi gøre status her godt og vel en graviditet efter den glorværdige opstart af en ny kørselsordning, hvor Region Syddanmark lystigt lader FynBus og Arriva slide flittigt på asfalten mellem Otterup og Odense og mellem Bogense og Odense via Søndersø – i ”myldretiden” oven i købet med bus hvert kvarter.

 

Andre steder i Nordfyns Kommune står man ikke længere og venter på en bus.

For der kommer ingen.

 

Den ny rute 122 er bestemt ikke blevet nogen succes.

Der er skåret så meget i driften, at den busrute ikke længere er den oplagte løsning for lokale beboere.

Nogle er flyttet fra deres gamle lokalområde til nyt sted med bedre forbindelser.

Flere overvejer stærkt at flytte!

Andre har købt bil eller bil nr. 2 og kører nu selv.

Andre igen har købt en knallert til pendling mellem hjem og arbejdsplads.

En del unge mennesker er nu afhængige af, at voksne i familien eller naboer/venner kører for dem i forbindelse med deltagelse i alt det, der optager unge mennesker i vore dage.

 

Det er slemt for folk i Hårslev-Gamby-området, der nu kun har telekørslen som en mulighed, hvis der skal handles ind – for der er ikke længere nogen dagligvarebutik i området.

 

Flere i Veflinge og opland er blevet hårdt ramt af den stærkt forringede busdrift.

Skolen er nogle gange nævnt som lukningstruet – samtidig med at der med 2 nye lokalplaner gøres klar til byggemodning og opførelse af flere boliger i området.

Det hænger jo slet ikke sammen.

 

Og også i Morud og omegn (inkl. Bredbjerg) kan man med god ret kritisere de elendige transportvilkår, man lider under nu, selv om den tidligere kørsel på strækningen mellem Morud og Odense rent faktisk havde en selvfinansieringsgrad på 89 %.

Der er kun ca. 6 km mellem Centret i Morud og Odense-bybus 22´s vendeplads over for Ledernes Kursuscenter i Slukefter.

En mulig sammenkobling har tidligere været bragt på bane her på sitet.

 

Men også kommunalpolitikerne gør status, og senest har Teknik og Miljøudvalget bl.a. fundet frem til, at de 2 seneste afgange på den ny rute 122 skal fjernes fra køreplanen, fordi der i gennemsnit kun er 1 passager med pr. tur. (Voldsomt forudsigeligt, når den samlede ”pakke” i den grad var blevet ubrugelig for langt de fleste.)   

 

Til gengæld vil man udvide det teleområde, som Morud og Veflinge ligger i, så der kan bestilles telekørsel til og fra Slukefter.

Oven i det foreslår udvalget, at hvert af de 3 nordfynske teleområder velsignes med 4 aftenture.

 

Det kan man roligt gøre.

Der spares på nedlæggelser af afgange på lokalruter, og kommunen betaler ikke for teleture, hvor ingen har tilmeldt sig mindst 2 timer forinden – for så køres der ikke tur.

 

Bl.a. på grund af en meget mangelfuld og utilstrækkelig information til borgerne om, hvordan telekørslen helt præcist kan bruges, så står vi lige nu med en ordning, som kun et meget begrænset antal mennesker bruger.

 

Og jo længere tid, der går på den måde, desto færre brugere vil der blive fremover.

Hvad der er mistet, kommer ikke let tilbage igen, og lappeløsninger havner let i bunken med fiaskoer, når man ikke gør sig den ulejlighed at give en ordentlig information, som ganske almindelige mennesker virkelig kan bruge til noget.

 

En stærkt revideret og meget mere ambitiøs teleordning kan måske vende udviklingen i en mere positiv retning, men det indebærer også, at man kan køre på tværs af de gamle kommunegrænser.

Der er stadig alt for megen vanetænkning på Nordfyn.

 

Her fra redaktionen kan man godt få øje på en bedre løsning, der bl.a. indeholder bybusdrift mellem Morud og Odense og en stærkt forbedret teleordning, der virkelig kan bruges af alle dem, som vitterligt har behov for transport.

Men det kræver nytænkning og evne til masser af fleksibilitet i tankegang og i praksis.

 

Som det ”kører” lige nu, er der tale om en eklatant fiasko.

 

 

….

 

 

Må vi bede om en mere rimelig behandling, der ikke kun favoriserer dem, som i forvejen har så rigeligt!

 

Det bør handle om fælles udvikling!

 

Ikke om afvikling af de mindre lokalsamfund!

 

29.02.12:


Det lokale omdrejningspunkt og samlingssted

 

Skolen!

Det tænker de fleste ude på landet nok, når de lige møder formuleringen i overskriften.

 

Omkring 1990 var ”skolen som lokalt kulturcenter” ikke bare en talemåde, men en meget håndgribelig realitet i flere landsbyer – også på Nordfyn.

 

De såkaldte åbne skoler annoncerede med mange gode tilbud om aftener for hele lokalområdets befolkning: børn, unge, voksne og også pensionister.

Der blev budt på spændende kulturtilbud, socialt samvær og sågar fællesspisning.

 

Mange, som ikke længere havde børn på skolen, vendte nu tilbage og kunne glæde sig over, at skolen stadig var et vigtigt sted for dem.

Og tilflyttere fik en enestående chance for at møde lokale beboere, gøre bekendtskaber og blive optaget i et lokalt fællesskab,

 

De fleste steder, hvor kreativiteten blomstrede, holdt man fanen højt i nogle år.

Men så tabte ballonen luft.

Der kom efterhånden færre til arrangementerne.

Arrangørerne måtte skrue ned for ambitionsniveauet og blev efterhånden nødt til at indse, at fremmødet blev for tyndt til, at det var rimeligt at fortsætte med det store arbejde, der ellers blev lagt i ”den åbne skole”.

 

Men skolen var der stadig og var fortsat et vigtigt omdrejningspunkt og samlingssted for børnene og for deres forældre, ligesom lokale foreninger m.fl. fortsat brugte gymnastiksal og andre lokaler flittigt.

 

Børnetallene gik op og ned, men nogle steder efterhånden mest ned.

Derfor blev enkelte mindre skoler lukket – med mulighed for at fortsætte som friskoler.

 

Med en kommunalreform blev kommuner lagt sammen til større geografiske enheder, og allerede da blev det politisk proklameret, at nu fik man en god lejlighed til at lukke skoler, så driften kunne blive mere økonomisk for den nye storkommuner.

 

Her i Nordfyns Kommune kom der også fokus på skolestrukturen, og nu kan vi efter en lang, udmarvende og turbulent politisk proces notere os, at der kommer forandringer.

 

De 8 mindste skoler nedlægges.

Horsebækskolen for at blive heldagsskole og måske noget mere.

Klinteskolen og Løkkemarkskolen fusionerer og fortsætter efter forældrenes eget ønske i Løkkemarkskolens lokaler og bliver en af seks bliver efter politisk lukning satellitskoler, der genopstår uden selvstændig daglig ledelse i nye og støre skoledistrikter.

Og Klinteskolen lukkes.

Kun én af de seks skoler, Nordvestskolen, ligger i et af kommunens større bysamfund.

 

Nogle er skuffede, andre nogenlunde tilfredse eller ligefrem lettede.

Men der er taget hul på en afvikling, der næppe slutter her.

 

Politikerne vil over de nærmeste år følge elevtalsudviklingen tæt – men næppe hidkalde flere storke – og vil sikkert slå hårdt ned, hvis det viser sig, at der med den ny struktur er skoler, der ikke er store nok til, at man vil opretholde driften.

Derfor er det bydende nødvendigt, at et stort antal forældre ikke vender det lokale fællesskab ryggen og bruger det såkaldte fri skolevalg.

 

I årene fremover skal man i de lokalsamfund, der kan være i farezonen, forholde sig til risikoen og modarbejde afvikling ved at stå sammen om lokal udvikling.

 

Det kan gøres på forskellige måder og vil helt og holdent afhænge af, om der er både vilje, sammenhold og idérigdom nok til at skabe nye værdier, der også gør det attraktivt for andre at flytte til lokalområdet – og for nuværende beboere at bakke 100 % op om den lokale skole.

 

Her er det interessant, at Coop Danmark nu har taget nye initiativer og ønsker, at de lokale brugser skal være det ny samlingspunkt og mødested, hvor man ikke kun handler, henter medicin, spiller Lotto m.m., men også tager initiativer.

Der skal skabes flere lokale aktiviteter, og det lokale erhvervsliv skal stå sammen og kæmpe for lokalsamfundet, forlyder det.

 

Den slags initiativer skal man ikke frygte.

I flere lokalsamfund kan nye initiativer resultere i endnu mere aktivitet, der modarbejder afvikling.

 

Det vil ikke være en uønsket konkurrent til den lokale skole, men en god håndsrækning til gavn for alle i landsbyen og dens opland.

 

Men på Nordfyn må vi også konstatere, at der ikke er ret mange mindre brugser tilbage.

De fleste dagligvareforretninger ligger i Bogense, Søndersø og Otterup.

Dagli` Brugsen har man kun i Nørreby, Bårdesø, Særslev, Morud og Veflinge – og der endnu købmandsbutik i Skåstrup.

Flere andre nordfynske landsbyer har haft en lokal brugs, men i dag har de ingen dagligvarebutik.

 

I Nørreby mister man den lokale skole.

Krogsbølle Skole med overbygning ligger tæt ved Bårdesø.

Særslev Skole og Havrehedskolen i Morud er næppe heller i overhængende fare for lukning som overbygningsskoler.

I Ore-Skåstrup-området er der ikke længere hverken folkeskole eller friskole.

 

Et positivt medspil fra Dagli´Brugsen kan gavne nogle steder.

Der er dog også nordfynske lokalsamfund uden en lokal dagligvarebutik, men med en satellitskole, der skal hjælpes godt videre.  

 

Det kan lade sig gøre, men om få år kan det være for sent at vågne op til dåd.

 

Man skal tage udfordringen op i den allernærmeste fremtid!  

 

24.02.12:

Temaet fortsætter hen mod sommeren

 

Nordfynstema og sitets redaktion præsenteres i dagens Fyens Stiftstidende.

 

Ganske rigtigt fortælles det, at der gøres klar til et nyt tema, der skal afløse det nuværende skolestrukturtema.

Men det bliver i hvert fald ikke på denne side af skolebestyrelsesvalgene 15. maj.

 

Redaktionen vil gerne følge den igangsatte implementering af det brede strukturforlig og fortsat give mulighed for, at alle kan kommentere på SkoleDebatten.

 

Helt naturligt er der lige nu en pause i indlæggene på debatsiden, og der er også langt mellem nyhederne.

Alligevel er der gode grunde til fortsat at følge med i hvad der sker.

 

Samtidig har redaktøren m.m. brug for at samle kræfter, inden der skal samles materiale til omstillingen til nyt tema.

 

På et tidspunkt – der vil blive varslet i god tid i forvejen  - forsvinder det meste af skolestoffet fra sitet, men de nordfynske basis-sider vil blive bevaret og efter bedste evne opdateret – gerne ved hjælp af henvendelse fra foreninger m.m. i forbindelse med ændringer af data.

 

Nyt tema bliver ”noget med mindre og mellemstore nordfynske lokalsamfund”, der vil blive præsenteret med ord og billeder.

Som udgangspunkt vil redaktionen specielt fokusere på lokalsamfund, hvor lokale kræfter har taget initiativer, som man kan lade sig inspirere af andre steder på Nordfyn.

 

Efter tema-skift vil der fortsat være et dabatforum på Nordfynstema.

 

Længere ude i fremtiden vil det være naturligt, hvis kommunalvalget i 2013 bliver et tema, hvor ”ValgDebatten” kan benyttes flittigt, og hvor alle opstillede partier/lister hver kan få rådighed over en tildelt underside, som man selv leverer stof til.

 

Men én ting ad gangen!

29.01.12:


Bevarelse og udvikling kræver sammenhold og indsats

 

På et tidspunkt under den lange politiske proces frem mod en ny skolestruktur stod alle kommunens 8 mindste skoler til definitiv nedlæggelse.

 

Dagen efter borgermødet i Bogense kom der så en ny udmelding fra det daværende snævre flertal: 8 skoler lukkes, men 3 genopstår som afdelinger.

Så blev der en ny høring og der blev indsendt mange meget kvalificerede svar.

 

9. januar 2012: 22 kommunalpolitikere tilsluttede sig et bredt forlig, hvor 8 skoler lukkes, hvorefter 6 af dem bliver satellitskoler, og 2 skoler – Klinteskolen og Horsebækskolen – lukkes som folkeskoler.

 

Ny høring med flere bekymrede bemærkninger specielt omkring økonomi byggende på en samlet reduktion på 21 klasser uden tvangsflytning af elever og med opretholdelse af et fuldt spor på hver af ”satellitskolerne”.

Man forudser problemer med klassedannelser i de nye skoledistrikter

Flere indbyrdes uforenelige ønsker om udvidelse af eget nye skoledistrikt fik politikerne også præsenteret – og en del mere.

 

Men i Byrådssalen 26. januar stod de 22 fast, og 1 mere stemte også for, selv om Ingmar Madsen (Den sociale Gruppe) - i nogen grad suppleret af Mette Hjorth fra samme gruppe - ihærdigt havde bombarderet forsamlingen med oplæsning af de fleste kritiske passager fra skolebestyrelsernes høringssvar.

 

Tilhørerne ved mødet kunne notere sig, at Kommunalbestyrelsen samlet anerkendte den løsning, som skolebestyrelserne ved Klinteskolen og Løkkemarkskolen i enighed havde foreslået.

Det blev samtidig beklaget, at det så blev Horsebækskolen, der måtte lukke, men der blev udtrykt forståelse for, at der skal findes praktiske løsninger, som imødekommer familierne i Horsebækskolens nuværende skoledistrikt, herunder at distriktet ikke skal deles.

 

Der er stadig mange løse ender, som Familieudvalget skal vurdere og lave indstillinger til. Administrationens arbejde med at føre beslutningerne ud i livet er allerede i gang, herunder udredningen af, hvilke ledere der knyttes til hvilke skoler / afdelinger.

 

Det vil selvfølgelig blive fulgt tæt af mange interesserede borgere, og Nordfynstema vil fortsat stå til rådighed med informationer, kommentarer og læsernes ”egen” debatside ”SkoleDebatten”, der i de kommende måneder bestemt ikke behøver at blive et fortidslevn!

 

Politikerne har kraftigt opfordret til, at man overalt i kommunen forbereder sig godt til de forestående valg til nye skolebestyrelser, der skal tiltræde 1. august.

Valgdatoen er sat til den 15. maj 2012, og i god tid inden da bør man også ved de mindre skolers distrikter organisere sig, så man ved valget kan opnå en rimelig repræsentation i den ny distriktsskolebestyrelse.

 

Mindst lige så vigtigt er det, at man i de 6 ”reddede” lokalområder ikke bare forholder sig afventende på, hvad der mon nu skal ske.

 

Man skal selv sørge for fortsat bevarelse og så sandelig også udvikling lokalt, og det gælder både den lokale skole (afdeling) og det lokalsamfund, den er en vigtig del af!

 

Hvis flere forældre fravælger den skole, der ligger i deres lokalsamfund, er man med til at underminere den lille skoles eksistensgrundlag og dermed dens berettigelse!

 

Det blev sagt meget kontant på kommunalbestyrelsesmødet i torsdags, og det er ikke tomme ord!

 

Den samlede kommunalbestyrelse vil med megen opmærksomhed se på elevtallene, når den ekstraordinært lange ”indskrivningsperiode” udløber engang i februar.

Man afventer forældrenes reaktioner på den ny skolestruktur, efter at den er vedtaget.

 

Men også elevtalsudviklingen i skoleåret 2012/2013 vil blive fulgt nøje, og så skal man erindre, at det indgåede forlig slutter med denne formulering:

”Denne aftale gælder for indeværende valgperiode”.

 

Det er altså bydende nødvendigt, at man i lokalsamfundene står sammen og arbejder positivt på at støtte og udvikle den lokale skole – samtidig med at man på andre måder bevidst og aktivt udvikler lokalsamfundet gennem nytænkning, kreativitet og handling og i fællesskab gør det endnu mere attraktivt end i dag.

 

Det gavner den lokale livskvalitet og gør det tillokkende for andre at bosætte sig i området og dermed skabe vækst og udvikling.

 

Måske griber man det an på 6 forskellige måder, fordi lokalsamfundene reelt er forskellige og skal indgå i nye fællesskaber, hvor vilkårene næppe bliver helt ens.

 

Men lokal bevarelse og udvikling kræver under alle omstændigheder sammenhold og indsats!

 

 

 

25.01.12:


Familieudvalget træder i karakter

I den nordfynske skolestrukturs møjsommelige og tidkrævende udviklingshistorie har Familieudvalget ofte været handlingslammet.

 

Ikke så få gange har udvalgets indstilling ved vigtige punkter blot været formuleringen ”Videresendes til Kommunalbestyrelsen”.

 

Nu er der kun to af de oprindelige medlemmer tilbage i udvalget, som desuden fik ny formand ved årsskiftet.

 

Desuden er 22 i Kommunalbestyrelsen nået til enighed om et forlig, der blev præsenteret 9. januar – dagen før Familieudvalgets første møde i år.

 

Det afspejles i referatet fra gårsdagens ekstraordinære møde i Familieudvalget.

Her er der virkelig lavet INDSTILLINGER til Kommunalbestyrelsen, og det bør mange hilse med stor tilfredshed.

 

I flere skolebestyrelser høringssvar er der udtrykt berettigede bekymringer ved centrale dele af det indgåede politiske forlig.

Men selv om Familieudvalget ikke kan træffe endelig beslutning om en ny skolestruktur, og ”kun” kan indstille til endelige beslutninger i Kommunalbestyrelsen, har udvalget taget udfordringerne respektfuldt op og er trådt i karakter.

 

Familieudvalget har noteret sig de store bekymringer omkring klassedannelser og indstiller, at puljen til uforudsete klassedannelser i 0. – 6. klasse først besluttes ”… når indskrivningen er afsluttet”.

Altså vil man fortsat afvente forældrenes reaktioner på vedtagelsen af en ny skolestruktur i forbindelse med skolevalg med virkning fra 1. august i år.

Det virker umiddelbart meget fornuftigt, når man ser på f.eks. de seneste meldinger fra Bogense Skole.

 

Familieudvalget er meget konsekvent, når man indstiller, at der ikke på nuværende tidspunkt skal ændres i de 6 nye distriktsskolers skoledistrikter. Samtidig skal man notere sig, at det er Familieudvalgets indstilling, at udviklingen skal følges opmærksomt i det kommende skoleår.

 

I Horsebækskolens distrikt må Familieudvalgets indstilling kunne berolige noget, idet indstillingen er, at man TILSTRÆBER, at Horsebækskolens elever samlet optages på Afdeling Otterup.

Det er et signal, som Kommunalbestyrelsen selvfølgelig også må forholde sig imødekommende til.

 

Familieudvalget skal desuden roses for indstillingen om, at skolerne opretter rådgivende forældreråd, indtil de ny skolebestyrelser er valgt.

 

Her må man meget gerne gå endnu længere.

Der opstår et tomrum på de såkaldte satellitskoler – kan man dog ikke finde en bedre betegnelse? – når de nuværende skolebestyrelser forsvinder i den blå luft.

Der bør ved hver af de mindre skoler oprettes et rådgivende skoleråd/forældreråd til at udfylde det tomrum, der vil opstå, når den ny skolebestyrelse reelt bliver orienteret omkring den overordnede drift af de ny skolefællesskaber.

Det er ikke et lovkrav, men der vil være sund fornuft i fortsat at have forældrene med som positive og aktive medspillere i den enkelte skoles hverdag og fortsatte udvikling.

 

Familieudvalget har noteret sig flere andre vigtige emner i høringssvarene, herunder renovering/modernisering af Otterup Skole, ny ressourcemodel fra skoleåret 2013/2014, landsbyordninger mv.

 

Elevtransport til og fra skole og mellem samarbejdende skoler er ikke nævnt i mødereferatet, men bør i det mindste være underforstået med ”mv.”

Kørsel er et meget vigtigt element i helheden, og en udbredt bekymring omkring økonomien i en ny skolestruktur er meget forståelig.

 

Med Familieudvalgets indstilling er der banet vej for en endegyldig beslutning på Bogense Rådhus i morgen aften.

 

I morgen eftermiddag samles Økonomiudvalgets medlemmer til sidste behandling af skolestrukturen.

Med Familieudvalgets indstilling på bordet, vil der næppe blive rokket ved det brede politiske forlig.

 

Som det ser ud nu, er der lagt op til, at den brede flertalsbeslutning stemmes massivt igennem på kommunalbestyrelsesmødet.

 

Borgere fra forskellige dele af Nordfyns Kommune kan selvfølgelig møde op og lufte T-shirts, bannere, skilte m.m. Men som situationen ser ud lige nu, vil endnu en demonstration ikke påvirke politikernes indstilling.

Alligevel vil en del nok møde op for at høre de sidste politiske markeringer, inden Forvaltningen skal i gang med at ”implementere” beslutningerne fra de sidste punkter på aftenens dagsorden.

 

23.01.12:


Tager Kommunalbestyrelsen skolebestyrelserne alvorligt nok?

 

 

Når Familieudvalget samles til ekstraordinært møde tirsdag morgen kl. 08.00 bliver der meget at drøfte, selv om der kun er et punkt på dagsordenen: Skolestruktur – høring af bestyrelser.

 

9. januar leverede 22 kommunalbestyrelsesmedlemmer ”varen” med et forlig om den kommende skolestruktur.

Dermed imødekom man manges ønske om en bred politisk aftale.

 

Umiddelbart blev nyheden modtaget forholdsvis positivt, men manges begejstring kølnedes, da man bagefter fik mulighed for at studere det tilhørende notat, der i hast blev gjort nogenlunde færdigt til fremlæggelse i Familieudvalget 10. januar.

 

20. januar sluttede skolebestyrelsernes høring, hvor der skulle tages stilling til forligets indhold inkl. notatet.

 

Reaktionerne fra skolebestyrelserne spænder fra anbefaling til total afvisning.

Men bekymringerne og forbeholdene er massive og fylder utrolig meget i flere af høringssvarene.

Det bør selvfølgelig tages meget alvorligt – først i Familieudvalget og på torsdag både i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen.

 

Mange har troet, at nu er man tæt på målet, så hele processen i overensstemmelse med tidsplanen skulle kunne landes med bred politisk opbakning torsdag aften.

Men bliver det sådan?

 

Flere skolebestyrelser føler sig bestemt ikke overbeviste om, at det brede forlig er bæredygtigt.

 

Der skal spares 21 klasser i forhold til drift med den nuværende skolestruktur.

Det anser en stor del af skolebestyrelserne som mere end vanskeligt, når der skal opretholdes et fuldt spor på hver af de mindre afdelingsskoler, angiveligt uden at børn skal tvinges til skoleskift.

 

I den sammenhæng er det forståeligt, at skoler, der fremover skal samarbejde i et større fælles skoledistrikt, ønsker at modtage børn fra et større geografisk område, så man kan sikre bæredygtighed og fornuftige klassekvotienter.

 

Skolebestyrelserne ved Krogsbølle Skole, Klinteskolen og Løkkemarkskolen ønsker en udvidelse med den nordlige del af Horsebækskolens skoledistrikt.

Men Horsebækskolens bestyrelse har en indiskutabel forventning om, at deres nuværende skoledistrikt indgår samlet i det ny Otterup-skoledistrikt, og uden at børn fra Horsebækskolen skal sendes til andre afdelinger.

 

Klinte og Løkkemark foreslår desuden, at Skamby bliver en del af det ny skoledistrikt, hvor Krogsbølle Skole bliver hovedskole. Da Skamby Skole i sin tid blev nedlagt, blev distriktet lagt ind under Søndersøskolen.

 

Men Klinteskolens distrikt er i søgelyset hos bestyrelsen ved Bogense Skole.

I det ny distrikt for Bogense og Kongslund har man kun elever til gennemsnitligt 2,5 spor og vil derfor gerne have flere elever.

Der peges bl.a. på, at mange hjem i Klinteskolens vestlige del i dag har valgt Bogense Skole – også på grund af overbygningen dér – og derfor ønsker Bogense-bestyrelsen at få tildelt den del af Klinte-distriktet, der ligger vest for Vester Egense.

 

Endelig opfordrer skolebestyrelserne ved Særslev Skole og Hårslev Skole politikerne til at kigge på en udvidelse af de nuværende distrikter - af frygt for et problematisk samlet elevtal fremover.

 

Det siger sig selv at alle disse territoriale ønsker ikke kan imødekommes, for en gevinst i ét distrikt kan give stor smerte i nabodistriktet.

 

Vurderet her dagen før Familieudvalgets møde ligger der nogle massive uløste problemer, som politikerne er nødt til at forholde sig skarpt til.

 

Det nytter ikke meget at høste ros og anerkendelse for et bredt forlig, hvis indholdet ikke har den nødvendige kvalitet og ikke ser ud til at kunne give et provenu, der kan bruges til noget.

 

Timeglasset er ved at rinde ud i denne omgang.

 

Kan politikerne frem til torsdag aften samarbejde om at lave så klare forbedringer, at et tilpasset og stærkt forbedret forlig kan stemmes igennem torsdag aften?

 

Vil et stort flertal i Kommunalbestyrelsen se stort på indsigelserne fra mange skolebestyrelser?

 

Vil man måske på målstregen samle sig om det nyeste forslag fra Den sociale Gruppe og i denne omgang nøjes med en mini-løsning med sammenlægning af Klinte og Løkkemark – og ”resten” inden for en overskuelig fremtid?

 

Eller står man uden en vedtaget velovervejet og langtidsholdbar ny struktur, når lysene slukkes i Byrådssalen torsdag aften – efter endnu et politisk forlis?  

19.01.12:

Ligninger med flere ubekendte

 

Med et bredt forlig om skolestrukturen ude i den sidste høring inden Kommunalbestyrelsens allersidste behandling på torsdag i næste uge er nogle af brikkerne i det svære puslespil ved at falde på plads.

 

Tirsdag morgen samles Familieudvalget for at drøfte de indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne og lave en indstilling til Kommunalbestyrelsen.

 

Når mødet i Byrådssalen på Bogense Rådhus begynder 26. januar kl. 18, vil der sandsynligvis være mange tilhørere, som gerne vil høre de sidste politiske markeringer, inden den ny skolestruktur sættes til afstemning.

 

Det har taget lang tid og haft mange omkostninger undervejs, for at vi kunne nå dertil.

Men de fleste vil vel nok hilse det med tilfredshed, at man langt om længe er nået frem til et bredt forlig – selv om det bestemt ikke er alle, som er lige begejstrede, når man har nærlæst aftaleteksten og sammenholdt den med det tilhørende notat.

 

Afstemningen i Byrådssalen 26. januar er nemlig ikke en endestation.

 

Her begynder et større og sikkert ret kompliceret arbejde med – som man siger i den verden – at implementere beslutningerne, altså at foretage alt det, der udløses af det brede politiske forlig, som kun Søndersøskolen ikke er direkte part i.

 

Første trin bliver at bringe de nuværende skolelederes og viceskolelederes ansættelsesforhold på plads i den ny struktur.

Der vil helt sikkert blive tale om både forflyttelser og afskedigelser; men reelt er der nok ingen af de involverede ledere, som i dag ved, hvordan udfaldet bliver.

Det er ingen selvfølge, at alle fortsætter dér, hvor de er lige nu.

Der kan komme betydelige ændringer, og dem har forældrene ingen indflydelse på.

 

Vi ved, at forældrene sætter stor pris på faste holdepunkter i børnenes skolegang.

Det gælder både skolens ledelse og lærerne.

Men begge dele kan altså blive brudt om i forbindelse med omstillingen til den ny struktur.

 

De nye ledelser vil nok ret hurtigt blive sat i gang med at planlægge det kommende skoleår i skoledistriktet.

 

Samtidig fungerer de nuværende skolebestyrelser ved alle 14 folkeskoler frem til 1. august.

I de nye skoledistrikter skal der afholdes valg til nye sammenlagte skolebestyrelser den 15. maj, og de valgte tiltræder 1. august.

 

Her skal også forældrene ved satellitskolerne kende deres besøgelsestid og møde velforberedte op, så også satellitskolerne får en rimelig repræsentation i de nye skolebestyrelser – og så er det ellers slut med selvstændig bestyrelse ved den enkelte mindre skole.

 

Noget af det første, de ny ledelsesteams skal arbejde med, bliver sandsynligvis klassedannelse i skoledistriktet, altså placering af klasserne i skoledistriktet.

Her vil der nok med det samme blive set på intentionerne i notatet, hvor der peges på en samlet reduktion på 21 klasser i kommunen, samtidig med at der ønskes et helt spor på hver af satellitskolerne.

 

Der skal de tildelte ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt, men nogen dans på roser bliver det ikke alle steder, selv om der politisk foreløbig er signaleret, at reduktionen med 21 klasser ikke skal ske straks, at indmeldelserne på skolerne respekteres, og at ingen skal tvinges til at flytte skole.

 

Nordfynstema har fået flere forespørgsler: Hvornår får vi indskrivningstallene at se?

Som det fremgår af gårsdagens korrigerende nyhedsartikel bliver alle tallene nok først offentliggjort af Nordfyns Kommune engang i februar.

 

Men man må i Administrationen have forståelse for, at ”folk” har været – og er – utålmodige.

Det skal ses i sammenhæng med flere udmeldinger om, at så og så mange forældre har henvendt sig til den og den skole uden for skoledistriktet eller kommunegrænsen for at blive skrevet op.

Samtidig er det ikke alle kommunens skoler, der er blevet omtalt lige positivt i debatten.

 

Nu er det da så i det mindste blevet oplyst, at 27 børn står klar til at begynde i 0. klasse ved Nordvestskolen, og dermed kan vi vist godt regne med, at frafaldet af elever i det store Otterup-område ikke bliver så stort, som man i nogen tid har kunnet frygte.

Og det må hilses med stor tilfredshed.

 

Hvordan børnene så bliver fordelt i det ny skoledistrikt kan blive op til den ny skoleledelse, og her er intet heller givet på forhånd.

 

Får mit barn de samme lærere som nu efter sommerferien?

Spørgsmålet er meget forståeligt, men svaret er, at det kan man umuligt sige noget om lige nu.

 

Der vil helt sikkert blive stillet mange flere spørgsmål fra bekymrede og usikre forældre i de kommende måneder, og uvisheden blandt skolernes personale vil kunne gnave i nogen tid endnu, mens man gør sit bedste for fortsat at give børnene en tryg skolehverdag og god trivsel og undervisning.

15.01.12:


Nye klassedannelser, skoleskift og mere kørsel

 

 

Majestætens TV-transmitterede kørsel i guldkaret er blevet fulgt med interesse i mange hjem på Nordfyn.

 

Men kørsel bliver nu alligevel noget meget mere nærværende og personligt, når det handler om skolebus på Nordfyn.

Emnet et ganske enkelt en klassiker i forbindelse med mange forældres engagement i egne børns skolegang og så sandelig også i skolebestyrelsers arbejde.

Det kan virkelig få sindene i oprør!

 

Med det seneste forlig om ny skolestruktur i Nordfyns Kommune ligger der en forventet besparelse i det samlede antal klasser, der skal være på skolerne efter effektueringen af den ny struktur, og det vil helt klart udløse meget mere kørsel.

 

I notatet til aftalen kan man læse, at der i alt i kommunen skal bortfalde 21 klasser set i forhold til fortsat drift med den nuværende skolestruktur.

 

Imidlertid er det ikke lige logisk for alle, at en reduktion på 21 klasser bare er et spørgsmål om effektiv planlægning.

 

Det forholder sig nemlig sådan, at politikerne bag forliget ønsker, at der på hver af de kommende satellitskoler skal være en klasse pr. årgang, hvilket vil sige 7 klasser ( 0. – 6. klasse).

Samtidig vil man ifølge borgmester Morten Andersen (V) ikke tvinge nogen til at skifte skole.

Desuden bliver det først fra skoleåret 2012/2013, at børnene bliver fordelt på skolerne inden for de kommende sammenlagte skoledistrikter.

 

Men det bliver virkelig mærkbart i f.eks. Bogense Skoles kommende skoledistrikt, hvor Kongslund bliver afdeling.

Der skal i skoledistriktet være 25 klasser, og de 7 skal placeres på Kongslund.

Uden ny skolestruktur ville der i det kommende store skoledistrikt være 30 klasser, så når der skal reduceres til 25, og 7 af dem skal være på Kongslund, skal der kun placeres 18 klasser på Bogense Skole imod 23 ved uændret struktur.

Altså 5 klasser færre på Bogense Skole!

 

Det vil selvfølgelig indebære, at en del børn i Bogense Skoles nuværende distrikt på et tidspunkt skal flyttes til Kongslund.

 

Her håber borgmesteren så, at noget kan løses ved frivilligt skoleskift.

Men er der mon så mange børn, hvis forældre frivilligt siger farvel til Bogense Skole og goddag til Kongslund?

 

I dag forholder det sig faktisk sådan, at der i Kongslundskolens eget skoledistrikt bor en del børn, som går på Bogense Skole.

Bliver det fortrinsvis dem, der skal indgå i klassedannelserne på Kongslund?

 

Det løses næppe ved frivillighed alene.

Hvem skal så bestemme, hvordan børnene i det samlede skoledistrikt skal placeres?

Skal det dikteres ”ovenfra” i Nordfyns Kommune, vil man lægge det ud til skoleleder, afdelingsleder og skolebestyrelse, eller bliver der tale om 100% frivillighed?

Det skal i hvert fald afklares.

 

Når man skal reducere med 5 klasser i Bogense, er der en hel del, som skal ud at køre.

Det udløser mere skolebuskørsel, hvilket man tilsyneladende endnu ikke overordnet har undersøgt de præcise økonomiske konsekvenser af.

 

Dertil kommer forældres kørsel af eget barn til morgenmodul i SFO og måske senere afhentning.

Mange i Bogense-området er pendlere, som arbejder i Odense.

For dem giver det ekstra kørsel at skulle til og fra Kongslund.

 

Lige netop sådan et problem bliver endnu mere markant for Morud-forældre, som i fremtiden skal bringe og hente børn i Veflinges SFO – og selv skal til og fra arbejde i Odense.

Det er ganske enkelt kørsel i den forkerte retning og kan måske få nogle til i stedet at vælge privatskole i Odense.

Men det bliver en del af virkeligheden, hvis der i Havrehedskolens kommende store skoledistrikt skal reduceres med 2 klasser.

Også i Morud -Veflinges kommende fælles skoledistrikt må der imødeses øgede omkostninger til skolebusdrift.

 

I Krogsbølles kommende store skoledistrikt, der vokser med Klinte og Løkkemark, kan man også begynde at tænke på de praktiske konsekvenser, når der samlet i området skal reduceres med 8 klasser.

 

Og der er så sandelig noget at overveje for forældrene ved den lukningsdømte skole i Hjadstrup, men da ligeledes ved Skovløkkeskolen, Nordvestskolen og Otterup Skole.

Her bliver der også for alvor brug for konstruktivt samarbejde i den samlede skolebestyrelse!

 

 

 

Visse steder i Nordfyns Kommune vil de reelle elevtal fra det kommende skoleårs begyndelse give et fingerpeg om, hvordan der lokalt kan udvikles eller afvikles over en årrække.

 

Vi venter stadig på indskrivningstallene på alle nuværende 14 nordfynske folkeskoler.

12.01.12:

Aftalen af 9. januar og Notatet skal sammenholdes

 

Først blev 22 politikeres aftale fra 9. januar offentliggjort, og det udløste mange forskellige reaktioner.

 

Efter Familieudvalgets møde 10. januar er også ”Notat til belysning af den politiske aftale af 9. januar 2012” blevet fremlagt.

 

Notatet er ajourført 10. januar, og af forordet fremgår det, at der på grund af den korte tidsfrist (mellem forliget og Familieudvalgets møde) ikke er ”…foretaget en endelig kvalitetsgennemgang af beregningerne mv., hvorfor der muligvis kan forekomme efterfølgende rettelser”.

 

Det nævnes også, at konsekvensberegningerne ikke har været drøftet med skolelederne, og derfor har det ikke været muligt at drøfte, om tildelingen af undervisningsressourcerne er tilstrækkelig til at drive et forsvarligt skolevæsen.

 

Både aftaleteksten fra 9. januar og Notatet er nu sendt i høring i skolebestyrelserne, og deres svarfrist er den 20. januar kl. 10.00.

Familieudvalget behandler så sagerne på et ekstraordinært møde den 24. januar kl. 08.00, og Kommunalbestyrelsen forventes at træffe endelig beslutning på sit ordinære møde den 26. januar.

 

I første omgang har de fleste mest interesseret sig for teksten i aftalen; men det er meget vigtigt, at man også læser de mange informationer, der ligger i Notatet.

 

Så vil man opdage, at der bag aftalen ligger meget, der ikke umiddelbart fremgik ved præsentationen af aftalen.

 

F.eks. kan man under ”Beregningsforudsætninger” i Notatet læse:

 

”I forhold til den gældende model for tildeling af ressource til undervisning, ledelse, administration mv., er der ændret i forudsætningerne på følgende punkter:

 

¤  Grundlaget for klassedannelser sker på baggrund af det samlede antal elever i   

    distriktsskolen

 

¤  Såfremt en distriktsskole omfatter to eller flere afdelinger fordelt på to eller flere

    matrikler, gives der ressourcer til at oprette mindst en klasse ved alle afdelinger

 

¤  Tildeling af ekstra ressourcer fra den 19. elev i en klasse, foretages på baggrund
    af det
gennemsnitlige elevtal pr. klasse for den samlede distriktsskole.

 

Flere vil nok studse over udtrykket ”oprette mindst en klasse ved alle afdelinger” og spørge, om der måske menes mindst en klasse pr. klassetrin på hver skole.

 

Det skal så sammenholdes med, at der i Notatet regnes med, at der med den ny aftale om ny skolestruktur umiddelbart bliver 21 klasser færre i Nordfyns Kommunes skolevæsen, end hvis man fortsatte med uændret struktur.

 

Det er noget af det skolebestyrelserne nu skal forholde sig til, og mon ikke der er personale på skolerne og forældre og andre interesserede, som også vil granske både aftalen og Notatet ekstra grundigt i disse dage?

 

Måske ser aftalen ved grundig læsning af Notatet alligevel ikke helt så spiselig ud for mange som ved præsentationen af aftalen forleden.

 

 

Som afsluttende bemærkning her skal det lige oplyses, at 5 mio. kroner til modernisering og renovering af Otterup Skole fremgår af referatet fra Familieudvalgets møde 10. januar under pkt. 309.

Dette nævnes, fordi der i et indlæg i ”SkoleDebatten” i dag er rejst tvivl om virkeligheden bag sådan en bevilling.

10.01.12:

Bredt forlig – men hvor længe holder det?

 

Politikerne i Nordfyns Kommune har lyttet.

De har oven i købet lyttet så godt, at der i de seneste forhandlinger om ”Fremtidens skolestruktur i Nordfyns Kommune” både er blevet givet og taget.

 

Når det ny skoleår begynder efter sommerferien, er der rent praktisk ikke lukket 8 skoler, men ”kun 2”.

Da der blev spillet ud til 2. høringsrunde var der reelt tale om 5 regulære skolelukninger på Nordfyn.

 

Men i går aftes nåede 22 af Kommunalbestyrelsens 25 medlemmer så frem til et kompromis.

Resultatet fremlægges i dag i Familieudvalget, hvor alle 5 medlemmer står bag den ny aftale.

Et ekstraordinært møde bliver ikke nødvendigt, inden sagen går videre til Økonomiudvalget for at blive afsluttet på kommunalbestyrelsesmødet den 26. januar.

 

Inden da vil love og paragraffer være gransket, så det vil ligge fast, om beslutningen skal ud i en kort høring med et begrænset antal interessenter.

 

Under alle omstændigheder vil Administrationen inden 1. marts kunne tage fat på ”implementeringen”, der dog ikke bliver så omfattende og kompliceret, som der i perioder har været lagt op til.

 

Administrationen skal roses for et enormt arbejde i forbindelse med hele processen frem imod en ny skolestruktur. Det har ikke altid været let.

 

Kommunalbestyrelsen skal have tak for, at man i sidste ende valgte virkelig at tage de mange seriøse høringssvar og indlæg alvorligt og for at vise vilje til både at give og at tage.

 

Men det er bestemt ikke alle steder i Nordfyns Kommune, hvor der jubles i dag.

 

Omkring Klinteskolen har man vel på det seneste håbet på, at en fusion med Løkkemarkskolen ville blive imødekommet.

 

Men i Horsebækskolens skoledistrikt føler man sig nok taget på sengen.

Her var man i en periode aktive med ”Mortens Hus – skiltene”, og blev så noget usynlige, da det foregående flertal pegede på en ny struktur, hvor Horsebæk blev afdeling under Krogsbølle.

I dag er man vågnet op til en helt anden virkelighed.

 

I Otterup vil man nok være lettede over, at Nordvestskolen alligevel ikke skal rumme alle områdets børn i 0. – 2. klasse og vel glæde sig over, at der igangsættes en tiltrængt modernisering og renovering af Otterup Skole, mens Skovløkkeskolen med Skovtroldene reelt kan fortsætte som hidtil – bortset fra den tættere tilknytning til Otterup Skole.

 

En vis lettelse er der nok også ved de øvrige mindre skoler, selv om enkelte af dem nok havde håbet på at fortsætte uændret med egen lokal ledelse og egen skolebestyrelse.

For overbygningsskolernes vedkommende er der nogle steder måske en vis skuffelse i dag; men den kan måske til dels opvejes af, at aftalen også indebærer, at der senere skal rettes op på ressourcetildelingen.

 

Vi får – som mange har ønsket – en ny skolestruktur, som et meget bredt politisk flertal står bag.

 

Er det så også en langtidsholdbar løsning?

Det er umuligt at svare på.

 

Men man skal lægge mærke til, at den indgåede aftale slutter med følgende:

”Denne aftale gælder for indeværende valgperiode”.

 

Dermed peges der på, at en ny kommunalbestyrelse efter kommunalvalget i 2013 kan ændre skolestrukturen.

 

Spørgsmålet er så, om nogen har mod til at prøve på det.

En genoptagelse af skolestrukturdebatten kan blive en regulær polisk tabersag, med mindre svage elevtal nogle steder i kommunen gør det tvingende nødvendigt at tage hele strukturen op til revision inden for få år.

 

Her vil det også spille en rolle, om forældrene alle steder i kommunen bakker op om deres lokale folkeskole – både ved indskrivning til 0. klasse og på alle de øvrige klassetrin.

 

Måske får vi et fingerpeg, når der engang bliver offentliggjort reviderede indskrivningstal fra de 14 skoler.

 

05.01.12:

 

Slutspil i skyggen af ”Jokeren”

 

 

Det seneste snævre flertal for en ny nordfynsk skolestruktur ser ud til at være sprængt.

 

I hvert fald er Den Sociale Gruppe ikke vært for de aktuelle forhandlinger om et bredt forlig.

De inviterede er SF, Nordfynslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti – og Den Sociale Gruppe, og det er Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, som har inviteret på det seneste.

 

De 4 socialdemokrater har således overtaget ”Den Sociale Gruppes” position i spillet, der teoretisk set kan resultere i et nyt forlig, hvor 14 af Kommunalbestyrelsens 25 medlemmer står bag.

 

Det vil selvfølgelig ikke blive opfattet som et bredt forlig, hvis V, C og A alene tegner et nyt strukturforlig, og derfor må man håbe, at forhandlingerne på ændrede vilkår vil føre frem til noget endnu bredere, der samtidig er levedygtigt og funktionelt ude på skolerne og i lokalområderne.

 

Mange spekulerer nok på, hvorfor Den Sociale Gruppe åbenbart ikke længere er toneangivende i det politiske spil.

 

Men flere kan sikkert huske, at Børge Nielsen har meldt ud, at han ikke kan støtte, at Nordvestskolen i Otterup skal ændre status og udelukkende huse områdets børn i 0. – 2. klasse.

Børge Nielsen har også givet udtryk for, at han dog ikke ene mand vil være årsag til, at det hidtidige 13-flertal går i stykker.

 

Det er Nordfynstemas gæt, at Børge Nielsen ikke længere står alene med sine bekymringer vedrørende Nordvestskolen.

Børge Nielsen og Ingmar Madsen har længe været tæt knyttet til hinanden, og Mette Hjorth er efter sin exit fra A-gruppen blevet en fast partner i Den Sociale Gruppe.

 

Endnu et gæt – der næppe heller er helt ved siden af – har at gøre med de endnu ikke offentliggjorte tal fra indskrivningen til 0. klasse ved kommunens 14 folkeskoler 5. – 8. december 2011.

 

Der er selvfølgelig fornuftige grunde til, at tallene endnu ikke kendes af andre end en snæver inderkreds (hvis alt i det hele taget er afklaret endnu).

 

Men tallene vil sandsynligvis pege på opbrud i rækkerne hos mange forældre i Otterup-området.

 

Der vil næppe være ret mange indmeldte til 0. klasse ved Nordvestskolen, mens en hel del forældre i Otterup-området i protest imod det seneste strukturforlig ønsker at benytte andre skoler – oven i købet uden for kommunegrænsen.

 

Og der er stor sandsynlighed for, at flere elever på andre årgange i Nordfyns Kommune forsvinder til andre skoler uden for kommunens skolevæsen, hvis bestemte skoler bliver nedlagt.

 

Det er et kraftigt signal til politikerne, som bliver nødt til at se på hele beslutningsgrundlaget, der er blevet ændret efter udspillet til 2. høringsrunde.

 

Politikerne opfordres til også at tage denne nye udfordring op og handle rationelt og ansvarligt.

29.12.11:


Nytårsstatus

 

Nummerplade stjålet

Hønsehus brændt i nat

Hærværksmænd smadrede rude

Træ spærrede vejen

Spritbilist havnede i grøften

Indbrudstyve var sultne for sjov

Cykeltyv efterlod juletræ

Hurtig tyv tog bestik af situation

Hærværksmand trampede på bil

 

Med disse sindsoprivende nordfynske nyheder i frisk erindring skal vi tage afsked med 2011 og se frem til et nyt og ubrugt år, der både kan byde på uventede gode overraskelser og på forudsete skuffelser – og nok en hel del midt imellem.

 

Voldsomme naturkatastrofer, ”arabisk forår”, økonomisk krise i Europa, borgerkrige, hungersnød, terror og meget meget mere fylder utrolig meget i hverdagen hos de mennesker, som står lige midt i og med problemerne - andre steder på kloden.

Dér er det ikke blot noget man læser om i avisen eller ser på TV.

Det er den ubarmhjertige hverdag.

 

Så svinder et brændt hønsehus og en stjålen nummerplade m.m. ind til bagateller, der nok er glemt i næste uge og helt bestemt ikke vil få nogen omtale i historieskrivningen.

 

Men selvfølgelig er der nære emner, der alligevel fylder meget hos flere af os på Nordfyn.

Eksempelvis en mulig ny skolestruktur.

 

Men 2011 blev altså ikke året, hvor en bare nogenlunde enig nordfynsk kommunalbestyrelse kunne afrunde grundige forberedelser med en beslutning om en godt forberedt, velgennemtænkt og langtidsholdbar reform.

 

Det har ellers ikke skortet på engagement og dramaer.

 

I perioder er det især aktive borgere, som har markeret sig – også med kærkommen nytænkning og information i rigt mål.

Gennem høringssvar og andre indlæg fra flere lokalområder i kommunen har politikerne fået endnu bedre stof til eftertanke end ved brug af en bestilt og købt håndsrækning fra et konsulentfirma. 

 

Det bør huskes og bruges af politikerne nu og bør stå knivskarpt, når erindringerne om bannere, slogans og såkaldte ”sjove happenings” efterhånden glider i baggrunden, så snart andre vanskelige sager påkalder sig fuld opmærksomhed.

 

Og når man klandrer politikere og andet godtfolk for at vifte med folkeafstemningskortet – uden at spille det – skal man også tænke på, at godt nok bygger vores samfund på et grundlovssikret repræsentativt demokrati, men hvor repræsentativ er den nuværende kommunalbestyrelse egentlig?

 

Her skal læseren skånes for en alenlang beretning om kommunalbestyrelsens sammensætning og magtfordeling fra valgaftenen i november 2009 til i dag!

 

Det repræsentative demokrati er i krise, når det ikke fungerer efter hensigten.

Derfor kan hjælp udefra undtagelsesvis være påkrævet, og så bør man tage imod hjælpen og bruge den med taknemmelighed og entusiasme.

 

Den lange, skæve og indtil videre resultatløse proces med en anden skolestruktur end den nuværende har mere end én gang lidt skibbrud i kommunalbestyrelsen.

 

Undervejs har sejladsen med slingrekurs og kovendinger haft store personlige omkostninger for enkelte af vore folkevalgte, og sejladsen har generelt slidt på nogle lokalpolitikeres omdømme og agtelse.

Det må virkelig give stof til eftertanke i hele kommunalbestyrelsen – og også ude i vælgerforeningerne!

 

 

 

Når krisen kradser, og kursen går den forkerte vej, har aktionærer to muligheder:

Man kan sælge med tab for at undgå større tab, eller man kan have is i maven og tålmodigt forberede sig til tider med bedre kurs.

 

Hvilken kurs vælger kommunalpolitikerne i Nordfyns Kommune?

Har vi et rask og barsk januarudsalg i vente?

Eller …?


17.12.11:

Slutspillets joker

 

Hvor bliver indskrivningstallene fra de 14 nordfynske folkeskoler af?

 

Flere har spurgt Nordfynstema, der desværre ikke kan svare.

 

Men der var indskrivning til 0. klasse i dagene 5. – 8. december, og normalt ville tallene kunne offentliggøres få dage efter.

 

Fra nogle skoler kendes det lokale tal af forældrene, men andre steder holdes kortene tæt ind til kroppen.

Det sidste kan der være flere årsager til.

 

Sandsynligvis er der i nogle skoledistrikter mange familier, som fravælger distriktsskolen og ønsker, at barnet skal gå på en anden skole i eller uden for kommunen.

 

Det kan også tænkes, at en del hjem ønsker at lade barnet vente et år.

 

Det er heller ikke utænkeligt, at der er forældre, som ikke har reageret på kommunens anmodning om at give besked om andet skolevalg, hvis man ikke mødte op til indskrivningen på den lokale folkeskole.

 

Det er kun gisninger, men det er næppe skudt helt ved siden af.

 

Så mon ikke embedsfolkene i forvaltningen igen er kommet på overarbejde for at få alt klarlagt?

 

På et tidspunkt vil de konkrete tal blive kendt af de 25 kommunalpolitikere - og af offentligheden.

 

Og det kan komme til at ændre på nogle af de forudsætninger, der er grundlag for konstruktionen af en ny skolestruktur.

 

Det kan så endda vise sig kun at være toppen af isbjerget:

 

De endelige indskrivningstal vil afspejle forældrenes reaktioner på det scenarie, der lige har været ude i 2. høring – når det handler om børn, der skal begynde i 0. klasse efter sommerferien

 

Men man må regne med, at der også kan være opbrud undervejs for børn på de andre klassetrin. Politikernes eventuelle endelige beslutning om mange skolelukninger og upopulære årgangsfordelinger mellem skoler kan give en lemmingereaktion, der fuldstændig kan ødelægge forudsætningerne for de hidtidige politiske planer.

 

Jokeren er endnu ikke løs – men tiden frem til 26. januar bliver nok ikke helt begivenhedsløs.


15.12.11:

Kommer Julemanden til Bogense Rådhus i dag?

 

Det vil selvfølgelig være dejligt, hvis dagens kommunalbestyrelsesmøde sker med assistance fra selveste Julemanden, som kunne have dejlige gaver med – eller i det mindste sikre julefred og forsoning.

 

Skolebestyrelsen ved Kongslundskolen viser vejen, for den medbringer selv julemand og nissebørn, som vil kunne opleves foran Bogense Rådhus fra kl. 16.30.

 

En sang er skrevet til lejligheden, og der bliver delt kager ud.

Desuden vil der blive tændt levende lys.

(Til gengæld kan Nordfynstemas fotograf desværre ikke nå frem og bidrage med sin blitz.)

 

Skolebestyrelsen opfordrer til, at så mange børn og voksne som muligt møder op for at påvirke politikerne, men det vil være op til den enkelte, om man også går indenfor og overværer mødet, der begynder kl. 17.

 

Som mange andre forventer skolebestyrelsen ved Kongslundskolen, at beslutningen om ny skolestruktur ikke træffes i dag, men først den 26. januar.

 

Hvis der gennemføres en endegyldig beslutning med det smallest tænkelige flertal bag allerede i aften, vil børnene fra Kongslundskolen og deres julemand m.fl. have sunget forgæves.

 

Så er det ikke ligefrem julefreden, der vil brede sig ud i mange nordfynske skoler og hjem, og så vil der for alvor blive brug for rigtig mange lys i mørket!

 

 

14.12.11:

Skolestruktur – skolelukninger

 

Fra flere skoledistrikter er der planer om at møde synligt op foran Bogense Rådhus i morgen inden kl. 17, hvor årets sidste kommunalbestyrelsesmøde finder sted.

Nogle har sandsynligvis også regnet med at overvære mødet, hvor et af de sene punkter på dagsordenen er ”Skolestruktur – skolelukninger.

 

Med de seneste udredninger vedrørende en tredje høring vil der måske nok være en del, som alligevel bliver hjemme, med mindre man har tænkt sig at lufte bannere, lokaltrøjer m.m. og håbe på (endnu) en snak med én eller flere kommunalpolitikere inden mødet.

 

Fra Familieudvalget er der ingen indstilling i sagen, bortset fra ros til indsendere af høringssvar og indlæg - og et nej til 8 skolelukninger fra Socialdemokratiet, SF og Nordfynslisten.

 

Økonomiudvalget har blot videresendt sagen til Kommunalbestyrelsen.

 

Hvad kan man så forvente som eventuel tilhører i morgen?

 

Sandsynligvis mere ros til skolebestyrelser og andre, som har gjort deres bedste og i nogle tilfælde bidraget med meget kompetente, interessante og konstruktive input.

 

Sandsynligvis bliver der en stribe gentagelser af tidligere partipolitiske markeringer i sagen.

 

En joker kan være de endnu ikke sikre og derfor endnu ikke offentliggjorte indskrivningstal, som politikerne måske har lidt kendskab til i morgen.

Der kan måske være fingerpeg om særlige forældrereaktioner i forhold til den hidtidige beslutningsproces.

 

Der er næppe sandsynligt, at der på mødet i morgen fremlægges et nyt og bredere funderet forslag til kommende nordfynsk skolestruktur, og en 3. høring kommer der nok ikke ud af det.

 

Tiden frem imod kommunalbestyrelsesmødet den 26. januar må så bruges til mere fordybelse, grundigere overvejelser og partipolitiske sonderinger, der bør kunne resultere i en ny skolestruktur, som flere end 13 kommunalpolitikere står bag.

 

Borgmesteren står fremdeles med det overordnede ansvar og bør med mere imødekommenhed og fleksibilitet end hidtil arbejde ihærdigt for at sikre et virkelig bredt flertals tilslutning til en anden og bedre skolestruktur end den, der senest har været i høring.

 

Men alle i Kommunalbestyrelsen skal være villige til at flytte sig!


10.12.11:

Særdeles kritisabel og dybt beskæmmende

 

 

Borgmester Morten Andersen (V) har åbenbart ”glemt” at tage misteltenen i ed.

 

Det er nemlig en vildfarelse at kalde det en vildfarelse, at der skal være en 3. høringsrunde om den kommende skolestruktur.

 

På Nordfyns Kommunes egen hjemmeside står det klart og tydeligt i den reviderede tidsplan for proces omkring ændret skolestruktur (sagsnummer 480-2011-14007 / dokumentnummer 480-2011-57848), at der skal være en ny høring i 4 uger mellem kommunalbestyrelsesmøderne 15. december 2011 og 26. januar (?) 2012.

 

Link:

http://www.nordfynskommune.dk/archive/PDF-dokumenter/Boern_og_Kultur/Undervisningsafdelingen/Skolestruktur/Aktuelt/Juni_2011/Tidsplan%20-%20KB%20220611.pdf

Tidsplanen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen på det ordinære møde på Bogense Rådhus den 22. juni 2011.

Forslaget om tidsplanen var pkt. 433 på dagsordenen.

13 (inklusive Morten Andersen) stemte for, 8 stemte imod, og 4 undlod at stemme.

 

Borgmesteren har altså selv stemt for tidsplanen.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at han nu i strid med Kommunalbestyrelsens beslutning vælger at se bort fra den 3. høring.

 

Derfor er det oplagt, at der gøres indsigelse imod borgmesterens egen ny køreplan.

 

Demokrati er besværligt, men spillereglerne skal overholdes, og nu lader det til, at skolebestyrelser og andre, som har indsendt høringssvar og indlæg til kommunen, blot skal spises af med en pæn ”kvittering” fra Familieudvalget.

De er blevet hørt!

 

Dagen efter borgermødet i Bogense – da 1. høringsrunde lige var slut – indkaldte 13-flertallet til et pressemøde, hvor man præsenterede det strukturforslag, som nu har været ude i høring.

 

Det blev af mange oplevet som en regulær hån, at man om aftenen var blevet holdt hen med snak og dagen efter blev overrumplet med et nyt forslag, der naturligvis var kendt af en kreds af politikere, da man var samlet i Bogense Skoles hal!

 

Nu er der så lukket helt ned.

Borgmesteren har åbenbart i sinde at se bort fra den vedtagne 3. høringsrunde og vælger nu – måske (?) - at føre forhandlinger med nogle få udvalgte oppositionspolitikere.

 

Man kan godt ane, hvilken slags resultat der vil kunne komme ud af dét!

 

Lige nu er håndteringen af beslutningsprocessen særdeles kritisabel og dybt beskæmmende.

Det bør der hurtigt rettes op på!


07.12.11:

 

Udvikling og fornyelse skal gro op nedefra

 

 

Der kom ikke et nyt skolestrukturforslag på bordet, da Familieudvalget afholdt årets sidste møde i går.

 

Derfor kunne der til økonomiudvalgsmødet i dag heller ikke fremlægges andre forslag end det foreliggende, som Socialdemokraterne, SF og Nordfynslisten fortsat afviser, og som 13 af Kommunalbestyrelsens 25 medlemmer måske stadig ønsker at gennemføre.

 

Men det skal da med tilfredshed noteres, at Familieudvalget afslutter et turbulent kalenderår med uforbeholden ros og anerkendelse.

 

Ikke alene anerkendes det store arbejde, der ligger til grund for skolernes høringssvar.

Udvalgets medlemmer værdsætter også den inspiration og fornyelse, der er givet udtryk for.

 

Men man anerkender også, at de mange indkomne høringssvar afspejler en stor mangfoldighed – og at der er kommet mange meget reflekterende og nytænkende indlæg.

 

Så vist, så godt.

 

Men politikerne er tilsyneladende alligevel – eller måske netop derfor? – ikke kommet tættere på den endegyldige beslutning:

Familieudvalget opfordrer den øvrige del af Kommunalbestyrelsen til at inddrage høringssvarene og indlæg i de videre forhandlinger, og den opfordring kan mange borgere helhjertet bakke op om.

 

Hvis den oprindelige køreplan skal følges, skal politikerne inden kommunalbestyrelsesmødet den 15. december virkelig trække i arbejdstøjet og engagere sig i dialog tværs hen over 13/12-linjen.

 

Dog er der så meget elastik i tidsplanen, at man kan give hinanden en måned mere for at sikre et bæredygtigt resultat, som et bredere flertal tilslutter sig, og som imødekommer flere af skolernes og engagerede borgeres meget velbegrundede anbefalinger og ønsker.

 

Alle indkomne høringssvar og indlæg bør lige nu må fylde rigtig meget i hver enkelt kommunalpolitikers bevidsthed!

 

Så skal vi måske prøve at glemme en lang række af uheldige afsnit i den alt for lange krønike om skolestruktur på Nordfyn i nyere tid.

 

Men tænk hvis ”man” på et meget tidligt tidspunkt i forløbet havde erkendt, at skolebestyrelserne og engagerede borgere helt naturligt skal tages alvorligt og medinddrages tidligt i førløbet - imødekommende og med respekt gennem en positiv dialog!

 

”Man” kunne være kommet meget langt ad dét spor.

Så langt, at det på et tidligt tidspunkt kunne indses, at også udpegningen af 13-14 scenarier og et omfattende arbejde med dem ikke ville række til den nødvendige nytænkning.

 

Alt for længe har man undladt at bruge den viden om lokale forhold, som skolebestyrelsesmedlemmer og andre borgere ligger inde med.

 

Alt for længe har man ikke vist fornøden interesse for løsningsmodeller, der på befriende måde viser, at udvikling og fornyelse skal gro op nedefra og ikke påduttes ovenfra på utilstrækkeligt gennemtænkte præmisser.

 

Krønikens næste afsnit afventes nu med forsigtig optimisme!

03.12.11:


Alternativ køreplan for ny skolestruktur

 

Først skulle en ny nordfynsk skolestruktur have været besluttet inden 1. marts i år.

Processen gik i opløsning.

Det ene 13/12-flertal afløste det andet.

 

Mange har meget længe håbet på en snarlig afklaring af en skolestruktur, der skal fungere i en længere årrække.

Og der er også forhåbninger om en løsning, der bygger på et bredt politisk forlig.

 

Lige nu stiles der efter en endelig beslutning på kommunalbestyrelsesmødet 26. januar 2012.

Høringssvarene i 2. runde giver nemlig ikke belæg for, at sagen kan afsluttes allerede 15. december.

 

Her i weekenden bør alle 25 kommunalpolitikere have sat sig godt ind i alle de indkomne høringssvar og debatindlæg.

Venstres gruppe skulle samles til drøftelser lørdag, og ifølge Morten Andersens udtalelser til Fyens Stiftstidende skal 13-gruppen mødes på mandag, iden der åbnes for forhandlinger med andre.

 

Det vil være logisk, hvis sådanne forhandlinger finder sted senere om mandagen eller på tirsdag inden mødet i Familieudvalget, hvor "Skolestruktur - skolelukninger" skal behandles.
Onsdag er der møde i Økonomiudvalget, hvor samme punkt er på dagsordenen med følgende oplysning: "Indstilling fra Familieudvalgets møde 6. december fremlægges på mødet".

Kan det tænkes, at behandlingerne i de to udvalg "bare" bliver rituelle handlinger uden konklusioner, og at der derefter skal forhandles inden for en uge?
 

Ifølge den officielle køreplan træffer Kommunalbestyrelsen en beslutning 15. december og sender den ud i en 3. og sidste høring, hvorefter der gøres klar til absolut sidste sagsbehandling og endelig afgørelse 26. januar.

 

Administrationen har dog senest meldt ud, at skolestrukturen skal ligge fast inden 1. marts, hvis man skal kunne nå at implementere beslutningens konsekvenser, så alt er på plads og fungerer fra 1. august 2012.

 

Der er altså tilsyneladende luft til, at beslutningen kan trækkes en måned mere.

Det bør absolut overvejes, hvis der også skal gives mulighed for at følge nogle af de gode råd fra Nislevgård-mødet, og hvis der endnu ikke kan skabes en bredere enighed i Kommunalbestyrelsen.

 

Det er også et væsentligt spørgsmål, om man efter den endelige vedtagelse f.eks. kan nå at bygge nye klasselokaler og lave andre bygningsmæssige ændringer på nordfynske skoler, så de ny faciliteter kan tages i brug fra det ny skoleårs begyndelse – hvis det forudsættes i den kommende struktur.

Tvivlen er ikke ubegrundet.

 

Også derfor kunne man overveje en noget anderledes tidsplan:

 

Man kan vente til august 2013 med at lade en ny skolestruktur træde i kraft.
Men for afklaringens skyld må Kommunalbestyrelsen træffe de politiske beslutninger i 1. kvartal i 2012.

 

Det vil give mulighed for endnu mere velovervejede beslutninger i det ønskede bredere forlig, og det vil give bedre tid til iværksættelsen af alt det, der skal følge i kølvandet af beslutningerne.

 

Så skulle det også lade sig gøre at forberede en god og retfærdig ressourcefordelingsmodel og i tilgift en mere hensigtsmæssig løsning af førskolebørnenes placering.

 

Og de økonomiske konsekvenser kunne man nå at få med i kommunens budget – i modsætning til ny skolestrukturs fravær i Budget 2012.

 

 

01.12.11:

Skiftedag

 

Det kommende årsskifte bliver samtidig skiftedag for 5 af Venstres kommunalbestyrelsesmedlemmer.

 

Årsagen er, at Tessa Gjødesen – som hun selv fortæller det – har fået et øget ansvar på sit arbejde og derfor i nogen tid har haft alt for mange opgaver at skulle overkomme.

 

Fra 1. januar er Tessa Gjødesen derfor ikke længere formand for Familieudvalget, men flytter til Erhvervs- og Udviklingsudvalget.

Hun forlader Familieudvalget, fordi hun med egne ord ikke vil sidde og kloge sig som tidligere formand.

 

Bent Soelberg udtræder også af Familieudvalget og flytter til Socialudvalget.

 

Samtidig forlader Mogens Christensen Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget og indtræder i stedet i Familieudvalget, hvor han sandsynligvis bliver formand, idet Venstre er tildelt formandsposten dér.

 

I Familieudvalget får Mogens Christensen følgeskab af Bent Erik Hansen, som året ud er medlem af Erhvervs- og Udviklingsudvalget.

 

Den ledige plads i Teknik- og Miljøudvalget overtages af Freddy Andersen.

 

Tessa Gjødesen regner lige nu med, at hun ikke fortsætter som aktiv politiker efter det kommende kommunalvalg.

 

Hun er lige så fast i kødet, når hun til Fyens Stiftstidende udtaler, at det ikke er hende, der får 13/12-flertallet til at falde.

 

Avisen har spurgt Mogens Christensen og samme 13/12-flertal og har fået det svar, at han ikke har hørt andet, end at der stadig står 13 politikere bag den seneste aftale om skolestruktur.

 

Sådan skal vel både Tessa Gjødesen og Mogens Christensen sige i dagens situation, når pressen spørger.

 

Men der er ret mange borgere, som her efter 2. høringsperiodes ophør inderligt håber på, at man i Kommunalbestyrelsen besinder sig og virkelig bestræber sig for, at vi ikke får en ny skolestruktur, som kun 13 ud af 25 politikere står bag.

 

Her må der også henvises til noget af det sidste, der blev sagt på debatmødet i Nislevgårds hal mandag aften - både af Marie Kjeldsen fra den pædagogiske tænketank SOPHIA og af folketingspolitiker Annette Vilhelmsen: Gør nu jeres hjemmearbejde ordentligt!

 

Og borgmester Morten Andersen må også leve op til den særlige forpligtelse, som embedet også indebærer.

På mødet sagde han bl.a., at han håber på et bredere flertal.

Han lovede faktisk at gøre meget for at skaffe et bredere flertal, og sagde også, at begge parter skal flytte sig.

 

Hvis sådanne udtalelser ikke bagefter skal så som pinlige floskler, må der virkelig sættes handling bag.

 

Nuvel.
2. høringsrunde er slut, og nu håber en del skuffede borgere, at historien ikke gentager sig med endnu en uanstændigt hurtigt proklameret pressemeddelelse om et nyt forslag med snæver politisk opbakning - inden man vel har gennemgået de indkomne høringssvar ordentligt og givet sig tid til eftertanke og seriøse og gensidigt imødekommende politiske drøftelser og forhandlinger, hvor alle 25 politikere er medspillere.

Der bliver skiftedag for flere Venstre-politikere til årsskiftet, men allerede inden kommunalbestyrelsesmødet 15. december vil mange borgere gerne se, at der også sker fornuftige holdningsændringer i Kommunalbestyrelsen, så det bliver et betydelig mere velovervejet og bedre balanceret skolestrukturforslag, der stemmes om på årets sidste møde – og som skal ud i den absolut sidste høring, inden hele processen lukkes med den endegyldige beslutning på Bogense Rådhus 26. januar.

 

Her på redaktionen er der opfattet signaler, der tyder på, at en optøning af 13/12-demarkationslinjen slet ikke er så usandsynlig, som nogle politikere fortsat signalerer – måske af taktiske grunde.

 

Hele kommunalbestyrelsen med den ansvarshavende borgmester i spidsen kan give Nordfyns Kommune en rigtig stor, men ikke urimelig eller urimeligt dyr julegave.

 

Sådan en gave vil mange borgere tage imod med glæde og taknemmelighed, og samtidig vil man hilse Kommunalbestyrelsen velkommen tilbage på det positive samarbejdsspor, der er og bliver vejen frem til en bedre kommune.

 

22.11.11:


Mål eller middel?

 

  1. Flere timer i en sammenhængende skoledag, som giver tid til fordybelse og bevægelse.
  2. Plads til alle. Undervisningen skal indrettes, så der er plads til flere af skolens elever.
  3. Videre i livet. I dag er hver femte elev ikke i stand til at tage en uddannelse efter skolen. Det skal afhjælpes med styrket skoletilbud og praktiske forløb i de ældste klasser for skoletrætte elever.
  4. Sæt skolerne fri. Skolerne skal have større frihed til forsøg og specialisering, så de kan indrette tilbuddet til netop deres elever og forældre.
  5. Bedre brug af it. Moderne teknologi rummer muligheder for at indrette undervisningen, så den bedre rammer hver elev.

 

Nej, de 5 punkter er ikke mål, som Nordfyns Kommune har besluttet i forbindelse med gennemførelsen af en ny skolestruktur.

De er formuleret af Dagbladet Politiken, der i dag samler ”de centrale aktører på skoleområdet” til et debatmøde.

 

Politiken beder bl.a. Karen Ellemann (V), formanden for Danmarks Lærerforening og KL´s formand om at forholde sig til de 5 målformuleringer.

Det sker med henvisning til, at det mislykkedes, da den tidligere regering forsøgte at reformere skolen gennem et partnerskab mellem lærere, kommuner, skoleledere og elever.

 

Politiken slår fast, at hvis skolens parter er enige om målene, kan de måske også blive enige om midlerne.

 

Det kan vi på Nordfyn så tænke på, mens den lokale opmærksomhed og energi er rettet imod en ny skolestruktur, der skal træde i kraft fra det kommende skoleårs begyndelse.

 

Mål eller middel?

Truende elevflugt?

 

Lisbeth Søncksen har skrevet et tankevækkende indlæg i ”SkoleDebatten” den 15. november.

 

Det er stilet til den samlede kommunalbestyrelse og handler om negative økonomiske konsekvenser for Nordfyns Kommune ved forældres valg af anden skole – uden for kommunen - i tilfælde af, at man gennemfører det skolestrukturforslag, der lige nu er ude i høring.

 

Lisbeth Søncksen, som er skolebestyrelsesmedlem ved Nordvestskolen, melder ud, at hun selv er blandt dem, som aktivt har valgt at have medbestemmelse over sine egne børns skolegang ved indmeldelse på en skole på den anden side af kommunegrænsen.

 

Hun afslutter indlægget således:

”Jeg ved godt, at flere i kommunalbestyrelsen ikke tror på, at man virkelig vil flytte sit barn, men jeg tror desværre, at I tager fejl”.

 

Bliver kommunalbestyrelsesmedlemmerne skræmt fra vid og sans, når de stilles over for informationer eller trusler om forældres flytning af børn til anden kommune?

Eller har man is i maven?

 

Har det indflydelse på, hvordan den kommende skolestruktur bliver?

 

Kan man rent ud sagt true politikere til at skåne lige nøjagtig VORES SKOLE for nedlæggelse eller – i Nordvestskolens tilfælde – for en planlagt samling af alle områdets børn i 0. – 2. klasse på en hidtil velfungerende og attraktiv skole?

 

Og går det i givet fald så i stedet ud over skoler og lokalsamfund, hvor forældrekredsen ikke har spillet ”flyttekortet”, men vælger at stå sammen i et stærkt lokalt fællesskab?

 

Det er spørgsmål, som de færreste nordfynske kommunalpolitikere vel lige nu har lyst til at svare på.

 

Men det er klart, at HVIS alle forældre, som indtil nu har henvendt sig til skoler uden for Nordfyns Kommune, virkelig gør alvor af det, så kan det sabotere Kommunalbestyrelsens arbejde – selvfølgelig under forudsætning af, at de kontaktede skoler reelt ønsker at tage imod så mange børn fra Nordfyns Kommune, når det kommende skoleår begynder.

 

Selv det bedste prognosemateriale kan ikke tage højde for omfanget af forældres ”selvtægt”, når konturerne af en ny skolestruktur bliver for skræmmende.

Politikernes beslutningsgrundlag bliver usikkert, når der i et ukendt omfang også skal kalkuleres med mulige flytninger af elever ud af kommunen.

Og man kan ikke vide, om der sættes gang i en ny masseflugt af elever, når den ny struktur er definitivt besluttet sidst i januar.

 

Er benyttelse af det fri skolevalg altid i orden?

Eller handler det her groft sagt om egoisme contra solidaritet?

 

Nej, der er næppe nogen nordfynsk kommunalpolitiker, som lige nu vil svare Lisbeth Søncksen offentligt.

 

Men der er her rejst nogle spørgsmål, som enkelte borgere måske har lyst til at debattere.

 

”SkoleDebatten” på Nordfynstema er åben for DIN mening!

 

 

Klinte og Løkkemark viser lokal vej ud af vanetænkningen

 

 

Da skolebestyrelserne ved Klinteskolen og ved Løkkemarkskolen i torsdags afholdt et borgermøde på Løkkemarkskolen, var det uden presse og kommunalpolitikere.

 

En klog beslutning, der gav mulighed for en fri dialog mellem de fremmødte.

 

Med en klar opbakning fra borgere fra begge nuværende skoledistrikter kan de to skolebestyrelser nu på mere sikker grund finpudse deres fælles forslag om en fælles skole i et fælles skoledistrikt.

 

Ved at tænke hen over den hidtidige fælles skoledistriktsgrænse har skolebestyrelserne haft blik for og mod til at bryde med vanetænkning.

 

De to skolebestyrelser har hver for sig konstateret, at deres egen lokale skoles overlevelsesmuligheder isoleret set er små.

Men når man hjælper hinanden som naboer kan der skabes et bæredygtigt

skolefællesskab på Løkkemarkskolen.

 

De to skolebestyrelsers idé kan ikke læses i kataloget over beskrevne scenarier, bestilt af et flertal i kommunalbestyrelsen.

Og i forslag 13a, der er ude i høring frem til den 30. november, står begge skoler til lukning uden genoplivning og sammenkobling med en overbygningsskole.

 

Ikke desto mindre bør netop initiativet fra Klinte-Løkkemark blive hilst velkomment af den samlede kommunalbestyrelse.

 

Men det kræver, at også kommunalpolitikerne tør slippe vanetænkningen og se andre muligheder end de 14 scenarier, der helt afgjort ikke har afspejlet nytænkning og kvalificeret indsigt i lokalområdernes kvaliteter.

Hvor man ikke har tænkt kreativt på tværs af gamle kommune- og skoledistriktsgrænser.

 

Nedtællingen til den afgørende politiske stillingtagen i fuld gang.

 

Arbejder alle 25 lige nu hårdt for at finde frem til en anstændig afslutning?

Eller holder man en pause, nu hvor der er voldsomt langt mellem læserbrevene?

 

Er man på forkant med alt det, der sker i mange af kommunens lokalområder lige nu?

Tager man kontakt med hinanden hen over 13-12-skillelinjen, og viser man mod til at bryde med vanetænkningen og den værste pengegriskhed - og lyst og evne til at skabe en ny og bæredygtig skolestruktur, der ikke lader alle landdistrikter i stikken, men giver det samlede skolevæsen et nødvendigt løft?

Ved at gennemføre ideen fra Klinke-Løkkemark vil politikerne kunne sikre, at beboerne lokalt i området oplever medejerskab til forandringer.

Det er noget af det allervigtigste i beslutningsprocessen - i alle kommunens lokalområder! 
 

 

Tomme trusler?

 

Det fri skolevalg beprises stadig af mange politikere, også på Nordfyn.

Men trusler om virkelig at benytte sig af det fri skolevalg i et kollektivt omfang er nok ikke ligefrem de samme politikeres livret.

 

Skolebestyrelsen ved Hårslev Skole har spillet stærkt ud i 1. høringsrunde med en næsten dokumenteret konstatering af, at to tredjedele af hjemmene i skoledistriktet vil skifte til Fjelsted-Harndrup Skole eller til Brenderup og Omegns Realskole i Middelfart Kommune, hvis man lukker Hårslev Skole.

 

En talsmand fra Skovløkken har oplyst, at omkring 50 børn derfra er skrevet op som eventuelle nye elever på privatskole i Odense (Stige Friskole) og har luftet tanker om at åbne lokal friskole, hvis Skovløkkeskolen bliver lukket som lokal folkeskole.

 

Samtidig med at Klinteskolens og Løkkemarkskolens skolebestyrelser har fundet sammen om et interessant fælles projekt – Ellebækskolen – som alternativ til 2 skolelukninger, signalerer forældre i det store geografiske område også, at de vil trodse lokalpolitikerne og vælge Særslev Skole, Søndersøskolen eller Stige Friskole (ikke Skamby Friskole!) hvis flertallets nyeste forslag gennemføres.

 

Flere iagttagere vil nok hævde, at det er tomme trusler – og ren taktik.

Skeptikere hævder, at når det kommer til stykket, vil mange nok alligevel falde til føje, fordi de reelt ikke vil betale skolepenge, hvis det skulle komme så vidt.

 

Ikke desto mindre gør signalerne indtryk på flere nordfynske kommunalpolitikere, og i sidste ende kan truslerne få afgørende betydning for, hvad man tør, når der skal stemmes om en ny skolestruktur sidst i januar 2012.

 

Udnyttelsen af det fri skolevalg er ikke kun et lokalt emne.

I nogle områder landet over bliver kommuners strukturændringer modsvaret af forældre, som vil noget andet for deres børn.

Og ofte er det nogle af de mest ressourcestærke børn, som forlader det kommunale skolevæsen.

 

Det er ikke alene dyrt for kommunen og ødelæggende for hele det store projekt, som en ny skolestruktur vitterligt er – uanset hvor få eller hvor mange skole man lukker.

Børnene mangler også som lokomotiver i de forladte folkeskoleklasser.

 

 

Læs f.eks.:

http://www.folkeskolen.dk/500013/lolland-falster-frygter-%C3%B8get-elevflugt-til-privatskolen-


Økonomiske argumenter smuldrer

 

Der har hidtil hersket en udbredt bekymring over Nordfyns Kommunes dårlige økonomiske situation, og den blev vel egentlig bekræftet, da det blev offentliggjort, at kommunen i 2012 tildeles 12 mio. kroner som såkaldt ”fattighjælp”.

 

Der har i forbindelse med fastlæggelsen af kommunens budget for indeværende år været skåret dybt for at opnå balance mellem indtægter og udgifter.

Bl.a. blev der nedlagt 23 lærerstillinger, og politikerne fandt ikke midler til en blot nogenlunde rimelig busdrift på ruter, som Region Syddanmark nedlagde.

Flere eksempler kunne nævnes.

 

I morgen godkender en enig kommunalbestyrelse så budgettet for 2012, en ren formel handling fordi der allerede foreligger en underskrevet budgetaftale.

I den forbindelse kan det næppe undgås, at der sættes fokus på, at Nordfyns Kommunes økonomi faktisk er blevet ganske god – og at noget tyder på, at kassebeholdningen vil vokse yderligere.

 

Det er selvfølgelig rigtig positivt og må også udløse anerkendende ord til kommunens ledelse, selv om noget af baggrunden for succesen er dybt beklagelig.

 

Samtidig må det konstateres, at kommunens mærkbart forbedrede likviditet i høj grad svækker flere kommunalpolitikeres hidtidige hovedargument for en ny skolestruktur med mange skolelukninger.

 

Nu er det forhåbentlig ikke sådan, at ”nogen” ligefrem går og ærgrer sig over, at kommunens økonomi nu er meget bedre end forventet – og at det lægger hindringer i vejen for en virkelig kontant argumentation for en meget omfattende ændring af skolestrukturen.

 

Omvendt tyder budgetforliget på, at der ikke er politikere, som ønsker at gøre store indhug i kommunens forbedrede likviditet.

 

Nu må politikerne i højere grad koncentrere sig om de andre faktorer, der er inde i spillet om en langtidsholdbar skolestruktur, der baseres på en bredere enighed i Kommunalbestyrelsen og på oplevelsen af et reelt medejerskab hos interessenterne i hele kommunen.

 

Socialdemokraterne har åbnet for bedre muligheder for et bredt politisk forlig, og i dag kan man i Lokal Journalen læse om et interessant samarbejde mellem skolebestyrelserne ved Klinteskolen og Løkkemarkskolen og om flere forældre, som tænker på at benytte andre skoler end dem, der er regnet med og på i de 14 bestilte beskrivelser af mulige scenarier, der er grundlag for de seneste politiske markeringer.

 

2. høringsrunde behøver bestemt ikke at blive begivenhedsløs.

Faktisk syder, bobler og gærer det flere steder, og der lyttes intenst til banken på vandrørene.

 

Og med de dagsaktuelle økonomiske kendsgerninger smuldrer den hidtidige hovedargumentation for at lukke et stort antal nordfynske folkeskoler i sommeren 2012.

 

Det skal ikke beklages!

 

Nøgle(r) til mere retfærdig fordeling af ressourcerne

 

Med kommunalreformen havde mange vel forventet, at der ville blive skabt en bedre driftsøkonomi i kommunerne landet over.

 

Den effekt er de fleste steder udeblevet, og det gælder også i Nordfyns Kommune.

 

13 af kommunens 14 skolebestyrelsesformænd har tidligere i en skrivelse til kommunalbestyrelsen peget på, at der i allerhøjeste grad mangler ressourcer til kommunens skolevæsen.

 

Skolestrukturdebatten, demonstrationer, borgermøde m.m. har dog indtil nu i høj grad været domineret af de mindre lokalsamfunds kamp for – helt legalt – at kæmpe for bevarelse af egen lokale folkeskole.

 

Der har dog været gode indlæg fra repræsentanter fra overbygningsskolerne, og dem skal man også virkelig tage alvorligt.

 

Ud over at der er skåret dybt i ressourcerne til kommunens skolevæsen er der opstået en skævvridning, der på det seneste har stillet overbygningsskolerne endnu ringere end de mindre skoler mht. til tildelte ressourcer.

 

Som udgangspunkt mangler der penge til skoleområdet.

Ergo må der findes flere penge til driften.

Dér kan en ændret skolestruktur måske frigøre økonomiske ressourcer, der kan give de overlevende skoler et nødvendigt løft.

 

Men det retter jo isoleret set ikke op på en uretfærdig fordeling mellem skolerne.

 

Sandsynligvis nulstilles skolernes overskud/underskud i forbindelse med udmøntningen af en ny skolestruktur.

Men så er det også nødvendigt, at der udarbejdes objektivt baserede fordelingsnøgler, der sikrer, at tildelingen af timer og kroner til skolerne sker mere retfærdig end nu.

 

Sådanne fordelingsnøgler behøver den samlede kommunalbestyrelse ikke at skulle holde maratonmøder om.

 

Inden der i sin tid i daværende Søndersø Kommune skulle decentraliseres, lykkedes det at lave en række ressourcefordelingsnøgler, der medførte en bedre fordeling skolerne imellem.

Disse nøgler blev reelt skabt på en række skoleledermøder, hvor uenigheden i begyndelsen var til at få øje på; men man nåede frem til løsninger, der var fornuftige i en længere årrække.

Forvaltningen og det politiske system godkendte fordelingsnøglerne, der i god overensstemmelse med de nye tanker om uddelegering først og fremmest blev sikret gennem et seriøst samarbejde mellem skolelederne.

 

I forbindelse med omlægning til en ny skolestruktur bør det være indlysende, at der skal udarbejdes fordelingsnøgler.

 

Imidlertid er fordelingsnøgler ikke hele løsningen.

 

Hvis det, der skal fordeles, ikke er tilstrækkeligt, giver gode fordelingsnøgler kun en rimelig fordeling af smerten.

 

30.09.11:

Begrundet håb om bredere samarbejde om skolestrukturen

 

Gårsdagens flertalsbeslutning om at sende 13-flertallets seneste forslag ud i høring var bestemt ingen overraskelse.

 

Mere bemærkelsesværdigt var det, at Kim Johansen (A) åbnede for mulighed for et bredere forlig om den kommende skolestruktur.

 

Det var så på baggrund af et møde med flertalsgruppen.

 

A-gruppen har nu spillet ud med et forslag om lukning af ”kun” 3 nordfynske folkeskoler, og her er der sat navne på: Klinteskolen, Løkkemarkskolen og Hårslev Skole.

 

Det er slemt nok for de skoler/lokalsamfund, der i sidste ende må se et nederlag i øjnene.

En skolelukning gør ondt, uanset hvor det sker.

Men den hidtidige proces har også slidt derude på mange skoler og i en del lokalsamfund.

Nu vil man snart have en klar afgørelse.

 

Herfra skal der bestemt ikke udpeges ”sikre” lukningskandidater.

Alt er fortsat i spil og kan måske også være det under hele 2. høringsperiode frem til 30. november – og i værste fald også helt frem til det afgørende kommunalbestyrelsesmøde i januar 2012.

 

Men i en situation, hvor lukning af kommunens 8 mindste skoler er sendt til høring – med den finesse at 3 kan genfødes som satellitskoler – vil mange i dag nok se positivt på mulighederne for et slutresultat, hvor f.eks. ”kun” 3 skoler må lade livet.

 

Det må vise sig, om en optøning af den fastfrosne politiske stillingskrig bliver virkelighed.

 

I hvert fald er der sendt klare signaler til den samlede kommunalbestyrelse i læserbreve og høringssvar:

Mange ønsker en gennemtænkt og langtidsholdbar skolestruktur, der bygger på et bredt politisk flertal.

 

Nu forventes det, at disse ønsker omsættes til realiteter gennem vilje og evne til at finde fornuftige politiske kompromiser.


27.09.11:


Lang torsdag

 

Der er lagt op til en lang torsdag for nordfynske kommunalpolitikere og for borgere, som vil til kommunalbestyrelsesmøde den dag.

 

8. september begyndte mødet i byrådssalen kl. 19, og dengang var der kun 1 punkt på dagsordenen.

Denne gang synges mødet i gang allerede umiddelbart efter kl. 17, og der skal behandles 27 andre sager, inden man når frem til punkt 511: ”Skolestruktur – vejledende høringsrunde”.

 

Placeringen så langt henne kan være en ren tilfældighed, men den kan selvfølgelig være et modtræk imod, at alt for mange borgere skal møde op i lokaltrøjer og med bannere og slogans.

Under alle omstændigheder er det ikke så meget for børn på torsdag – men i høj grad om børn.

 

Der er flere grunde til, at det kan blive sent, inden punkt 511 er afsluttet:

 

Politiske partier og grupper er indkaldt til forhandlinger om kommunens budget for 2012, og det er også på torsdag.

Den nuværende kommunalbestyrelse er desuden ikke ligefrem danmarksmester i hurtig og effektiv afvikling af en dagsorden, for talelysten er normalt meget stor for flere politikeres vedkommende, og mødeledelsen er ikke ligefrem striks.

 

Det er kendsgerninger, som interesserede borgere bør tage med i overvejelserne, inden man eventuelt beslutter sig for at investere en aften på det flotte rådhus i Bogense.

 

Nordfynstema vil ikke lægge beslag på en tilhørerstol i byrådssalen, men vil sandsynligvis have fotografen placeret foran rådhuset i nogen tid før kl. 19.

 

Alligevel skal de mange besøgende på sitet nok blive orienteret i løbet af fredagen – og måske vises der endda nye billeder allerede torsdag aften.

 

 

 

25.09.11:


Borgerkrig om skolestrukturen – nej tak!

 

Da borgere fra de fleste nordfynske skoledistrikter mødtes til borgermødet i Bogense i mandags, kendte mange indholdet i høringssvaret fra skolebestyrelsen ved Hårslev Skole.

 

Der udbrød ikke borgerkrig, men utilfredsheden med skolebestyrelsens anbefalinger af lukning af naboskoler som led i Hårslev Skoles kamp for overlevelse var virkelig til at tage at føle på.

 

Det er naturligt, at man i hvert skoledistrikt kæmper for egen lokale folkeskoles fortsatte eksistens, hvis elevtal, prognoser og meget andet ikke gør det indlysende nødvendigt at lukke og søge nye løsninger.

Ja, det ville vel egentlig være naturstridigt, hvis man ikke gjorde det.

 

Men mange har fundet, at skolebestyrelsen ved Hårslev Skole kraftigt har overskredet grænsen for, hvad man kan tillade sig i forhold til sine gode naboer.

 

I høringssvaret fra Hårslev henvises der bl.a. til en lokal undersøgelse, hvor man har spurgt hjemmene, hvordan de i givet fald vil reagere på en lukning af Hårslev Skole.

Angiveligt har en tredjedel svaret, at så vil man vælge Fjeldsted Harndrup Skole i nabokommunen, og en andre tredjedel siger, at så skal børnene gå på Brenderup Realskole.

 

På den baggrund skriver skolebestyrelsen ved Hårslev Skole:

”Ovenstående anslåede afgang ud af Nordfyns Kommune suppleret af tilsvarende evt. afgang fra andre skoler kan fjerne grundlaget for Særslev Skole. Det bør overvejes helt at lukke Særslev Skole og genoverveje princippet om samlet 4 overbygningsskoler i Nordfyns kommune, suppleret med relevante fødeskoler”.

 

Hårslev Skole foreslår så ”Fusion Vest”:

”Forslaget tager udgangspunkt i, at Kongslundskolen, Hårslev Skole og Veflinge Skole ligeværdigt fusioneres til én skole med landsbyordning med arbejdstitlen ”Fusion Vest” (FV). Skoledistrikterne slås sammen og alle medarbejdere ”afskediges”. 1/3 -1/2 af lærere, pædagoger og andre medarbejdere ”genansættes” på FV. Skolebestyrelserne sammensættes indledningsvis af de tre nuværende bestyrelser valgperioden ud. Valg af leder og lokalitet, fastlægges af KB/forvaltning. Børnehaverne fortsætter deres nuværende form og lokalitet, men under fælles ledelse indtil FV er etableret. Derefter integreres børnehaverne også i FV under Landsbymodellen. Med vores viden om skolernes fysiske tilstand, placering i FV skoledistrikt og bygningsareal, vil vi pege på matriklen i Hårslev, som den logiske placering set bl.a. i forhold til de seneste bygningsmæssige investeringer.”

 

Flere andre end naboerne kan vel også konstatere, at Hårslev Skole – på trods af en postuleret ligeværdighed – peger på egen overlevelse på bekostning af Kongslundskolen og Veflinge Skole og på overvejelser om at lukke Særslev Skole.

 

Når man markedsfører sig selv sådan, må man forvente reaktioner fra naboerne, og de er da heller ikke udeblevet.

 

Skolebestyrelsen ved Veflinge Skole har sat et kraftigt modangreb ind, hvilket man kan læse om i dagens Fyens Stiftstidende.

 

Skolebestyrelsesformand Laila Pedersen, Veflinge, udtaler, at hun kun gør det, fordi hun er nødt til det.

 

Skolebestyrelsen ved Veflinge Skole har skrevet til samtlige 25 kommunalpolitikere og bl.a. foreslået, at Hårslev Skole lukkes i stedet for Veflinge Skole.

 

I Fyens Stiftstidende kan man bl.a. læse følgende:

” – Det er vanvittigt at bevare en skole på en mark.

I Hårslev er indbyggertallet faldende, der er ingen at holde vågne. Det er ikke logisk.

Ifølge formand for skolebestyrelsen på Veflinge Skole, Laila Pedersen, så er der tre mio. kroner at spare på at bevare Veflinge Skole og i stedet dreje nøglen til Hårslev Skole.

- Det er kommunens egne beregninger, Men det handler øjensynligt ikke om ren økonomi, men mere om politik og rævekager, når man vil lukke Veflinge Skole, fastslår Laila Pedersen.

- Vi har det hele. Kvalitet og visioner.

- Veflinge er den største landsby på Nordfyn med en bæredygtig fremtid.

- Vi har i forvejen børn fra Særslev og Hårslev på Veflinge Skole, men det sker ikke omvendt. Det er ikke den naturlige vej, forsikrer Laila Pedersen.

Hun peger på, at Veflinge er den største landsby på Nordfyn med et stigende børnetal og en bæredygtig fremtid og ledige byggegrunde.”

 

Det skarpe modangreb er vel ikke nogen unaturlig reaktion.

I Kongslundskolens område kan bitterheden over Hårslevs adfærd også resultere i verbale øretæver til skolebestyrelsen syd for skoledistriktsgrænsen.

Og man skal nok heller ikke forvente roser og kærlige kram fra interessenterne omkring Særslev Skole.

 

Hårslevs høringssvar opleves af naboerne som en krigserklæring.

Men hvis der er noget, vi absolut ikke har brug for i Nordfyns Kommune, så er det en ”borgerkrig”.

 

Det er galt nok, at de 25 kommunalpolitikere stadig står dybt splittede i den alvorlige proces frem imod en ny nordfynsk skolestruktur.

 

Oven i det har vi absolut ikke brug for stridigheder mellem overbygningsskoler og mindre skoler eller i det hele taget indbyrdes mellem de nordfynske folkeskoler og lokalområder.

 

Hårslev Skoles bestyrelse har uklogt inviteret til at indkassere drøje hug, og dem må man så tage!

 

Men så må man altså hjælpe hinanden med at komme anstændigt og konstruktivt videre.

 

”Forliger Eder, I Skabhalse!” - som Holberg skrev.

20.09.11:


Medejerskab gennem borgermøde?

 

Til borgermødet i Bogense i går aftes havde mange deltagere forberedt sig godt, og de fleste følte vel også – da de forlod Bogense Skoles hal – at det havde været et arrangement, hvor politikerne signalerede, at man tog borgernes medinddragelse i beslutningsprocessen alvorligt.

 

Bagefter er der sket ting og sager.

Eller havde de 13 politikere, som udgør det nuværende snævre flertal, allerede besluttet sig inden borgermødet?

 

Efter et pressemøde først på tirsdagen er det i hvert fald kommet frem, at Familieudvalget senere i dag skal behandle et nyt forslag fra V, C og Den Sociale Gruppe.

 

3 af de små skoler får ifølge det ny forslag fælles ledelse med hver sin overbygningsskole:

Nordvestskolen med Otterup Skole, Horsebækskolen med Krogsbølle Skole og Hårslev Skole med Særslev Skole.  

Og så står Klinteskolen, Kongslundskolen, Løkkemarkskolen, Skovløkkeskolen og Veflinge Skole med udsigt til evig fortabelse.

 

Måske jubler man lige nu i Otterup, i Hårslev- området og i Horsebækskolens skoledistrikt.

Det er vel forståeligt nok.

Til gengæld skal man nok ikke forvente nogen tak fra de 5 lokalområder, der nu er udråbt som taberne i spillet om overlevelse.

 

Nu er spillet jo ikke afsluttet og bliver det næppe før i slutningen af januar 2012.

Sagen skal i Familieudvalget i dag, i Økonomiudvalget i morgen og i Kommunalbestyrelsen 29. september, hvorefter et scenarie sendes ud i høring.

 

På mødet i Bogense var der borgere, som efterlyste samarbejde og handlekraft i Kommunalbestyrelsen.

Det sidste har de 13 vel vist nu?

Det første kan vel i allerhøjeste grad diskuteres.

 

Men der er nu borgere, som deltog i går aftes, og som er chokerede over den vending, sagen pludselig har taget.

 

Man føler sig snydt.

 

Det er ikke sådan, politikerne sikrer, at borgerne oplever medejerskab til beslutningerne.

 

 

16.09.11:


Skolerne og folketingsvalget

 

De vælgere, som i går mødte op ved Hårslev Skole for at afgive deres stemme, blev mødt med kraftige signaler imod de 13 kommunalpolitikere, som vil lukke Hårslev Skole og 7 andre nordfynske skoler.

 

Kunne det så bagefter aflæses af det lokale valgresultat?

Venstre mistede 5 stemmer i forhold til for 4 år siden, men fik alligevel 29,4 % af alle stemmerne i Hårslev-området.

Konservative mistede 66 stemmer og landede på 4,5 % af alle afgivne stemmer, 0,1 % mindre end for C i hele kommunen.

I det store og hele faldt stemmerne i Hårslev-området sådan, at man skal være mere end durkdreven for at postulere, at skolebestyrelsens aktion for bevarelse af skolen fik afgørende indflydelse på, hvordan folk stemte.

 

Hvis vi retter blikket imod Horsebækskolens opland, ser vi fortsat mange skilte med ”MORTENS HUS”.

Fik Venstre og Konservative lokalt så en knaldende lussing?

Venstre gik 2,8 % frem og opnåede 30,9 % af alle stemmerne,

Konservative mistede 74 stemmer og fik 4,2 %, men tabet var ”kun” 8,4 %, hvor det i hele kommunen for liste C´s vedkommende blev et minus på 10,0 % set i forhold til folketingsvalget i 2007.

 

Konservatives massive tab på Nordfyn kan vurderes ud fra, at C havde et rigtig godt folketingsvalg på Nordfyn i 2007 og nu er sendt ned i nærheden af landsgennemsnittet.

Men det kan ikke umiddelbart kobles sammen med, at C kommunalpolitisk er gået på valg på skolelukninger og er blevet straffet lige nøjagtig af den grund..

 

Læseren opfordres til selv at gå på opdagelse i tallene fra alle de 13 valgsteder på undersiden ”Valget på Nordfyn”.

 

Vælgerne har åbenbart udmærket kunnet skelne mellem landspolitik og lokalpolitik, da de benyttede deres demokratiske ret i stemmeboksen i går.

 

Men dermed skal kommunalbestyrelsens medlemmer ikke tro, at al modstand mod nedlæggelse af 8 skoler i Nordfyns Kommune er ebbet ud.

 

Tværtimod!

Fra flere lokalområder signaleres der om en kraftig oprustning bl.a. til borgermødet på Bogense Skole mandag aften.

 

Så selv om dagsordenen til borgermødet er topstyret, skal man ikke regne med, at alle de fremmødte – og det kan blive rigtig mange! – vil affinde sig med blot at skulle være tavse lyttere.

Der vil blive demonstreret.

Og der vil ikke mangle rigtig gode argumenter imod planerne om lukning af 8 skoler.

Spørgsmålet er så, om arrangørerne af borgermødet vil sætte meget snævre grænser for de fremmødtes muligheder for at ytre sig.

 

Kommunalbestyrelsen skal vide, at hvis der var kommunalrådsvalg i begyndelsen af oktober i år, ville udfaldet blive ganske anderledes end ved folketingsvalget.

 

Men man kan komme fornuftigt videre ved at være mere imødekommende over for muligheden for kompromisløsninger, hvor der er lyttet til fornuftige synspunkter fra engagerede og ansvarlige borgere.

 

Borgerne skal opleve, at deres forslag tages alvorligt.

Politikere er forhåbentlig så store personligheder, at de godt kan afmontere skyklapperne og søge andre løsninger, hvor borgerne bagefter oplever, at de har et reelt medejerskab til beslutningerne.

 


13.09.11:

Topstyret ”borgermøde”

 

Så foreligger dagsordenen til borgermødet om skolestrukturen.

 

Slet ikke uventet er der lagt op til en aften, hvor borgerne helst skal være stille tilhørere, og hvor kommunens ledelse i bogstaveligste forstand har sat sig på dagsordenen.

 

Naturligt nok åbner og lukker borgmester Morten Andersen mødet.

 

Man lader kommunens administration stå for en fremlæggelse af ”faktuelle oplysninger”, der udbygges med gennemgang af de 2 scenarier, der lige nu er sendt i høring.

 

Så overtages scenen af et politikerpanel, hvor hvert parti/gruppe fremlægger egen indstilling, og til sidst er det væsentligste klemt ind:

Spørgsmål fra salen og dialog i øvrigt.

 

Borgerne skal måske udtrykke taknemmelighed over, at der i det hele taget bliver afholdt et borgermøde i beslutningsprocessen frem imod en ny skolestruktur.

 

Men mon ikke rigtig mange af de borgere, som tager til mødet, finder Administrationens fremlæggelse og gennemgangen af de 2 scenarier temmelig overflødige.

Man undervurderer borgerne, som da i forvejen har sat sig ind i sagen!

Så behøver vi ikke også at skulle have det ”tekstet for hørehæmmede” og spilde tid på dét.

 

Selvfølgelig ligger der en overvejet taktik bag den dagsorden:

Det er ikke ønskværdigt, at borgerne skal have en aktiv rolle.

 

Men det er dybt beklageligt, at dén taktik bruges.

På Kommunalbestyrelsens maratonmøde 31. marts 2011 erkendte Tessa Gjødesen (V), formand for Familieudvalget, at der hidtil havde manglet medinddragelse af borgerne i processen – og at det var noget, der derefter skulle rettes op på. *)

 

Måske mener kommunens ledelse, at høringsrunderne giver rigelig medinddragelse, og at borgerne så ikke har krav på at skulle spille nogen væsentlig rolle på borgermødet.

 

Måske frygter man ligefrem, at borgere skal komme på kant med hinanden, fordi de vil kæmpe isoleret for lige nøjagtig deres egen lokale skole og ikke bidrage væsentligt til en samlet løsning for hele kommunens skolevæsen.

 

Alligevel er det uheldigt at signalere, at borgerne helst ikke skal være andet end tavse tilhørere på et borgermøde.

 

Derfor opfordres alle interesserede/involverede til at møde op og bidrage ved at give mødet en vægtig dimension, som selv de mest stålsatte tilhængere af stram topstyring må tage alvorligt.

*) Dokumentation:
Lydoptagelsen fra mødet 31. marts 2011 kan høres via kommunens hjemmeside: Kommunalpolitik - dagsordener og referater. 
Find pkt. 347. Optagelsen fra dette punkt alene varer ca. 63 minutter! Men man kan evt. begynde lytningen ved 30:00. 

09.09.11:

Borgermøde – borgernes møde?

 

Vi kender det desværre alt for godt:

På de fleste vælgermøder er det ikke først og fremmest vælgerne, der kommer til orde, men politikerne/kandidaterne.

Det er jo ret beset uhyrligt, at et vælgermøde ikke overordnet handler om vælgernes synspunkter – selv her i 2011.

 

Den 19. september kl. 19 skal der være borgermøde på Bogense Skole.

Det er dagen efter, at høringen om skolestrukturscenarier slutter – og dagen før sagsbehandlingen i Familieudvalget.

 

Man kan desværre frygte, at borgermødet planlægges sådan, at politikere bruger tiden til at orientere borgerne om egne politiske synspunkter – altså akkurat samme drejning som den bevidstløse måde at holde vælgermøder på.

Og at der så kan stilles og besvares et par spørgsmål til sidst.

 

Men kommunens ledelse kan selvfølgelig overraske positivt:

Det vil nemlig være klædeligt og betydelig mere konstruktivt, hvis politikerne for en gangs skyld sætter sig til rette med et åbent sind og lytter – ja, ikke bare lytter, men prøver at skubbe egne forudfattede og fastgroede synspunkter til side og gider sætte sig ind i, hvad borgerne har at berette.

For der ligger mange konstruktive forslag – lige til at samle op!

 

Uden borgernes oplevelse af medejerskab til større forandringer opnår man negative reaktioner.

 

Det er galt nok, at vi har en kommunalbestyrelse, der er så splittet, og som reelt ikke har en overordnet plan for, hvordan hele Nordfyns Kommune skal udvikles over de kommende årtier.

 

Det er lige så slemt, hvis politikerne med borgmesteren i spidsen ikke tager borgerne alvorligt – også dem, hvis synspunkter man ikke plejer at lytte til, fordi de ikke hører til i ens egen vælgerforening!

 

Så opfordringen lyder:

 

Tilrettelæg det borgermøde sådan, at de fremmødte oplever, at det er borgerne, der er i centrum – og ikke politikerne!

Gør det for at bygge bro og for at skabe grobund for bæredygtige løsninger, som engagerede borgere oplever at have bidraget til!


04.09.11:


Hvad er den overordnede plan?

 

Blandt flere udmærkede læserbreve i Fyens Stiftstidende i dag tager denne leder afsæt i et indlæg fra Jan Hansen, som er uddeler i Dagli´ Brugsen i Veflinge.

 

Jan Hansen har ikke dybe rødder i Veflinge, men er en vigtig nøgleperson i livet lokalt og har sat sig godt ind lokalsamfundets mange kvaliteter - og nogle minusser.

Han knokler for at drive den eneste tilbageværende dagligvarebutik i området.

Han gør det godt, og det påskønnes lokalt.

 

Brugsuddeleren kan også se ”tingene” udefra, og han tegner et meget præcist billede af det lokalsamfund, Veflinge er i dag – og af de følgevirkninger, der er sandsynlige, hvis den lokale skole lukkes.

Og naturligvis er han også bekymret for den lokale butiks fremtid.

 

Jan Hansen peger på noget meget vigtigt, når han skriver:

”Jeg mangler at se en plan fra politikerne i Nordfyns Kommune, som skal være med til at skabe liv i de små samfund. Husk det er ikke kun i de tre gamle ”Kommunehovedsteder”, udviklingen skal ske."

 

Det er jo uhyre vigtigt:

 

Hvad er den overordnede plan?

 

Hvilken planlægning følger Kommunalbestyrelsen, når den beslutter en ny skolestruktur?

Går planen ”bare” ud på at lukke så mange skoler som muligt og høste en betydelig besparelse – efter en betydelig investering – ved isoleret at se på folkeskolerne?

 

Vi mangler at se den store og godt gennemarbejdede masterplan, der beskriver, hvordan man ønsker, HELE kommunen skal udvikles i de næste årtier!

Og hvordan man politisk vil styre Nordfyns Kommune frem imod opfyldelsen af disse ønsker!

 

Først skulle der laves en ny struktur, hvor både skoler, daginstitutioner og dagpleje skulle tænkes ind i et nyt samspil, og hvor en specialskole var et afgørende omdrejningspunkt – og indirekte blev en afgørende faktor i et dramatisk sammenbrud og skift af snævert flertal i det politiske spil.

 

Man skrottede et omfattende arbejde, der har kostet mange spildte arbejdstimer også i kommunens administration, og nu handler det ”kun” om skolerne.

 

Men skolerne er jo en del af den nordfynske hverdag med mange flere elementer.

Hvad skal der overordnet ske med lokalområderne?

 

Uanset om man bor i Skovby, Søndersø eller Skeby bør man kunne få et klart og overbevisende svar fra politikerne, når man spørger dem:

 

Hvad er den overordnede plan?

27.08.11:


Hvad er en skole værd?

 

Svarene på det spørgsmål kan vel umiddelbart deles op i 2 kategorier:

Den værdi, skolen har for de lokale børn, for personalet, forældrekredsen og lokalsamfundet.

Og den værdi, som skolebygningerne har ved ejendomsvurdering og eventuelt salg.

 

Den lokale skoles værdi som kulturbærer og omdrejningspunkt kan der umuligt sættes et beløb på.

Men i en situation, hvor en skole er i søgelyset som lukningstruet, vokser den lokale bløde værdisættelse helt naturligt.

- De skal ikke tage vores skole fra os!

 

Andre uden for skoledistriktet må også have forståelse for, at folk omkring den udpegede skole rykker tættere sammen og forsvarer den hidtidige hævdvundne ret til at have sit egent samlingssted, hvor børn og voksne trives og udvikles sammen i et overskueligt lokalsamfund,

hvor de fleste kender hinanden og er trygge ved det.

 

Alligevel skal vi have en ny skolestruktur, for det er for dyrt at fortsætte med så mange små skoler.

Der er for få børn i klasserne.

Derfor skal mindre skoler nedlægges, og børnene skal samles på større naboskoler, der kan huse dem.

Op med klassekvotienten!

Så kan vi få råd til, at børnene ikke nøjes med minimumtimetallet, men kan få det vejledende timetal, og så bliver der nok også råd til noget mere i kommunen.

 

For at kunne nedlægge kommunens 8 mindste skoler skal man investere 35 mio. kroner i projektet og kan så derefter høste et årligt driftsoverskud på 24 mio. kroner.

 

Nordfynstema har påvist, at man kan nøjes med at nedlægge 5 skoler (også et alvorligt indgreb i lokalsamfundenes værdier) og ved en investering på godt og vel 5 mio. kroner få et årligt driftsoverskud på omkring 16 mio. kroner.

 

En væsentlig årsag til, at dette forslag er betydelig mere fornuftigt, er udgifterne til tilbygning af nye klasselokaler på 3 overbygningsskoler.

 

Med i den prisbillige investering er der nemlig etablering af kun 1 klasselokale.

Ved valg af modellen med lukning af 8 skoler skal der laves 16 nye klasselokaler, der hver er prissat til 1.870.000 kr.

 

Til sammenligning kan vi så se på, hvad ”man” mener, de 8 tømte skoler kan indbringe ved salg.

Her er Klinteskolen billigst: 1.500.000 kr. - og Nordvestskolen dyrest: 2.500.000.

De øvrige 6 er hver sat til 2.000.000 kr.

Altså: En solgt skole kan måske indbringe omtrent det beløb, det koster at lave et nyt klasselokale.

Og det handler om 16 klasselokaler i alt.

Hvis skolerne overhovedet kan sælges, vil de tilsammen sikre 16.000.000 kroner til kommunekassen, men det vil koste 29.920.000 kr. at få etableret de 16 klasselokaler.

Er det godt købmandskab?

 

Læg så oveni, at de 8 skoler tilsammen ved ejendomsvurderingen er sat til en værdi af 142.550.000 kroner – og altså antages at kunne indbringe 16.000.000 kr. ved salg.

Er det en ansvarlig og rationel forvaltning af offentlige værdier?

 

Uanset hvem der skaber et flertal bag en ny nordfynsk skolestruktur:

Det kan gøres betydelig mere fornuftigt end med gennemførelse af projekt nr. 13 og alligevel sikre det nødvendige provenu til, at alle børnene i de nordfynske folkeskoler kan få det vejledende timetal fremover.

26.08.11:


Frit skolevalg

 

Det fri skolevalg har de fleste mindre nordfynske folkeskoler haft smertelige oplevelser med.

 

Der er tale om en lovfæstet rettighed, når forældre pludselig eller efter moden overvejelse melder deres barn/børn ud af distriktsskolen og vælger en anden folkeskole i et andet skoledistrikt i eller uden for kommunen - eller en friskole eller privatskole.

 

I Nordfyns Kommune er det bl.a. besluttet, at ingen skole må optage elever, som bor uden for skoledistriktet, hvis klassens elevtal er 25 eller derover.

Der ydes ikke støtte til transport til og fra anden skole end distriktsskolen.

 

Der kan i nogle tilfælde være tale om et meget velbegrundet ønske om en nødvendig flytning til anden skole.

 

Men desværre sker det ikke så sjældent, at forældre uden forudgående dialog med den hidtidige skole vælger en anden skole til barnet.

Og heller ikke så sjældent er der ikke bare tale om et enkelt barn eller to, men om et større antal.

Det kan i nogle tilfælde nærmest ligne et epidemisk anfald.

 

For den skole, der mister elever på denne måde, er det et smerteligt tab, og hvor måske 5 – 10 elever forsvinder samtidig, kan de øvrige forældre med rette føle, at de og det lokale fællesskab bliver svigtet.

Det svækker en skole og dens eksistensgrundlag.

 

Samtidig er det ikke altid med begejstring, at en anden folkeskole skal modtage disse børn.

 

Nu hvor et flertal i Kommunalbestyrelsen har meldt ud, at man ønsker at lukke kommunens 8 mindste skoler, kan det bestemt udløse flere skoleskift – enten til større folkeskoler eller til friskoler eller privatskoler.

 

Det er meget uheldigt, hvis den nuværende situation skaber flere fravalg af den lokale skole.

Lokalsamfundene har nemlig brug for sammenhold om de lokale værdier og ikke for egoistisk baserede brud med fællesskabet.

 

Desværre er der mindre skoler i kommunen, som i nyere tid har mistet forholdsvis mange elever på grund af forældres valg af anden skole – i flere tilfælde fordi politikerne har skabt tvivl om skolens overlevelsesmuligheder og alligevel ikke har kunnet træffe en beslutning.

 

Det smitter negativt af på den lokale hverdag på skolen og i de andre hjem, og det sender skolens elevtal ned på et niveau, hvor det er eller bliver meget vanskeligt at argumentere sagligt for skolens fortsatte eksistensberettigelse.

 

Derfor opfordres alle forældre med aktuelle tanker om et snarligt skoleskift til at tænke sig rigtig godt om inden en vidtrækkende beslutning.

Man kan blive en stærkt medvirkende årsag til, at den lokale skole lukker!

 

25.08.11:



Er det nu så klogt?

 

Pia Longet har i gårsdagens Lokal Journalen givet en udmærket præsentation af de 14 scenarier til ny nordfynsk skolestruktur og gode kommentarer til nogle af dem.

 

Især de sidste er Nordfynstemas skriverkarl rigtig glad for, for når Pia Longet kan sidde i Otterup og gøre de samme observationer som ham her i Veflinge, så skal ingen vel med rimelighed kalde nogen af os for enøjede og lokalfikserede?

Desuden er der stor sandsynlighed for at andre er stoppet op ved de samme scenarier.

 

13 kommunalbestyrelsesmedlemmer vil nok fastholde, at der kun er ét scenarie, der skal sendes ud i høring fra det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde 8. september.

 

Man vil lave en årlig besparelse på ca. 24 mio. kroner ved at investere i anlæg for 35 mio. kroner ”én gang for alle”.

Det kan man gøre ved at lukke de 8 mindste folkeskoler i kommunen.

 

I Lokal Journalen er der beskrevet 2 andre scenarier, der vel egentlig burde være mindst lige så interessante som det først foretrukne:

 

Lukning af Horsebæk, Skovløkke og Løkkemark med flytning til Otterup Skole og Krogsbølle Skole vil kunne give en årlig besparelse på 9.396.000 kr. mod en engangsinvestering på 2.450.000 kr.

 

Lukning af Klinteskolen og Kongslund med flytning til Bogense Skole vil kunne skaffe en årlig besparelse på 6.412.000 kr. for en engangsinvestering på 2.700.000 kr. 

 

De 2 scenarier vil altså tilsammen med en indsats på kun 5.150.000 kr. give en årlig gevinst på 15.808.000 kr.

 

Eller sagt på en anden måde:

Hvis man vælger at lukke de 8 skoler, udgør engangsinvesteringen 145,83 % af den årlige gevinst.

Vælger man i stedet de 2 andre scenarier med 5 skolelukninger, er engangsinvesteringen kun 32,58 % af den årlige gevinst!

Og alligevel vil besparelsen være betydelig.

 

Det er vel egentlig ikke helt ved siden af?

Bortset fra at det er slemt nok, at skoler må lade livet ved den løsning.

Man sparer knap 30 mio. kroner i investeringer og kan alligevel høste næsten 16 mio. kroner om året – samtidig med at Nordvestskolen, Hårslev Skole og Veflinge Skole bevares.

 

Og så er det jo nok, at den kommer: Ja, han sidder der og prøver at redde sin lokale skole.

Så det er jo godt, at Pia Longet i Otterup har peget på de samme 2 scenarier – og at andre nok har tænkt i de samme baner.

 

Hvorfor er det så genialt at lukke 8 skoler og score 24 mio. kroner pr. år fremover?

Jo, så er alle de mindre skoler nemlig stillet helt lige.

Alle skal lukkes.

Det er sådan en god gammel måde, man tit har brugt her på Nordfyn:

Hvis vi skal miste noget, så skal alle de andre også!

Hvis de andre skal have noget, så skal vi også!

 

Er det så sund økonomi at lukke de 8 skoler?

 

Her må vi så se på, hvad det egentlig er, man får for 35 investerede mio. kroner, hvoraf flere nok skal lånes.

 

Lukningen af de 8 skoler gør det nødvendigt bl.a. at tilbygge 4 klasselokaler ud over den nuværende igangsatte udvidelse på Havrehedskolen i Morud.

Der skal tilbygges 5 klasselokaler på Krogsbølle Skole og 7 klasselokaler på Særslev Skole.

Altså opførelse af 16 nye klasselokaler på 3 overbygningsskoler – samtidig med at 8 mindre og absolut funktionelle skoler sættes til salg, fordi de åbenbart har overskredet sidste brugsdato 31. juli 2012.

 

Er det god samfundsøkonomi – med mindre projektet er tænkt som en håndsrækning til byggebranchen?

Det må i hvert fald være et rigt samfund, der tager sig råd til sådan en ødselhed!

 

(Hvis man valgte de 2 andre scenarier, skulle der kun etableres et klasselokale mere ved Krogsbølle Skole.)

 

Giv nu også plads til andet end kassetænkning i bestræbelserne på at skabe en fremtidsrettet nordfynsk skolestruktur, hvor alle børn som minimum udmærket kan sikres det vejledende timetal uden en helt urimelig landsbyslagtning.


24.08.11 (dagens 2. leder):


Landsbyslagtning

 

Denne dag er ikke som dage er flest.

Derfor byder 24. august 2011 på hele 2 ledere.

 

Måske er hukommelsen kort hos mange, så Nordfynstema finder det nødvendigt at hente kendsgerninger frem fra arkivet:

 

På Kommunalbestyrelsens maratonmøde 31. marts i år vippede strukturflertallet i Byrådssalen i praksis, og arbejdet med nu foreliggende ”Fremtidens skolestruktur i Nordfyns Kommune” blev bestilt ved en 13-8-4-afstemning.

 

På det 6 timer lange møde blev der udvekslet mange synspunkter og bemærkninger.

 

Bl.a. stillede Dorte Schmidt Brown (Nordfynslisten) sig tvivlende over for Venstres lokalpolitik i forhold til landsbyerne og spurgte, og Venstre nu ville optræde som landsbyslagter.

 

Tessa Gjødesen (V), formand for Familieudvalget, benægtede, at Venstre vil være landsbyslagter og udtrykte dybe beklagelser over det hidtidige mislykkede forløb med en ny skolestruktur.

 

I dag er vi så nået frem til sandhedens time:

Hvis det ikke er landsbyslagtning at ville lukke samtlige nordfynske folkeskoler uden overbygning – hvad er det så?

 

Og hvor meget har lige Venstre flyttet sig for at bidrage til en bred løsning?

 

Man kan stadig studere Venstres ”Fra Vision til virkelighed” fra 2010 via http://www.venstreinordfynskommune.dk .

 

Det er et meget kontant, men også vidtgående oplæg, der også omfatter børnehaver, landsbyordninger, dagpleje, legestuer og etablering af specialskole.

Når oplægget stadig er på plakaten, må der være en dybere mening, selv om struktursporet nu udelukkende handler om folkeskolerne.

Og her har Venstre åbenbart ikke flyttet sig, selv om man tidligere har erkendt egne fejl i det forliste forløb frem mod 1. april i år.

 

Nu står Venstre tilsyneladende brask og bram med Konservative og den såkaldte Sociale Gruppe og ønsker 8 skoler lukket.

Men det er selvfølgelig på en måde i overensstemmelse med ønsket om, at mindst 3 skoler skal lukkes – så godt og vel!

 

Det er da i det mindste ærligt og kontant, og ingen skal beskylde de 13 kommunalpolitikere for økonomisk uansvarlighed, for de har udvalgt det scenarie, der kan kaste flest kroner af sig i løbende driftsbesparelser.

 

Det er fair nok.

At dagens første leder så har givet Jytte Madsen (C) anledning til at bemærke, at ”det er som om det gøres suspekt at forholde sig til økonomien”, ja, det er egentlig en forventet reaktion.

 

Fra dag 1 har det været en overordnet målsætning, at Nordfynstema foruden at tilbyde god information og debatfora til gavn for alle interesserede på Nordfyn – også taler landsbysamfundenes sag.

I det ligger der ikke en økonomisk uansvarlighed, men et ønske om et mere nuanceret syn på de nordfynske værdier og på deres bevaringsværdighed.

 

Det er ikke uden grund, at besøgende på sitets velkomstside fremdeles mødes med ”Nordfyns Kommune – udvikling eller afvikling?”.

 

Også set på dén baggrund må politikere – aldeles uanset partifarve – finde sig i, at Nordfynstema ikke bare er en lallende tankeløs medløber, men en aktiv medspiller, som også har øje for andre værdier end cool cash.

Og alligevel giver plads til uenighed i debatfora.

 

Derfor opfordres alle 25 kommunalpolitikere til at søge frem til et kompromis, der både giver en mærkbar forbedring af kommunens økonomi og samtidig en rimelig bevarelse af værdier i levedygtige nordfynske landområder gennem en ny og fornuftigt afbalanceret skolestruktur.

 

 

  

24.08.11:

Så sælges der ud af arven

 

I disse krisetider tømmes mange skuffer og skrin for guld- og sølvsmykker m.m., og turen går til en opkøber, som ombytter arvestykker og andre smykker, bestik m.m. til klingende danske kroner.

 

Dog er der blandt køberne af ædle metaller en trist stemning, når f.eks. en ung pige kommer for at skille sig af med et fint gammelt smykke, der måske har været i slægtens eje i generationer.

Så kan forslaget komme:

Jeg synes, at du skal tage det med hjem igen og tænke dig godt om.

Det kan jo være, at du med tiden sætter større pris på smykket.

 

En billig sammenligning ved meldingen om, at 13 kommunalpolitikere åbenbart står bag en indstilling til lukning af Nordfyns Kommunes 8 mindste skoler?

 

Det er der nok heller ikke enighed om.

 

I det mindste må man da sige, at det er en markant politisk udmelding, hvis alle 13 vel at mærke står fast med fokus udelukkende på den størst mulige økonomisk gevinst.

 

Og egentlig burde udmeldingen ikke komme som en bombe:

 

På hjemmesiden for Venstre i Nordfyns Kommune har man over nogle dage kunnet læse følgende:

 

”Bruger vi den mest økonomiske model, er der ca. 24 millioner kr. pr. år at anvende til en bedre skole og en bedre fremtid for vore børn.”

 

Det er muligvis sød musik for de fleste, som bor i ét af de skoledistrikter, hvor den lokale skole skal videreføres med flere elever end i dag.

 

Men forvent ikke, at folk ude i landdistrikterne (bortset fra Særslev og Krogsbølle) klapper og er begejstrede ved udsigten til, at den lokale skole om et år skal stå til salg.

Jublen i Nordvestskolens distrikt er vel også begrænset.

 

I dag ser det ud til, at udsigten til størst mulig økonomisk værdi fylder så meget hos det nuværende snævre flertal, at alle andre værdier gemmes godt af vejen.

 

Selv langt ind i Venstres rækker vil der helt sikker komme kraftige indsigelser, der bygger på én af partiets tidligere hovedhjørnestene:

Det nære samfund og dets værdier.

 

Men andre resignerer og håber nu på, at der snart må komme en endelig afklaring.

Det har nemlig været dyrt for flere skoler og for familier i flere skoledistrikter, at uenigheden og ubeslutsomheden hidtil har lammet kommunalbestyrelsens handlekraft:

Et betydeligt antal hjem har fravalgt den lokale skole til fordel for en mere fremtidssikker, men til stor skade for lokalsamfundet.  

 

Det er helt sikkert en proces, der ikke stopper.

 

Der er nemlig forældre, som ikke vil vente ret meget længere på en afklaring, og hvis man allerede nu kan se, at der er udsigt til en lokal skolelukning med henvisning til en større folkeskole i kommunen, så vil man tage sagen i egen hånd og selv vælge ny skole.

 

Så hvis ledelsen på Skamby Friskole kender sin besøgelsestid, kan man se frem til flere elever dér.

 

Og andre retter blikket mod Otterup Realskole, mod Brenderup og Omegns Realskole - eller imod privat- og friskoler i Odense.

 

Hvis man venter med at beslutte flytning til en alternativ skole, kan man risikere, at der ikke længere er plads.

 

Det er jo ikke lige dét, Nordfyns Kommune har brug for.

Det fri skolevalg kan nemlig ændre nogle af forudsætningerne for de regnestykker, der gøres til basis for planlægning af en ny nordfynsk skolestruktur.

 

Men nu er stilheden brudt, og vi kommer ind i en ny og afgørende fase med høringer, borgermøde m.m., og man må håbe på en ordentlig demokratisk proces, hvor alle involverede kommer til at opleve medejerskab til de endelige beslutninger.

 

Dog tyder det lige nu ikke på, at vi får en ny nordfynsk skolestruktur, der bygger på bred enighed såvel i byrådssalen som ude i det ganske Nordfyn.

Og det er dybt beklageligt.

23.08.11:



Hvor længe varer fremtiden?

 

”Fremtidens skolestruktur i Nordfyns Kommune” er titlen på det materiale, der nu ligger til grund for den samlede kommunalbestyrelses beslutninger om nye tider i skolevæsnet og i lokalsamfundene fra 1. august 2012.

 

Dér begynder så fremtiden, men hvornår slutter den?

Bliver der lavet en ny skolestruktur, der skal holde 20 år frem? Eller 30 eller 50?

 

På et tidspunkt vil der komme en ny kommunalreform, og den er måske tættere på, end de fleste forestiller sig, hvis regionerne nedlægges om kort tid.

 

Det er sandsynligt, at vi vil se endnu større danske kommuner end de nuværende.

Et bud herfra er, at Fyn bliver til 2½ kommune, sådan at forstå at der dannes en ny Odense Kommune og en ny Svendborg Kommune, og det vestfynske område lægges sammen med naboerne på den anden side af Lillebælt.

Og det er vel ikke usandsynligt, at Nordfyn bliver en del af en større Odense Kommune på et tidspunkt.

 

Skal en ny nordfynsk skolestruktur tage højde for dét?

Eller skal kommunalpolitikerne koncentrere sig om løsninger, som man her og nu finder rigtigst inden for en horisont på måske 10 år?

 

Og hvordan ser fremtidsudsigterne ud for de nordfynske landsbyer?

Gør man sig tanker om, hvordan hele eller dele af den nuværende nordfynske kommune skal udvikles – eller afvikles?

 

Er det i virkeligheden kun Otterup, Bogense, Søndersø og Morud, der skal spille en rolle?

Lever selv skolerne i Særslev og i Krogsbølle på lånt tid uden pant på fremtiden?

 

Bliver de andre nordfynske landsbysamfund med opland nu reelt sat til afvikling – med kraftig politisk opfordring til, at lokale ildsjæle må samle lokale kræfter, hvis man ønsker en eller anden grad af kvalitet i ”det næste liv”.

 

Jo, der findes da gode eksempler på, at landsbysamfund med reducerede overlevelsesmuligheder kæmper flot videre og skaber sammenhold og aktivitet på ét eller andet niveau.

Og så kan Landsbyforeningen give dem en præmie for dét.

 

Men det ser sort ud, hvis også de nuværende sidste butikker uden for de nordfynske centerbyer tvinges til at give op.

Og det er allerede nu dårlige tider for folk, som ikke bor i nærheden af én af de endnu bevarede regionale busruter.  

 

Et flertal i Kommunalbestyrelsen kan vælge at spare en masse skoler væk og hæve gevinsten ved kasse 1.

Det kan blive ganske effektivt med ren kassetænkning.

 

Men der bliver forhåbentlig også plads til, at blødere værdier tages med i afvejningerne.

 

Ikke bare fordi der skal være valg til ny kommunalbestyrelse i november 2013.

Ikke bare fordi endnu flere huse på Nordfyn kan blive sat på salg – og byggegrunde fortsat være mest attraktive for botanisk interesserede.

 

I eftermiddag tager man i Famieudvalget det første livtag efter offentliggørelsen af ”Fremtidens skolestruktur i Nordfyns Kommue”.

 

Her vil det vise sig, om de gamle politiske koldfronter opretholdes – eller om der er evne og vilje til at nå til en bred enighed om løsninger, som mange kan gå ind for, også i de efterfølgende høringer, på et planlagt borgermøde og i læserbreve m.m. i tiden inden fremtiden begynder.

                                                                                                           

 

20.08.11:


Hvad vil politikerne?

 

Det overordnede politiske formål med at gennemføre en ny skolestruktur i Nordfyns Kommune er helt klart:

Der skal spares mange penge i den samlede drift.

 

Det kan gøres ved at lukke skoler og henvise børnene til andre skoler i kommunen.

 

Så kan man samle flere børn i klasserne på de levedygtige skoler, og dermed spares der især på 2 udgiftsposter:

Personalelønninger og bygninger.

 

Nu ligger der beregninger på, hvor meget der løbende kan spares ved forskellige ”scenarier”.

Men som med så meget andet i menneskenes verden:

For at man kan spare på driften fremover, skal man her og nu bruge nogle penge på at lave ændringerne.

 

De billigste scenarier koster ca. 250.000 kr. til finansiering af anlægsudgifter på modtagende skole – det dyreste scenarie 35 mio. kroner (lukning af samtlige 0.-6. klasse skoler).

 

Der skal altså penge på bordet, for at støre forandringer kan gennemføres – og som bekendt er Nordfyns Kommune fattig.

 

Men der er måske hjælp at hente:

Nordfyns Kommune har til Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendt en forhåndsansøgning på ”forventede 20 mio. kroner (15 mio. kr. til anlæg og 5 mio. kr. til skole-IT) fra en statslig lånepulje.

Hvis ansøgningen godkendes, vil kommunen kunne disponere over 10 mio. kroner.

Desuden regner man med tilskud kvalitetsfondsmidler.

Her er det en forudsætning, at kommunen selv stiller med lige så mange penge, som man får fra fonden.

 

I alt er der lagt op til, at Nordfyns Kommune ved hjælp af lån og kvalitetsfondsmidler kan råde over 20 mio. kr. til anlægsinvestering – uden at det giver ændringer i kommunens likviditet.

Men selvfølgelig: Når der lånes, skal der også betales tilbage.

Og så behøver man jo ikke altid bruge alle de penge, man har på sig.

 

Nu bliver det så i første omgang op til de 25 kommunalpolitikere, om de er opsat på at spendere så mange penge på at opnå tilfredsstillende flerårige besparelser på driften af et velfungerende nordfynsk skolevæsen.

 

Det må det vel formodes, at politikernes opmærksomhed i første omgang især rettes imod, hvordan man billigst og mest hensigtsmæssigt udnytter ”gratis” lokalekapacitet, så man undgår at skulle etablere nye dyre lokaler på andre skoler – med alt det praktiske besvær, håndværkeraktiviteterne fører med sig.

 

 

Her må det falde i øjnene, at især 2 store skoler skiller sig ud ved at have mange klasselokaler stående tomme.

 

Lige nu er 19 klasselokaler på Otterup Skole ikke i brug.

På Bogense Skole er der 8 ledige klasselokaler.

På de øvrige overbygningsskoler er antallet af ledige klasselokaler lige nu:

Havrehedskolen : 0

Krogsbølle Skole: 2

Særslev Skole: 1

Søndersøskolen med Nordmark: 4

 

På Havrehedskolen har der gennem de seneste år været pladsproblemer, bl.a. affødt af nybyggeri i nye lokale boligområder, hvor der fortsat er grunde til salg.

For tiden er der pga. de økonomisk usikre tider pause i byggeaktiviteterne, men et nyt boligområde – NyBy - ved Bredbjerg er lige nu under forberedelse og har senest været drøftet i Økonomiudvalget.

Se koncept for NyBy Bredbjerg via dette link (overførsel kan tage lidt tid):

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=nordfyns07&ID=26431

Så der er på sigt vel egentlig lagt op til, at Havrehedskolen udelukkende betjener børn fra eget skoledistrikt.

 

Ud over ledig lokalekapacitet på overbygningsskoler vil politikerne naturligvis se kritisk på skoler med lave elevtal, og hvor prognoserne for de kommende mange år viser vigende børnetal.

 

Nogle af de mindre skoler har på det seneste oplevet, at flere forældre har valgt en anden og mere fremtidssikker skole end den lokale, fordi de ikke vil udsætte deres børn for flere skoleskift.

Her har kommunalbestyrelsens manglende evne til at træffe bæredygtige beslutninger spillet direkte ind til stor skade for de ramte skoler og for de andre familier i skoledistriktet.

 

Og dermed skal det da så lige erindres, at der findes mange andre værdier, end dem der kan gøres op i kroner – og når nogle af de vigtigste af disse værdier lider nederlag i forbindelse med en ny skolestruktur, vil én af mange forudsigelige følgevirkninger blive endnu flere salgsskilte ved huse i mindre lokalsamfund.

 

Vi venter i spænding på de første politiske udmeldinger!


19.08.11:

Så er der serveret!

 

Nordfyns Kommunes ledelse skal have ros for, at man 18. august har lagt det længe ventede oplæg om ny skolestruktur ud, så alle interesserede kan studere materialet og eventuelt bruge det interaktive regneark, der viser økonomiske konsekvenser af de 14 beskrevne scenarier.

 

Forhistorien er lang og frustrerende.

Skulle man have glemt, hvad der er sket tidligere i sagen, kan man bl.a. dykke ned i Nordfynstemas nyhedsarkiv.

 

I offentlighedens bevidsthed har der været en lang pause i krøniken.

 

Et nyt 13-8-4-flertal i Kommunalbestyrelsen besluttede nemlig 31. marts i år, at Familieforvaltningen i samarbejde med et eksternt konsulentfirma skulle lave en analyse med fire kriterier sat i prioriteret rækkefølge:

 

¤ så vidt mulig anlægsneutral

¤ effektiv ressourceudnyttelse

¤ minimum tre skolelukninger

¤ fokus på kommunens udviklingsområder i forhold til bosætning

 

Nu har Familieforvaltningen så i tæt samarbejde med konsulentfirmaet Boelplan A/S lagt et omhyggeligt udarbejdet materiale frem.

Det vil forhåbentlig blive studeret grundigt af mange – også uden for Kommunalbestyrelsen.

Ingen beslutninger er truffet.

Der er serveret!

 

I tilgift kan man ved at studere Nordfynstemas ”Skole & Lokalsamfund” udvide sin viden om den enkelte skole og om det lokalområde, den ligger i – og se billeder, der understøtter indsigten.

 

24. august er alle Venstremedlemmer på Nordfyn inviteret til et møde, hvor Venstres gruppe vil orientere om deres forslag til ny skolestruktur i Nordfyns Kommune.

Det må vel forventes, at tilsvarende medlemsmøder holdes i andre partiforeninger m.m.

 

8. september skal Kommunalbestyrelsen på et ekstraordinært møde udvælge de scenarier, som man kan enes om at sende ud i høring.

12. september er der dialogmøde med deltagelse af politikere, skolebestyrelsesformænd og skoleledere.

Og 19. august afholdes et borgermøde om den kommende skolestruktur.

Resten af køreplanen kan følges bl.a. her på Nordfynstema.

 

Formålet med denne leder er at opfordre til et både aktivt og kvalificeret engagement i sagen. 

Man kan skrive forslag til Nordfyns Kommune via kommunens hjemmeside.

Her på Nordfynstema står debatsiden ”SkoleDebatten” åben for alle, som har noget på hjerte i forbindelse med ændringer i skolestrukturen på Nordfyn.

I tilgift kan man her direkte udveksle forslag/ideer og begrundede synspunkter.

 

Dialog er vigtig, hvis der skal opnås en levedygtig og langtrækkende løsning, som et bredt flertal i Kommunalbestyrelsen og ude i lokalområderne står bag.

 

Jo, der er serveret!

 

27.07.11:



19 tomme klasselokaler på Otterup Skole

 

Ved gennemgang af folkeskolerne i Nordfyns Kommune er det konstateret, at der i alt er 38 ubenyttede klasselokaler på de nordfynske skoler.

 

Otterup Skole tegner sig alene for 19 tomme lokaler og Bogense Skole for 8.

Halvdelen af folkeskolerne har dog umiddelbart ingen ledige klasselokaler.

 

Oplysningerne er kommet frem i forbindelse med den store kulegravning, der er bestilt af et flertal i Kommunalbestyrelsen, der 8. september skal udvælge nogle scenarier til ny skolestruktur og sende dem i høring og også til debat på et borgermøde.

 

For de fleste er det nok meget overraskende, at der er sådan et overskud af lokaler på især 2 af de største skoler.

Samtidig er der ”bestilt” anvisning på, hvordan man så vidt muligt udgiftsneutralt kan nedlægge mindst 3 af kommunens skoler.

 

Flere borgere rundt om i kommunen finder det nu besynderligt, at en nordfynsk specialskole ønskes placeret i Søndersø, hvor der skal bruges mindst 15 mio. kroner på sådan et projekt pga. manglende lokalekapacitet, når Otterup Skole har 19 klasselokaler i overskud.

 

Men nu er anlægudgifter eller undgåelse af dem ikke de eneste faktorer i hele skolestruktursagaen. 

 

Det er først og fremmest besparelser i driften, der er sat i fokus.

Og her handler det overordnet om at samle børnene i store klasser, så der kan skæres i udgifterne til lærerlønninger og ledelse.

 

Man ser det tydeligt i det materiale, der foreløbig er udarbejdet til politikerne:

Der opereres med modeller med 28 eller 24 elever i klasserne – og så er antallet af tomme lokale måske underordnet.

 

Under det administrative opklaringsarbejde er der skabt et ”Scenarie 22”.

Det handler om muligheden for at flytte 0. – 6. årgang fra Nordvestskolen i Otterup til Otterup Skole og 7. – 9. årgang til Nordvestskolen fra Otterup Skole, og ”øvelsen” har fået følgende bemærkninger med på vejen:

 

”Overbygning på Nordvestskolen: Som det fremgår af analysen kræves 6 – 9 normalklasser for at rumme Otterup Skoles overbygningselever (v. uændret skoledistrikt).

Nordvestskolen har pt. 7 lokaler, som er i stand til at rumme normalklasser. Nordvestskolen har ikke noget faglokale til fysik/kemi og øvrige faglokaler har et utilstrækkeligt antal arbejdspladser.

0.-6. årgang samles på Otterup Skole: Lokalekapacitetsmæssigt giver det ingen problemer. Reduktionen i antal klasser er fra 2014 på 1 og vokser gradvist til 4 i 2023.

Konklusion: Løsningen kræver en fremrykning af store anlægsinvesteringer på Nordvestskolen. Driftsbesparelsen ligger i starten i en reduktion af ledelse og administration.

Fra 2014 vil det mindre antal klasser også medføre driftsbesparelser. Der vil fortsat være en betydelig uudnyttet lokalekapacitet på Otterup Skole.

Analysen er baseret på, at det nuværende overbygningsdistrikt ikke ændres i perioden”.

 

Men der findes da andre muligheder.

 

I forbindelse med Løkkemark-forældrenes demonstration ved Bogense Rådhus i december sidste år blev det daværende politikerflertal sat på plakaten, fordi ingen af de 13 boede i det berørte område.

 

Men politikere kan vel godt have holdninger, der rækker længere end til egen bopæl og nærmeste omegn?

 

Og selv i Otterup-området må oplysningen om 19 ledige klasselokaler på Otterup Skole vel vække opmærksomhed og give anledning til eftertænksomhed.

 

Så lad nu være med at overfalde folk, som herefter tillader sig at pege på, at alle børn i de 2 Otterup-skoledistrikter kunne samles på Otterup Skole?

 

Og vær åben over for den mulighed, at en tømning af Nordvestskolen – sådan set – kan give plads til, at Nordvestskolen overtages af andre børn fra mindre naboskoler, der så nedlægges og eventuelt kan give en løsning på spørgsmålet om placering af specialskolen.

 

Det bør da vel i det mindste undersøges og overvejes.

 

Javist!

Så er der en del børn – uden for Otterup - som skal ud at køre med skolebus.

Men det vil der jo også blive flere andre steder i kommunen, hvis der skal nedlægges 3 skoler eller flere.

 

Det er vel værd at overveje, om ”smerten” skal fordeles jævnt ud over nordfynskortet – eller om man skal udnytte den nu offentliggjorte ubalance i lokalekapaciteten.

Hvilken balance skal der være mellem hårde kendsgerninger og bløde værdier?

Under alle omstændigheder:

Ingen væsentlige ændringer i skolestrukturen vil vække jubel hos alle. 

 

Kilder:

http://www.nordfynskommune.dk/page.asp?sideid=15999&zcs=2

Lokalekapacitet, Scenarie 22.

Nøgletal (Oversigt lokaler i skoler/klasser).

24.07.11:


Usikkerhed om dagsaktuelle elevtal på de nordfynske skoler

Man kan på Nordfynstema finde elevtal for de enkelte skoler på Nordfyn.

Men her i sommerferien må det understreges, at der ikke længere er tale om dagsaktuelle tal, men om dem, der sidste år blev offentliggjort som gældende pr. 1. september 2010. 

Derfor giver Nordfynstemas nuværende talmateriale desværre ikke et retvisende billede af de aktuelle forhold på skolerne.

Til- og fraflytninger giver ændringer året igennem.
Resultaterne kan i de fleste tilfælde læses ved opslag på den enkelte skoles hjemmeside under "Elevtal", men det fremgår ikke tydeligt, om der er tale om tallene fra 2010/2011 eller til det kommende skoleår.

De aktuelle kender man dog nok i Forvaltningen, hvor et større basismateriale til politikerne er under udarbejdelse.

Imidlertid vil man nok holde kortene tæt ind til kroppen indtil videre, men pr. 1. september skal skolerne officielt meddele deres dagsaktuelle tal.

Her vil det - så vidt Nordfynstema erfarer - vise sig, at der er skoler, som siden september sidste år har mistet elever bl.a. på grund af forældres utryghed ved dystre fremtidsudsigter for den lokale skole.

For at spare Nordfynstemas brugere for et større detektivarbejde på diverse skolehjemmesider bringes her en oversigt over de tal, der er fundet ved søgning i dag.

Tal i parentes er fra 1. september 2010.

Bogense Skole: 524 (506)
Havrehedskolen: 463 (464)
Horsebækskolen: 117 (113)
Hårslev Skole: 99 (110)
Klinteskolen: 78 (80)
Kongslundskolen: 89 (94)
Krogsbølle Skole: 300 (300)
Løkkemarkskolen: 70 (86)
Nordvestskolen: 174 (172)
Otterup Skole: 384 (381)
Skovløkkeskolen: 117 (115)
Særslev Skole: 207 (230)
Søndersøskolen: 694 (629)
Veflinge Skole: 94 (93)


Nordfynstema vil samle op og give sikre og præcise informationer, når det på et tidspunkt bliver muligt.


22.07.11:

Skole & lokalsamfund

 

Helt naturligt ligger alt om en ny nordfynsk skolestruktur aldeles underdrejet lige nu, mens der på forvaltningsplan internt bliver arbejdet med analyser til politikernes brug.

 

Inden længe tager Nordfynstema dog fat på skolestoffet igen.

I slutningen af skolernes sommerferie bydes der derfor på en artikelserie med titlen ”Skole og lokalsamfund” på en ny underside med samme navn.

 

Med nye billeder og tekst vil skolerne og deres lokalsamfund blive præsenteret enkeltvis – én skole pr. dag - og det vil ske i omvendt alfabetisk rækkefølge.

Derfor kan de ekstra ivrige over et par uger dagligt få en lille bid af kagen, og i sidste ende vil artikelserien opleves som en samlet fremstilling, der bliver overskuelig at finde rundt i.

 

Fotografen er så småt kommet i gang og fortsætter togtet med kameraet rundt i det nordfynske sommerland, når vejret giver mere præsentable billeder end på denne regnvejrsdag, hvor tekstforfatteren har valgt tastaturet frem for lugearbejdet i overdådigheden af grønt.


Flere nordfynske friskoler?

 

SF og Nordfynslisten havde ønsket, at datoen 15. august blev skrevet ind i tids- og procesplanen (struktur-køreplanen).

Det var angiveligt for at åbne mulighed for oprettelse af en friskole på en nedlagt folkeskole.

Ønsket blev ikke imødekommet af Kommunalbestyrelsens flertal.

 

Men det forhindrer ikke én eller flere forældrekredse ved nuværende nordfynske folkeskoler i at arbejde for oprettelse af en lokal friskole.

Første trin er, at nogle forældre tager et initiativ og inden 15. august i år indsender en tilmelding af friskole til Undervisningsministeriet.

 

Så er der mulighed for, at en ny nordfynsk friskole kan åbne i august 2012 – når et antal mindre nordfynske folkeskoler må formodes at være lukket.

 

Undervisningsministeriet modtog sidste år 66 tilmeldinger fra hele landet med henblik på friskolestart i august i 2011.

Årsagerne kan være flere.

En af dem er ønsket om at bevare en lokal skole, der ellers står til at ophøre i kommunalt regi.

 

Det er de pågældende forældres ret; men en ret som det i de seneste år er blevet sværere at benytte sig af på grund af en stramning i lovgivningen, så datoen 15. august er blevet tidsfrist for anmeldelse. 

 

Lige nu er der på Nordfyn en enkelt friskole: Skamby Friskole.

Tidligere var der også friskole i Mejlskov, men Nordfyns Friskole måtte opgive kampen om overlevelse på grund af et meget lavt elevtal og et ministerielt krav om, at forældrekredsen så skulle købe bygningerne på markedsvilkår, hvis skolen fortsat skulle have statstilskud.

 

Skamby Friskole lever endnu, men der har været et betydeligt fald i elevtallet.

Det rettes der måske op på fra august 2012, hvis der til den tid er andre forældre, som vælger Skamby Friskole frem for flytning til en anden kommuneskole på Nordfyn.

 

Men det er altså også muligt, at ”nogen” vil forsøge lokalt med en friskole i bygninger, der i dag huser en lukningstruet folkeskole.

 

Det vil dog næppe være populært i Kommunalbestyrelsen, for så opnår man ikke det ønskede provenu ved en ny skolestruktur.

 

En kommune kan da også spænde ben netop mht. overtagelse af skolebygninger.

Således fik en forældregruppe i Langtved på Østfyn tidligere afslag fra kommunen, et afslag der dog for få dage siden er frafaldet.

 

15. august blev altså ikke skrevet ind i den nordfynske strukturkøreplan.

Alligevel kan handlekraftige forældre nå det, hvis de lokalt kan blive enige om det og lægge det nødvendige arbejde i et projekt ”ny nordfynsk friskole”.


Dumpet – eller bestået?

 

7. oktober 2010 blev der lavet en budgetaftale for budget 2011-2014 i Nordfyns Kommune.

 

Aftalen indledes sådan:

”En enig kommunalbestyrelse står i år bag budget 2011-2014. Denne budgetaftale erstatter dermed borgmesterens reduktionsforslag, som blev indarbejdet ved 1. behandlingen af budget 2011 – 2014. Det sker som følge af en skatteforhøjelse med et provenu på 20.417.000 kr., der er indarbejdet i budgettet”.

 

Længere nede i teksten står der bl.a.:

”Parterne forpligter sig til inden 1. marts 2011 at have truffet langsigtede aftaler omkring strukturen indenfor dagpleje, daginstitutioner, skole og fritidsområdet 0 – 16 år.

Arbejdet igangsættes efter endelig vedtagelse af budget 2011 herunder også ny ressourcemodel til brug for områderne”.

 

Dokumentet blev underskrevet på dagens møde i Økonomiudvalget, hvor René Lundegaard, Dansk Folkeparti, var fraværende.

Følgende har sat deres signatur under aftalen:

Borgmester Morten Andersen

Mogens Christensen, Venstre

Kim Johansen, Socialdemokratiet

Kim Jørgen Jensby Jørgensen, Konservative

Steen Brydegaard, SF

Ingmar Madsen, løsgænger

Dorte Schmidt Brown, Nordfynslisten

 

Sidstnævnte var den eneste, som stemte imod, da Kommunalbestyrelsen på sit seneste møde 22. juni besluttede at udsætte beslutning om specialskoleplacering, indtil den fremtidige skolestruktur er fastlagt, herunder provenu ved ny skolestruktur.

 

Hvis man har fulgt lidt med i den nordfynske skolestruktursaga, vil man tydeligt kunne erindre, at netop oprettelse af egen kommunal specialskole har der lige fra begyndelse været bred politisk enighed om – også fordi der her må kunne findes besparelser i en anstrengt økonomi.

Specialskolen har nærmest været omdrejningspunkt i hele den proces, hvor man passerede 1. marts uden at have indfriet den fælles politiske forpligtelse – og den har undervejs angiveligt været årsag til, at Socialdemokratiet mistede et mandat.

 

Tidligere i forløbet var det Venstre, som mistede et mandat. Her var det angiveligt Venstres visioner om et skolevæsen stort set uden små skoler, der resulterede i bruddet.

 

Det ene snævre flertal har afløst det andet, og lige på strukturområdet ser vi fortsat en kommunalbestyrelse, der er brækket midt over i to næsten lige store dele.

 

Det kunne også registreres på mødet 22. juni.

13 af de 25 stemte for en kombination af forslag til scenarier, som Administrationen i løbet af sommeren skal forberede til et ekstraordinært møde i Kommunalbestyrelsen 8. september i år.

De samme 13 stemte for et revideret forslag til tids- og handleplan vedrørende ny skolestruktur.

I begge sager stemte 8 for, og 4 undlod at stemme.

 

Undervejs i forløbet er daginstitutionerne og dagplejen siet fra, så man i det fortsatte forløb koncentrerer sig om en ny struktur på folkeskoleområdet.

 

Gassen er også sivet ud af den ballon, der hedder nordfynsk specialskole.

Der har undervejs ellers ikke manglet empati for de mere sårbare børn, som har brug for ekstra opmærksomhed, omsorg og hjælp i et trygt miljø.

Men lige nu ligger der en havareret ballon ét eller andet sted på Nordfyn, og den bliver så ikke gjort klar til at komme i luften, før man kender de økonomiske konsekvenser af det programlagte strukturprojekt, inklusive høringer og borgermøde.

 

På positivsiden må det så til gengæld veje godt til, at kørsel med ”specialbørn” til og fra Odense fra august i år bliver 1,7 mio. kroner billigere pr. år efter et meget vellykket udbud.

 

Man kan selvfølgelig hævde, at vælgerne selv har sammensat den kommunalbestyrelse, vi har.

Men der er så sandelig også sket noget internt i personkredsen i Byrådssalen siden valget i 2009.

 

Der er rundt omring i kommunen en udbredt utilfredshed med, at den samlede kommunalbestyrelse ikke har overholdt den aftale, der blev underskrevet 7. oktober sidste år.

 

Derfor bør indlæg som fra Ole Kleiner i Fyens Stiftstidende ikke undre:

”… Set fra min stol ser det helt inkompetent ud. Usikkerhed er nok det værste, der findes, når man står over for en ubehagelig situation, ikke?

Så rigtig god sommerferie til alle forældre og elever.

I er alle stadig i farezonen!”

 

Men der er også kommunalpolitikere, som har noteret sig, at der er skolefolk m.fl., som er tilfredse med den nyeste køreplan, der skal bane vejen for endelig beslutning om en ny skolestruktur i Nordfyns Kommune med virkning fra august 2012.

 

Dumpet – eller bestået?

 

Opfordring til Borgmesteren og alle gruppeformænd

 

De tre første punkter på Kommunalbestyrelsens dagsorden rækker langt frem i tiden.

Derfor er det udmærket, at de er rykket frem til mødets indledning på en dag, der kan blive utrolig lang for de 25 medvirkende og for den presse- og borgerskare, der møder op.

 

Første punkt – om tids- og procesplan vedrørende skolestruktur – skilte virkelig vandene på Økonomiudvalgets møde 15. juni.

Her blev stillingskrigens stærke modsætningsforhold endnu en gang markeret af en blok, som ønsker forslaget godkendt i Kommunalbestyrelsen - hvor de givetvis vil have flertal (13-12) – og af en anden blok, som ønsker processen forankret i Familieudvalget.

Nordfynslisten og SF vil have datoen 15. august skrevet ind i planen med henblik på lokale borgeres muligheder for rettidigt at anmelde en eventuel kommende friskole.

Venstre og Konservative vil også have en dato mere på, nemlig 8. september til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde, når 1. høring er sat i gang og forberedelserne til budgetlægningen for 2012 fylder meget.

 

Allerede under dette punkt er der stor risiko for, at debatten bliver særdeles omfangsrig og resultatet en snæver flertalsvedtagelse med dybe frustrationer og udsigt til stærk turbulens i det videre forløb.

 

Derfor opfordres Borgmesteren og alle gruppeformænd til at gå ind i konstruktive drøftelser med henblik på at indgå kompromiser og bane vejen for en værdig sagsbehandling i Byrådssalen på onsdag og dermed et ordentligt afsæt til det forestående arbejde, der såmænd er vanskeligt nok i forvejen.

 

Samme opfordring gælder også punktet om scenarier til skolestruktur, hvor det må konstateres, at de to blokke står meget langt fra hinanden i deres beskrivelse af, hvad man ønsker, at Forvaltningen skal arbejde videre med og forberede til principbeslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. august med efterfølgende høringsrunde for skolebestyrelserne m.fl.

 

Og opfordringen omfatter ligeledes punktet om udvælgelse af placeringsmuligheder for specialskole.

 

Hvis der inden onsdagens kommunalbestyrelsesmøde ikke føres reelle og seriøse forhandlinger som en meget væsentlig og nødvendig del af mødeforberedelsen, kan der skabes et særdeles uhensigtsmæssigt og mudret udgangspunkt for den fortsatte proces.

 

Det kan nås endnu, hvis man vil det nok!


Seriøst medejerskab i alle 14 skolebestyrelser

 

Det ene snævre flertal afløste i praksis det andet på Kommunalbestyrelsens 7 timer lange møde den 31. marts.

Det hidtidige flertal bestående af 5 socialdemokrater, 5 SF´ere og repræsentanterne fra Liberal Alliance, Nordfynslisten og Dansk Folkeparti var sat ud af spillet ved Mette Hjorths exit fra A-gruppen – bl.a. på grund af egen mening om placering af en nordfynsk specialskole.

 

Fokus var ikke længere på Løkkemarkskolen som hjemsted for specialskolen, og en skolestrukturpakke, der også omfattede landsbyordninger for skoler og daginstitutioner til en udregnet pris på ca. 44 mio. kroner, blev afløst af et nyt snævert flertals ønsker:

 

Venstre, Konservative og løsgængerne Mette Hjorth, Ingmar Madsen og Børge Nielsen kunne gennemføre en beslutning om, at der med konsulentbistand for 150.000 kroner skulle foretages en kulegravning af den nuværende skolestruktur med henblik på at pege på et nyt beslutningsgrundlag for en kommende skolestruktur inklusive mulig placering af en specialskole i Søndersø.

Daginstitutionerne indgik dermed ikke længere i processen.

 

I dokumentet fra 31. marts kan man bl.a. læse:

 

”Det eksterne konsulentfirma skal især bidrage med analyse af skoledistriktsgrænser, elevtal og elevtalsprognoser.

Endvidere anmodes om forslag til en transparent proces med mulighed for borger- og brugerinddragelse.

Processen og tidsplanen udarbejdes således, at Kommunalbestyrelsen senest i forbindelse med vedtagelsen af det kommunale budget for 2012 beslutter en fremtidig skolestruktur.”

 

Hvor langt er man så kommet med dét?

Jo, Familieudvalget har lige godkendt en tidsplan omkring ændret skolestruktur, og den vil sandsynligvis også blive godkendt af Økonomiudvalget den 15. juni og af Kommunalbestyrelsen den 22. juni.

 

For der er udarbejdet statistisk materiale (der dog ikke er offentliggjort endnu).

Der er i tidsplanen indarbejdet høringsperioder og oplæg til en web-løsning, så borgerne undervejs kan kommentere via en portal.

Og Kommunalbestyrelsen kan i slutningen af september beslutte det endelige scenarie, så foreløbige økonomiske konsekvenser kan indarbejdes i processen med kommunens budget for 2012 – selv om de endelige beslutninger om skolestrukturen nok først ligger endeligt fast sidst i januar 2012, efter sidste høringsrunde.

 

Specialskolen og dens endelige placering er en væsentlig del af den ny skolestruktur, og her er fronterne for alvor trukket op.

Det vil koste minimum 15 mio. kroner at etablere specialskolen i eksisterende bygninger i Søndersø.

I Familieudvalget har Venstre ønsket 3 af 18 beskrevne muligheder undersøgt nærmere.

Dertil ønsker Venstre også en undersøgelse af, om man kan samle Tigerhuset med Specialskolen i Børnehaven Nordmark, der så i givet fald skal nedlægges.

Nordfynslisten og SF afviser de 18 beskrevne muligheder i Søndersø og vil hellere have en nybygget specialskole på egen matrikel i Søndersø.

Alternativt peger de begge på, at man til specialskole skal bruge en kommende nedlagt institution centralt placeret i kommunen, ”da dette vil sikre ro til udvikling, løbende udvidelse i takt med antal elever og ca. 7 mill. billigere”.

Socialdemokraterne vil hverken pege på en nybygget specialskole eller på en én af de foreslåede løsninger i Søndersø, men vil have skolen placeret på en kommende nedlagt institution, ”da dette er såvel billigere og pædagogisk lige så godt”.

 

Uenigheden vil også blive særdeles synlig på Kommunalbestyrelsens møde 22. juni, og placeringen af den nordfynske specialskole vil blive en afgørende brik i spillet om den samlede skolestruktur.

 

Det nuværende flertal har sat 4 ønsker op i oplægget til konsulentbistanden til den ny struktur:

 

¤ Så vidt mulig udgiftsneutral

¤ Effektiv ressourceudnyttelse

¤ Minimum 3 skolenedlæggelser

¤ Fokus på kommunens udviklingsområder i forhold til bosætning

 

Om en halv snes dage skal Kommunalbestyrelsen angiveligt beslutte antal og typer af såkaldte ”scenarier”, som Forvaltningen skal arbejde videre med hen over sommeren.

Det bliver på grundlag af dét materiale, Kommunalbestyrelsen træffer principiel beslutning om ”scenariet”, hvorefter beslutningen sendes ud i 1. høring, hvor det tidligere stærkt efterspurgte medejerskab ude i lokalområderne langt om længe bliver en del af beslutningsprocessen.

 

Efter en sommerpause kommer der et særdeles begivenhedsrigt efterår, hvor også  skolebestyrelserne og andre interessenter virkelig skal kende deres besøgelsestid!

 

Det bliver svært nok at skabe en bred politisk enighed i Kommunalbestyrelsen, og det bliver bestemt ikke lettere, når reaktionerne fra de nordfynske lokalområder skal samles og indgå i en samlet beslutning, der skal være langtidsholdbar.

For uden oplevelsen af et seriøst medejerskab i alle 14 skolebestyrelser kan processen blive dramatisk og efterveerne smertefulde.

Nyt kapitel i skolestruktursagaen

 

Når Familieudvalget mødes i morgen, tirsdag den 8. juni, tages der hul på flere nye kapitler i den lange historie om ny skolestruktur og placering af en nordfynsk specialskole.

Det markeres med al tydelighed ved, at Kommunalbestyrelsen også i morgen mødes til en temadrøftelse, hvor mulige scenarier kommer i spil.

 

Forhistorien er lang, og det er ikke svært at pege på problematiske stadier undervejs i forløbet, men det lader vi ligge her.

Hvis man vil grave på egen hånd, står Nordfynstemas 2 nyhedsarkiver til rådighed.

 

Den tids- og handleplan for proces frem mod en ændret skolestruktur, der nu foreligger, ser seriøs ud, og den bør – inklusive høringer m.m. kunne holde helt i mål, så Kommunalbestyrelsen senest i slutningen af januar 2012 kan sætte endegyldigt punktum i sagaen.

 

Vi får utvivlsomt en ny nordfynsk skolestruktur, der træder i kraft pr. 1. august 2012.

 

Et ikke ubetydeligt afsnit i sagaen er oprettelsen af den ønskede specialskole.

Det seneste flertal i Kommunalbestyrelsen får nu et ønske opfyldt, nemlig en undersøgelse af muligheder for placering af skolen i Søndersø.

 

Teknik og Miljø har udarbejdet et katalog med vurderinger af egnethed, og der er sat priser på.

 

Som det fremgår af Nordfynstemas gennemgang på Nyhedssiden i sidste uge, bliver det ikke billigt at etablere specialskole i Søndersø.

 

Da det også var et ønske fra flertallets side, at byggeomkostningerne skulle være så små som muligt ved en placering i Søndersø, bliver det interessant at følge de politiske drøftelser her.

 

Spørgsmålet er, om en placering i Søndersø bliver så dyr, at man vender tilbage til en alternativ løsning som f.eks. foreslået af det gamle flertal, der pegede på Løkkemarkskolen som ramme om specialskolen for ca. 30 børn.

 

Kommunens generelt dårlige økonomi kommer utvivlsomt til at spille en betydelig rolle, når afgørelsen skal træffes, for Nordfyns Kommune kan ikke optage lån.

 

Her må det selvfølgelig spille en positiv rolle, at en udbudsrunde nu har sikret en årlig besparelse på ca. 1,7 mio. kroner på befordringen af nordfynske børn til og fra skoler, børnehaver og SFO´er i Odense Kommune.

 

Nordfynstema vil fortsat følge med i processen og kommentere undervejs, ligesom der hele tiden frem til de endelige beslutninger er fri og gratis adgang for indlæg på ”SkoleDebatten” for alle, som har noget på hjerte.

 

Og det vil der blive!

 

 

Forslag til bedre kollektiv trafik på Nordfyn

 

Ifølge de seneste oplysninger aflyses ca. 90 % af turene i den teleordning, der fra 1. august sidste år har dækket Nordfyns Kommune med kørsel inden for 3 teleområder med henholdsvis Otterup, Bogense og Søndersø som udgangspunkt.

 

Helt som ventet har telekørslen ikke fået mange brugere.

Nordfynstema må fortsat pege på, at en medvirkende årsag er en alt for mangelfuld information fra kommunen til borgerne. Det er lidt svært at rette op på nu mere end 9 måneder efter den særdeles anonyme start.

Men det kan der stadig gøres noget ved!

 

Hvis telekørslen i Nordfyns Kommune ikke bare skal fjernes helt om et år eller to med den kontante besked, at brugerne selv har nedlagt den ved ikke at bruge den, så skal der betydelige forbedringer til.

 

Her er det da et lille skridt i den rigtige retning, at Kommunalbestyrelsen i morgen sandsynligvis vedtager 2 nye tiltag ved teleordningen:

 

  1. Teleområdet med Søndersø som centerby udvides til også at omfatte Slukefter med omstigningsmulighed til/fra Odense-bybus 21.
  2. Der bliver 4 aftenture mere i hvert af de 3 teleområder.

 

”Busbanden 5462” peger på en bedre løsning for folk i Morud-området, nemlig at der gennem samarbejde mellem Odense Kommune og Nordfyns Kommune etableres en forlængelse af bybusruten til Morud.

Det er der flere gode – også økonomisk begrundede – grunde til at føre ud i livet.

Den allermest kontante er, at før 1. august 2010 var der på strækningen en dækningsprocent på 89.

Flere tidligere buspendlere i Morud-området vil sikkert vende tilbage som faste kunder til udvidet bybuskørsel, hvis man etablerer de afgange, der virkelig er brug for.

Så Teknik- og Miljøudvalget opfordres kraftigt til at arbejde på en rigtig god løsning her!

 

Men store dele af det Nordfyn, der ikke ligger i nærheden af de to store regionsruter Otterup – Odense og Bogense – Søndersø – Odense, er hårdt ramt af nedlæggelserne sidste år, og her er kommunens nye tiltag ikke tilstrækkelige, selv om de da peger i en rigtig retning.

 

Nej, man skal have telekørselen til at fungere på helt andre vilkår – uden at det dermed bare er penge ud af lommen for ingenting.

 

FynBus får 250.000 kr. om året for at administrere den nuværende ordning.

Det er med den nuværende benyttelsesgrad let tjente penge!

 

Med FynBus som konsulent har kommunen i alt for høj grad ladet sig vejlede til en ordning uden nytænkning, der tager udgangspunkt i de potentielle brugeres kørselsbehov ude i de tyndere befolkede dele af kommunen.

Efter bushøringen rettede man dog ind efter noget af virkeligheden og lod Hårslev-området komme med i Bogense-teleområdet.

Men der er lang vej endnu.

 

Det vil også fremover være sådan, at ture uden kunder ikke koster kommunen andet end de faste administrationsudgifter.

 

Derfor er der ud fra den nuværende situation råd til betydelige forbedringer af den nordfynske telekørsel – uden at politikerne af den grund skal gå og frygte en voldsom økonomisk lussing.

 

Så her er et forslag, som politikerne, administrationen og FynBus opfordres til et se nærmere på og arbejde med:

 

Nedlæg de 3 centerområder og gør hele Nordfyns Kommune til et samlet teleområde, hvor der kan køres på tværs af de gamle kommunegrænser plus til Slukefter.

 

Lav et takstsystem, der bygger på et lavt startgebyr for turen plus en attraktiv kilometertakst, så der kompenseres for afstikkere på turen. Der skal findes en fornuftig balance, så en kortere enkelttur bestemt ikke bliver dyrere end de nuværende 30 kroner, og så en længere tur f.eks. mellem Bogense og Otterup bliver betydeligt billigere end med almindelig taxa.

 

Gør køretidspunkterne mere fleksible, så ordningen bliver mere brugbar for alle.    

Sæt ind med en velovervejet og grundig information, så alle borgerne får al den viden, 
der skal til, for at telekørsel kan blive en selvfølgelig del af den enkeltes handlemulig heder i dagtimerne, om aftenen og i weekenden. 

 

Herfra kommer der ingen konkrete bud på, hvordan det rent praktisk skal tilrettelægges.

Det er der eksperter til at klare.

Men den politiske vilje er en klar forudsætning.

 

Den nuværende nordfynske teleordning trænger til et gevaldigt løft, hvis man ikke ønsker at spare den helt væk.

Derfor skal der meget mere til, end de justeringer, der nok vedtages af Kommunalbestyrelsen i morgen.

En eklatant fiasko

 

 

”Det handler jo kun om ca. 7 % af husstandene på Nordfyn!”

Nogenlunde sådan udtrykte en senere genvalgt lokalpolitiker sig på et vælgermøde i efteråret 2009, da der blev spurgt om løsninger på den kollektive trafik i kommunen.

Det slap han så godt fra at sige, for sådan en sølle minoritet skal da ikke belaste fællesskabets økonomi – og der er jo heller ikke mange stemmer at hente dér!

 

Før valgkampen havde Region Syddanmark meldt klart ud: Man ville kun videreføre den regionale busdrift mellem større bebyggede lokaliteter, og resten måtte kommunen så tage sig af.

 

Preben Kirkegaard Hansen startede og ledede fortjenstfuldt en underskriftindsamling, hvor mere end 9000 voksne skrev under på, at de protesterede imod de planlagte nedlæggelser af regionale busruter på Nordfyn og opfordrede til, at Region Syddanmark i samarbejde med FynBus og Nordfyns Kommune fandt en fornuftig løsning, så ruterne kunne bevares.

Preben afleverede de mange underskrifter til regionsrådsformand Carl Holst, som havde svært ved at styre sine grimasser og var lodret afvisende over for den nordfynske mini-delegation: Bolden var spillet videre fra Regionshuset i Vejle til Nordfyns Kommune.

Preben overrakte så senere på dagen – på rigtig mange nordfynboers vegne - et kopisæt af de mange underskrifter til borgmester Bent Dyssemark på Bogense Rådhus, og her var modtagelsen anderledes positiv

 

Forinden havde borgmesterkandidat Morten Andersen i stor hast udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at nu ville han fjerne usikkerheden omkring den fremtidige busdrift på Nordfyn.

Morten Andersen lovede at ville sikre hovedparten af de ruter, som Region Syddanmark ikke længere ville opretholde. Her nævntes helt præcist rute 122 mellem Bogense og Odense via Hårslev, Gamby, Veflinge og Morud.

(Senere blev løfterne endnu mere vidtgående og holdt så som bekendt ikke til sidst i ”sandhedens time”.)

 

For at gøre en utrolig lang historie kort:

Det var ikke meningen, at Hårslev skulle betjenes med bus længere.

En reduceret rute 122 mellem Odense og Veflinge blev stillet i udsigt, men i sidste ende valgte kommunalpolitikerne at også Hårslev skulle med, men uden forbindelse til Bogense.

Fra at der hidtil havde kørt bus på rute 122 mellem Odense og Bogense via Morud med 16 daglige afgange på alle hverdage, heraf også aftenture, og kørsel lørdag/søndag plus natbus i weekenden, blev det skåret ned til 7 ture i hver retning, kun på hverdage og ikke om aftenen.

 

Elendigheden ramte også lokalområderne nord og vest for Otterup.

 

En enig kommunalbestyrelse vedtog så også en kommunalt dækkende teleordning.

Det var jo smart, for i valgkampen havde mange talt varmt for sådan en løsning – selv om nok ingen af de begejstrede fortalere nogensinde har drømt om selv at benytte den nordfynske teleordning!

Men det var figenbladet.

 

Politikerne havde dækket sig ind.

Nu ikke mere vrøvl om buskørsel.

Det her er, hvad kommunen har råd til!    

 

Så kan vi gøre status her godt og vel en graviditet efter den glorværdige opstart af en ny kørselsordning, hvor Region Syddanmark lystigt lader FynBus og Arriva slide flittigt på asfalten mellem Otterup og Odense og mellem Bogense og Odense via Søndersø – i ”myldretiden” oven i købet med bus hvert kvarter.

 

Andre steder i Nordfyns Kommune står man ikke længere og venter på en bus.

For der kommer ingen.

 

Den ny rute 122 er bestemt ikke blevet nogen succes.

Der er skåret så meget i driften, at den busrute ikke længere er den oplagte løsning for lokale beboere.

Nogle er flyttet fra deres gamle lokalområde til nyt sted med bedre forbindelser.

Flere overvejer stærkt at flytte!

Andre har købt bil eller bil nr. 2 og kører nu selv.

Andre igen har købt en knallert til pendling mellem hjem og arbejdsplads.

En del unge mennesker er nu afhængige af, at voksne i familien eller naboer/venner kører for dem i forbindelse med deltagelse i alt det, der optager unge mennesker i vore dage.

 

Det er slemt for folk i Hårslev-Gamby-området, der nu kun har telekørslen som en mulighed, hvis der skal handles ind – for der er ikke længere nogen dagligvarebutik i området.

 

Flere i Veflinge og opland er blevet hårdt ramt af den stærkt forringede busdrift.

Skolen er nogle gange nævnt som lukningstruet – samtidig med at der med 2 nye lokalplaner gøres klar til byggemodning og opførelse af flere boliger i området.

Det hænger jo slet ikke sammen.

 

Og også i Morud og omegn (inkl. Bredbjerg) kan man med god ret kritisere de elendige transportvilkår, men lider under nu, selv om den tidligere kørsel på strækningen mellem Morud og Odense rent faktisk havde en selvfinansieringsgrad på 89 %.

Der er kun ca. 6 km mellem Centret i Morud og Odense-bybus 22´s vendeplads over for Ledernes Kursuscenter i Slukefter.

En mulig sammenkobling har tidligere været bragt på bane her på sitet.

 

Men også kommunalpolitikerne gør status, og senest har Teknik og Miljøudvalget bl.a. fundet frem til, at de 2 seneste afgange på den ny rute 122 skal fjernes fra køreplanen, fordi der i gennemsnit kun er 1 passager med pr. tur. (Voldsomt forudsigeligt, når den samlede ”pakke” i den grad var blevet ubrugelig for langt de fleste.)  

 

Til gengæld vil man udvide det teleområde, som Morud og Veflinge ligger i, så der kan bestilles telekørsel til og fra Slukefter.

Oven i det foreslår udvalget, at hvert af de 3 nordfynske teleområder velsignes med 4 aftenture.

 

Det kan man roligt gøre.

Der spares på nedlæggelser af afgange på lokalruter, og kommunen betaler ikke for teleture, hvor ingen har tilmeldt sig mindst 2 timer forinden – for så køres der ikke tur.

 

Bl.a. på grund af en meget mangelfuld og utilstrækkelig information til borgerne om, hvordan telekørslen helt præcist kan bruges, så står vi lige nu med en ordning, som kun et meget begrænset antal mennesker bruger.

 

Og jo længere tid, der går på den måde, desto færre brugere vil der blive fremover.

Hvad der er mistet, kommer ikke let tilbage igen, og lappeløsninger havner let i bunken med fiaskoer, når man ikke gør sig den ulejlighed at give en ordentlig information, som ganske almindelige mennesker virkelig kan bruge til noget.

 

En stærkt revideret og meget mere ambitiøs teleordning kan måske vende udviklingen i en mere positiv retning, men det indebærer også, at man kan køre på tværs af de gamle kommunegrænser.

Der er stadig alt for megen vanetænkning på Nordfyn.

 

Her fra redaktionen kan man godt få øje på en bedre løsning, der bl.a. indeholder bybusdrift mellem Morud og Odense og en stærkt forbedret teleordning, der virkelig kan bruges af alle dem, som vitterligt har behov for transport.

Men det kræver nytænkning og evne til masser af fleksibilitet i tankegang og i praksis.

 

Som det ”kører” lige nu, er der tale om en eklatant fiasko.

Kuk

 

De lyse nætter er begyndt, og kukkeren er på vej både til Æbelø og til enge og lunde på det øvrige Nordfyn.

Det er jo en dejlig tid, der normalt sætter sindets toneart i dur, mens alt det nye grønne folder sig ud, og dagene vokser.

 

Som bekendt lægger gøgen sine æg i andre fugles reder og skaber kuk i mindre fugles sagesløse familier.

 

Kuk er der også gået i bestræbelserne for at få en ny nordfynsk skolestruktur med egen specialskole lagt i faste og visionære rammer.

En ellers enig kommunalbestyrelse satte i efteråret 2010 en deadline for de endelige beslutninger, nemlig 1. marts i år.

Og i budgettet for 2011 og for de økonomiske rammer i de nærmest følgende år er konsekvenser af disse beslutninger allerede indregnet.

 

Men de indledende forhandlinger strandede.

C og V meddelte offentligheden, at man gav op, fordi der ikke kunne samles et flertal.

Jens Otto Dalhøj brød med Venstre og blev tungen på vægtskålen, da et snævert flertal på 13 kunne indkalde til pressemøde og præsentere en samlet plan, som ikke imponerede de 12 andre.

 

Embedsværket blev sat til at arbejde med flertallets indstillinger, og undervejs blev det mere og mere tydeligt, at flertallet næppe kunne holde sammen.

Mette Hjorth forlod Socialdemokraterne, og var nu afgørende for, at vægten tippede, og et nyt snævert flertal bestående af V, C og tre løsgængere kunne forkaste det hidtidige arbejde og prøve at sætte et nyt i værk ved at få konsulentbistand til en grundig analyse og til at pege på løsninger, der bl.a. skal indebære lukning af mindst 3 folkeskoler pr. 1. august 2012.  

 

Mens græsset gror, dør horsemor.

Bestræbelserne for at få et nordfynsk specialskoletilbud klar inden 1. august i år har indtil nu været forgæves.

2 store blokke af politikere står tilsyneladende ubøjeligt over for hinanden.

I Familieudvalget er man kørt fast.

Her er der 3 repræsentanter fra det gamle flertal og 2 fra det ny.

I kommunalbestyrelsen kan det gamle flertal kun mønstre 12 stemmer mod det ny flertals 13.


På et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget 26. april var 2 specialskolepunkter sat på dagsordenen. I referatet står der kun, at punkterne er drøftet. 

Handicapudvalget har på sit møde samme dag afvist et oplæg til en specialskoleafdeling ved Søndersøskolen pr. 1. august 2011.


Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen taget 2 specialskolepunkter af dagsordenen til det seneste møde 28. april, og Familieudvalget har i forlængelse af det taget et specialskolepunkt af dagsordenen ved seneste møde 3. maj.

 

Undrende borgere på Nordfyn forstår vel efterhånden ikke et kuk af, hvad der sker.

Gør politikerne?

Det gode eksempel

 

Måske undrer det, at Morud Kunstdage 2011 lige nu står øverst i rækken af undersider på Nordfynstema.

For hidtil har sitet først beskæftiget sig med den kollektive trafik og med skolestruktur, specialskole m.m. i Nordfyns Kommune.

 

Men præsentationen af Morud Kunstdage 2011 er i god overensstemmelse med, hvad der tidligere er oplyst om sitets ”linje”.

Det trækker ud med politiske beslutninger om skolestrukturen, der ellers som tema skulle have været afløst af ”fokus på nordfynske lokalsamfund” som gode eksempler til inspiration for andre.

 

Nu gives så det første eksempel på et initiativ og en bæredygtighed, som fortjener at blive kendt af flere, og som måske kan give ildsjæle andre steder på Nordfyn lyst til at prøve gå andre og nye veje for at skabe flere værdier i lokalsamfundet.

Ikke til at kopiere, hvad andre har gjort – men til at tænke nyt ud fra den lokale virkelighed.

 

Med Morud Kunstdage 2011 markerer Kunstforeningen Morud Kunstdage sig flot 12. år i træk i de smukke rammer ved Langesø.

 

Men det er ikke gjort med rammerne alene.

Der skal initiativ, samarbejde og talent til, for at sådan et projekt kan se dagens lys og være levedygtigt og båret af kvalitet år efter år.

 

Andre steder på Nordfyn kan man også hjælpe hinanden med at skabe ny kvalitet i lokalområdet.

 

Nordfynstema vil senere i år præsentere andre gode nordfynske eksempler på nytænkning og initiativer, der medvirker til at skabe nye lokale værdier. 

 

Folkeskolerne og økonomien

 

Familieudvalget vedtog på møde 9. november 2010 principper for normeringsnøgle (ressourcer) til folkeskolerne i skoleåret 2011/2012.

 

På udvalget første møde i år var punktet ikke på dagsordenen, men det kom det – som eneste punkt – på et ekstraordinært møde allerede den 18. januar. Her blev oplægget sendt videre til høring i partigrupperne, selv om det egentlig var meningen, at skolebestyrelserne nu skulle høres.

 

Så tog Familieudvalget sagen op som eneste punkt på et nyt ekstraordinært møde 27. januar, hvor modelmateriale endelig blev sendt til høring i skolebestyrelserne.  

 

Høringssvarene forelå til Familieudvalgets ordinære møde 15. marts, hvor sagen blev sendt videre med stærkt bekymrede bemærkninger, idet bemærkningerne fra store skoler og små skoler dog var noget forskellige.

 

Allerede dagen efter kom sagen så til behandling i Økonomiudvalget, der sendte den videre til Kommunalbestyrelsesmødet 31. marts (7-timermødet).

I den forbindelse blev alle kommunalbestyrelsesmedlemmer inviteret til et orienteringsmøde 24. marts på Søndersø Rådhus.

 

Punktet lå så langt nede på dagsordenen 31. marts, at det først kom til behandling efter 6 timers mødevirksomhed.

Her fremlagde Jens Otto Dalhøj (Liberal Alliance) så et alternativt forslag, der kan læses på Nordfynstemas underside ”Politiske udspil”.

Fyens Stiftstidende citerer i denne forbindelse Kim Jørgen Jensby Jørgensen (C) for følgende udtalelse:

- Jeg kan simpelthen ikke gennemskue det her. Jens Otto kunne lige så godt have givet mig en alternativ gødningsplan til en hvidkålsmark. Det kunne jeg også lige kigge på, men det giver ingen mening.

 

Kommunalbestyrelsen afrundede sagen med 2 afstemninger. 13 stemte for og 11 imod Familieudvalgets brogede indstilling inklusive en tillægsbevilling på kr. 812.000 til feriepenge til afskedigede lærere. Rene Lundegaard (O) undlod at stemme pga. mistillid til processen og fremlæggelsen på mødet.

Dalhøjs forslag kunne 12 gå ind for, mens det ny flertal på 13 stemte imod.

 

Og her må Nordfynstema så igen hale det gule kort op af lommen:

Det er uansvarligt og kritisabelt at færdigbehandle så vigtig en sag i den 7. time på et marathonmøde i Kommunalbestyrelsen.

Dermed er det naturligvis ikke insinueret, at udfaldet var blevet et helt andet, hvis punktet havde stået som nr. 3 på dagsordenen.

Men signalværdien for skolefolk og andet godtfolk på Nordfyn er af meget lav karat.

 

Hvis læseren oplever forløbet som temmelig forbavsende, forvirrende og kaotisk, er det en meget forståelig reaktion.

Det har bestemt ikke været en proces med en rosværdig sagsbehandling, men bag facaden mere end aner man de involverede politikeres frustrationer og afmagt i forhold til udmøntningen af det budget, som en enig kommunalbestyrelse oprindelig tilsluttede sig i efteråret.

 

Tidligt i forløbet meldte 13 af kommunens 14 skolebestyrelsesformænd klart ud: De var dybt frustrerede over de økonomiske udsigter for skolerne.

 

Nu giver man så udtryk for det samme fra skolelederside, og lærerkredsformand Peter Ollendorf udtaler også, at det er de store skoler, der nu skal ”betale gildet”. Han tilføjer til FS:

- Derfor er det pinedød nødvendigt med en ny skolestruktur. Den kan man ikke nå at vedtage før 2012, så det bliver et helvedes år for skolerne næste skoleår.

 

Det er også Nordfynstemas vurdering, at skoleåret 2011/2012 bliver meget slemt for skolerne at komme igennem.

Flere skoler er ramt af betydelige driftsunderskud, en gældsbyrde som man slæber med sig ind i et rædselsfuldt budgetår, hvor følgevirkningerne vil gøre rigtig ondt hos alle involverede.   

 

Jamen – vil nogen nok indvende – er det så ikke et resultat af mangel på rettidig omhu, at flere skoler i den grad er kommet i økonomisk uføre.

 

Ikke nødvendigvis.

Det har i de seneste år ikke været nogen let opgave at skulle forvalte de budgetter, man har fået tildelt.

Selv med en meget skarp økonomistyring og hyppig udgiftskontrol på den enkelte skole kan man sagesløst ende med ubehagelige røde tal på bundlinien.
Det kan der være flere årsager til, og ofte er der lokalt først fuldt overblik over situationen, når 31. december forlængst er passeret.

Ny skolestruktur eller ej fra august 2012:

Det ser rigtig skidt ud!

 

 

Telekørsel og skolestruktur

 

Lørdag den 16. april laver Nordfyns Landdistriktsråd en oplysningskampagne om borger.dk og om telekørsel i kommunen. Det sker ved Super-Brugsen i tidsrummet kl. 10 – 14.

Der er rigtig god grund til at gøre ekstra reklame for begge dele.

 

Nordfynstemas første tema var den kollektive trafik på Nordfyn.

Derfor er det naturligt, at vi nu tager telekørslen op igen – også på baggrund af oplysninger, som DR Fyn lige har bragt.

 

Man har offentliggjort antallet af passagerer med den nordfynske teleordning over 5 måneder. Kun 566 passagerer har benyttet teletaxa i Nordfyns Kommune i løbet af de 5 måneder.

Det er måske en trøst, at det tilsvarende tal i Nyborg Kommune kun er 32.

 

Da den kollektive trafikordning på Nordfyn med start pr. 1. august 2010 blev besluttet, var det med en bred politisk tilslutning i kommunalbestyrelsen.

Man ville have en teleordning for trods alt at imødekomme et kørselsbehov i specielt de dele kommunen, der ellers ville være fortabte hvad angår offentlig transport.

 

Men nu ser vi en fiasko, og den har man længe kunnet ane.

 

DR Fyn fortæller, at i Nordfyns Kommune har man allerede gjort meget reklame for teletaxaerne, og man bliver ved med det for at tiltrække passagerer.

 

Kim Johansen (A), formand for Teknik og Miljø, udtaler til DR Fyn:

- Men måske kører taxaerne på forkerte tidspunkter, og det kunne da være en mulighed at prøve at ændre lidt på køretiderne.

Kim Johansen tilføjer: - Måske er der slet ikke brug for en sådan ordning. Måske har folk fundet andre løsninger, da busruterne blev nedlagt.

 

Jo, flere har da fundet alternative løsninger, bl.a. på de sølle rester, der er tilbage af den oprindelige busrute 122. Også dér er det småt med passagerer, og det er på kørsel, hvor der er tegnet en 6-årig kontrakt.

 

Der er endog ældre nordfynske borgere, som bevidst har fravalgt telekørslen og i stedet har slået sig sammen og lavet en privat aftale om indkøbsture med en lokal vognmand!

 

Det er da meget sandsynligt, at man hos FynBus og i Nordfyns Kommunes administration og politiske ledelse synes, at der er gjort meget reklame for teletaxaerne.

 

Men hvis man dermed henviser til nogle informationsfattige reklamer i et lokalblad, er det for ringe, hvad der er gjort hidtil.

Det nytter ikke noget at bruge en del annoncekroner på at give en overfladisk information til borgerne og så bare henvise til, at man kan hente en folder med alle oplysningerne hos Borgerservice eller på et af bibliotekerne – eller gå ind på FynBus´ hjemmeside.

 

Jamen, mange af de potentielle brugere af en teleordning bruger ikke en computer, og det er jo langt ude i skoven, at man skal til Borgerservice eller til et bibliotek for at få folderen!

Hvordan skal man komme derhen?

Med teletaxa?

Jamen, det kræver da, at ved, hvordan man bestiller en teletaxa!!!
 

Nej, man har ikke fra kommunens og/eller FynBus´ side lavet en ordentlig og målrettet information med alle nødvendige oplysninger til borgerne, og man skulle et pænt stykke ind i august sidste år, før den første utilstrækkelige annonce kom ud med et husstandsomdelt lokalblad.

 

Nordfynstema mistænker ingen for bevidst at undlade at informere grundigt og rettidigt.

Men beklageligt er det.

 

Telekørslen er startet som en forsøgsordning, hvor der kan justeres efter behov.

Hvornår forsvinder ”det gode tilbud” helt, fordi borgerne ”svigter”?

 

Skal vi gætte på, at om 2 år er der ikke længere et teletilbud på Nordfyn?!

Man kan bruge pengene bedre andre steder, og det er selv om kun ture med tilmeldte passagerer koster kommunen penge – plus det faste administrationsbidrag til FynBus.

 

Kommer en nedlagt telekørsel til at bidrage med et beskedent beløb til en ny skolestrukturs gennemførelse?

 

Man må håbe, at politikerne med en ny og ordentligt gennemtænkt skolestruktur dækker brugernes behov bedre, end man har gjort med den kollektive trafik inklusive de desværre ret ukendte teletaxaer.

   

 

Plads til alle - også i 10. klasse!

 

 

10. klasse på Søndersøskolen er blevet så populær, at det nu er et praktisk problem.

Fra hele Nordfyns Kommune søger elever fra 9. klasse til Søndersø for at få et års skolegang mere dér.

 

Det er der mange gode grunde til.

En af dem er, at nogle hurtigt falder fra på gymnasiet, hvor de føler, at kravene er for store.

Derfor er det også sandsynligt, at der efter sommerferien er noget mere end 100 unge, som gerne vil have 10. klasse med for at blive mere modne og for at blive endnu bedre forberedt til en praktisk eller boglig uddannelse.

 

Fra Søndersøskolen beder man nu om hjælp ”fra oven”.

Der er ikke plads til alle 10.klasserne på én gang, og det løses foreløbig ved, at flere elever på skift ugen igennem er ude i praktik.

Nu har succesen så vokset sig til at blive et stort problem.

 

Der er politisk enighed om, at mange flere unge på Nordfyn skal have en uddannelse.

Statistikkerne er ikke opmuntrende i Nordfyns Kommune, så der skal gøres meget for at anspore og hjælpe dem, der er undervejs.

 

Derfor må man vel også formode, at 10. klasse skal have en høj prioritet i en ny skolestruktur – selv om 10. klasse ikke direkte er nævnt i det aktuelle oplæg fra det ny flertal i Kommunalbestyrelsen.  

 

En tårnhøj prioritet i alle lokalpolitikernes bevidsthed har også en nordfynsk specialskole.

Der er vel fortsat 100 % enighed i Kommunalbestyrelsen.

Man er ”bare” ikke enige om placeringen.

 

Ønsket om egen specialskole bygger vel ikke på en ekstraordinær omsorg for de børn, som virkelig har brug for særlige vilkår.

Mere kynisk udtrykt er den væsentligste begrundelse for en nordfynsk specialskole, at der sikkert kan spares mange penge på at holde børnene hjemme i egen kommune.

 

I jagten på besparelser og dermed også frigørelse af økonomiske midler til folkeskolen generelt i hele kommunen skal man også løse Søndersøskolens pladsproblemer for omkring 100 unge - hvert år.

Det bliver manøvren ikke lettere af.

 

Men man må også prioritere ungdomsuddannelserne højt.

Det er vigtigt for samfundet, og det er af afgørende betydning for den enkelte unges personlige muligheder videre i livet.

 

Flere unge vil blive svigtet, hvis man ikke også finder en ordentlig løsning med rimelige vilkår for 10. klasse på Nordfyn.

 

Ikke mere grøftegravning, tak!

 

 

”Vi undgår nok ikke der skal lukkes skoler og fritidsordninger, men ved at blive en del af Odense kan beslutningerne træffes ud fra en saglig vurdering om fremtidsbehov og økonomi frem for en lukkeplan efter hvor politikerne bor i kommunen”.

 

Dette citat – og meget andet – kan man læse i et læsebrev i UgeAvisen Nordfyn, fra ”Det lille sogneråd” i Otterup, bestående af tre sikkert ellers ganske skikkelige mænd med fast forankring i den lokale by.

 

De tre lokalpatrioter tager engageret deres udgangspunkt i det verdensberømte lokale gadekær, og så skal vi da også lige høre om besparelser på strømmen og buldrende mørke i Otterups gader om natten, garneret med de lokale toiletproblemer m.m.

 

Ganske underholdende foreslår de tre otterupmænd, at Nordfyns kommune hurtigst muligt lægges ind under Odense Kommune, som vi så skulle blive 15 % af.

Samtidig sælges de 3 rådhuse og erstattes af 3 små butikker med borgerservice.

Kommunens topchefer fyres, og alle medarbejdere i service og administration overføres til Odense Kommune, hvor antallet tilpasses efter behov.

 

Så kan vi alle åbenbart velsignes af en lavere skat i den store kommune, og med besparelserne bliver der råd til lys i de nordfynske byer og små lokalsamfund om natten, til genåbning af det offentlige toilet på Torvet i Otterup, til renovering af Badeanstalten og årlig opsætning af badebroen i Bogense.

Og så undgår man den ellers forudsigelige katastrofe: At strømmen og vandet til Manneken Pis” i Bogense ikke slukkes.

 

Man kan alt efter temperament og sans for humor vælge at lade sig underholde eller at blive knotten på de tre herrer.

 

Nordfynstema må desværre erkende, at selv om der er stærkt underholdende momenter i indlægget, så er citatet, som denne leder indledes med, dybt beklageligt.

 

Det er en skam, at nogle åbenbart ikke kan løfte sig selv og hinanden fra det dybe niveau, der blev dyrket op til, under og efter folkeafstemningen om denne kommunes navn.

 

Vi har ikke brug for mere grøftegravning i Nordfyns Kommune.

Så længe beboere i forskellige lokalområder nidkært ser skævt til andre og kun har øje for egne snævre interesser, så længe skal hele kommunen kæmpe en urimelig kamp mod usaglighed, vrangforestillinger, myter og individuel og kollektiv negativitet.

 

Se realiteterne i øjnene!

Den næste kommunalreform kommer nok tidligst om 20 år, og så er det da meget muligt, at Nordfyns Kommune til den tid lægges sammen med andre og bliver en del af én af de sikkert 3 nye fynske kommuner.

 

Vi skal ikke gøre livet surt for hinanden i den mellemliggende tid, men forpligte hinanden på, at vi nu langt om længe løfter i flok på Nordfyn, at vi vælger helikoptersynet og det brede samarbejde tværs hen over alle gamle sogne- og kommunegrænser.

Kritisabel mødekultur og mødeledelse

 

Efter kommunalbestyrelsesmødet 17. februar berettede denne skribent om oplevelserne som tilhører og kunne da konstatere, at de i det mindste ikke slås i kommunalbestyrelsen.

 

I går aftes kom jeg så endnu en gang hjem i ”utide” fra et urimeligt langt kommunalbestyrelsesmøde, der åbenbart har strakt sig helt frem til midnat – fra kl. 17.00!

Jeg holdt kun ud til kl. 21.49 og var faktisk én af de sidste ”almindelige” tilhørere, som holdt ud så længe.

 

På turen hjem fra Bogense tænkte jeg tilbage på 5 timer lange lærerrådsmøder på en stor grønlandsk skole for en hel del år siden.

Der var en ganske god forklaring, der bestemt ikke kan bruges i Bogense:

Mødernes længde skyldtes ikke dårlig planlægning og forberedelse eller slap mødeledelse, men alene den omstændighed, at alt skulle oversættes frem og tilbage mellem dansk og grønlandsk.

Det gjorde også, at folk sørgede for ikke at være tidsrøvere med alt for lange eller unødvendige indlæg, der skulle gentages på et andet sprog.

 

Det er muligt, at medlemmer af kommunalbestyrelsen bliver vrede over det, man herefter kan læse i denne leder.

Det vil jeg dog nok kunne leve med.

Men jeg kan altså ikke bare forbigå det i tavshed, når jeg oplever, at kommunalbestyrelsen fungerer så dårligt på et offentligt møde.

 

Jeg forlanger ikke meget kortere møder af hensyn til mavesure tilhørere, som bare kunne blive hjemme og flade ud foran et ligegyldigt TV-program – eller af hensyn til journalister, der er på sent, men lønnet overarbejde

 

Nej, det handler om, at sådan en mødekultur kan kommunalbestyrelsen ganske enkelt ikke være bekendt.

 

Kan borgerne være tilfredse med, at politikerne sidder og træffer alvorlige beslutninger på maratonmøder, hvor næppe alle er helt kvikke i hovedet, efterhånden som man er kommet ud på de senere aftentimer?

 

Kan borgerne – og for så vidt også kommunalpolitikerne – være tilfredse med, at mange sager står i kø på en alenlang dagsorden, flere uden at have været tilbundsgående behandlet forinden, især i Familieudvalget?

 

Det er meget let at dokumentere en masse eksempler på sager, der i dette udvalg har været udskudt til et følgende udvalgsmøde og/eller videresendt uden grundig sagsbehandling.

Indrømmet: Arbejdsbetingelserne har helt klart været uhyre vanskelige, og situationen omkring ”ny struktur” har indtil nu været på niveau med ekstremsport.

 

Kan arbejdsomme folk i forvaltningen leve med, at resultaterne af deres enorme arbejdsindsats af forskellige årsager ligger tilbage som vraggods, fordi politikerne ikke magter at samarbejde ordentligt på tværs af forskelle i holdninger og synspunkter – eller fordi man måske ikke udtrykker sig præcist nok om sine forventninger til embedsværkets arbejdsydelser?

 

Er det rimeligt, at et kommunalbestyrelsesmøde begynder med, at et medlem – berettiget eller uberettiget – klager over en ny placering og over ikke at have været orienteret på forhånd?

 

Er det rimeligt, at nogle af kommunalbestyrelsesmedlemmerne udvider ytringsfriheden til åbenbart at være en personlig og ubegrænset ytringspligt, som man måske ligefrem insisterer på at have?

 

Jo, der er da forståelse for, at folk, som ikke er repræsenteret i diverse udvalg, kommer til orde på et kommunalbestyrelsesmøde.

Men der er alt for megen politisk markering og alt for megen unødvendig palaver, som de færreste journalister vil ofre energi og spalteplads på at gengive.

 

Med mere selvdisciplin kunne møderne afkortes betydeligt, uden at kvaliteten blev forringet af den grund – tværtimod!

 

Velforberedte kommunalbestyrelsesmøder skal bygge på, at alt er grundigt bearbejdet i de politiske grupper/samarbejdsgrupper, i fagudvalgene og i Økonomiudvalget.

 

Intet punkt må være så ringe forberedt, at det ikke kan sagsbehandles færdigt på en kompetent og præcis måde – uden jageri, men også uden unødvendig spildtid i byrådssalen.

 

På mødet blev det nævnt, at nogle politikere oplever interne kommunikationsproblemer.

Hvis det forholder sig sådan, er der også dér virkelig noget at tage fat på.

 

Og så er der mødeledelsen.

Borgmesteren griber i enkelte tilfælde ind med berettiget påtale af upassende sprogbrug, men ellers mangler der virkelig ledelse af mødets afvikling.

 

Det er yderst sympatisk, at kommunens førstemand gerne vil stå for rummelighed og smidighed, men det vil nu gavne meget, hvis møderne bliver styret med en fastere hånd.

Ikke for at jage punkterne igennem på rekordtid, men for at skabe den nødvendige dynamik, der også bidrager til, at selv de mest talelystne finder ud af selv at tage ansvar med færre og kortere indlæg med mere substans og dermed en optimering af niveauet. 

 

Tankevækkende er det, at kommunalbestyrelsesmøderne allerede begynder kl. 17.

Der indbyder næsten til maratonforestillinger.

 

Det burde kunne gøres meget bedre ved, at alle 25 giver hinanden håndslag på forbedringer fremadrettet (som sjovt nok er et af politikernes modeord lige nu).

 

Det burde ikke være nødvendigt at hidkalde konsulentbistand til at få bedre mødekultur og mødeledelse.

Kommunalbestyrelsen ligger selv inde med løsningerne – og kan bruge dem, hvis man vil det nok.

 

Jeg håber, at denne venligt mente kritik vil give stof til eftertanke og selvransagelse.

 

 

 

Ole Grost

Kommentarer til nyt politisk udspil

 

 

Det kan vel næppe være en overraskelse, at der nu tegner sig et andet flertal i processen med at skabe en ny struktur.

Egentlig er det også logisk nok, at et udspil fra dette flertal kommer på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde, hvor man mere eller ”tager afsked” med nogle strukturpunkter, hvor balancen for og imod har forskubbet sig med Mette Hjorths endelige exit.

 

Nu lægger Venstre, Konservative og de tre løsgængere så op til, at der  – som det formuleres – ”Med henblik på en igangsættelse af strukturprocessen på skoleområdet …. igangsættes af en analyse af skolestrukturen i Nordfyns Kommune”.

 

Nogle vil nok hævde, at der længe har været en proces i gang.

Den er så ”bare” kuldsejlet”.

 

Det er også iøjnefaldende, at der nu ”kun” tales om skolestruktur og ikke om en struktur, hvor også daginstitutionsområdet og dagplejen er med, sådan som det ellers har været tilfældet i eftersommeren 2010.

 

Endvidere nævnes ordet ”specialskole” ikke i forslaget om, at kommunen skal købe sig hjælp af et eksternt konsulentfirma.

Men det må da formodes, at også denne vigtige brik i spillet fortsat har en central rolle.

 

Det ny flertals forslag lægger op til, at det eksterne konsulentfirma i samarbejde med Familieforvaltningen – altså på embedsmandsplan – skal lave en analyse af skoledistriktsgrænser, elevtal og elevtalsprognoser.

 

Her kan forslagsstillerne og vel den samlede kommunalbestyrelse nok ikke slippe for kritiske bemærkninger:

Har Forvaltningen ikke i forvejen de relevante elevtal og elevtalsprognoser?

Har man ikke i forvejen kortet over de nuværende skoledistrikter og deres grænser.

 

Jo.

Men med hensyn til grænserne kan man jo ikke mærke, at kommunen overhovedet har tænkt i nye baner, efter at tre kommuner er slået sammen til én.

Og hvad der reelt er sket med konkret talmateriale bag lukkede døre, er flere af os jo uvidende om.

 

Nu kunne man så måske tro, at konsulentfirmaet får en opgave, der går ud på – uden skelen til politiske ønsker – at lave en objektiv vurdering af fakta og derefter fremsætte seriøse løsningsforslag, som politikerne så kan vælge imellem.

 

Men det lægger det ny flertal ikke op til.

Analysen skal give et slutprodukt, der falder i fire punkter, som over i købet er rangordnet.

 

Første prioritet har en skolestruktur, der så vidt muligt er anlægsneutral.

Det må af ganske almindelige borgere vel skulle forstås sådan, at det allervigtigste er, at der findes en samlet løsning – inklusive specialskole – hvor der stort set ikke skal bruges penge til om- og nybyggeri.

 

Næstvigtigst er en effektiv ressourceudnyttelse. Det må indebære, at der skal være flere elever i alle etablerede klasser, så der kan spares på den tungeste del i driften, nemlig lønningerne.

 

På tredjepladsen i rangfølgen kommer et ønske om, at der som minimum lukkes tre skoler.

Der følger ingen begrundelse med, men forslagsstillerne forestiller sig nok, at alle elever – også specialskoleelever - i hele kommunen kan rummes i klasser udelukkende i nuværende skolebygninger.

Og at der derved frigives så meget plads, at tre eller flere skoler bliver helt overflødige.

 

Først på fjerdepladsen i prioriteringen kommer ”fokus på kommunens udviklingsområder i forhold til bosætning”.

 

Her venter i hvert fald denne skribent på en tydeliggørelse af, hvad man helt konkret mener med ”kommunens udviklingsområder i forhold til bosætning”.

 

Betyder det, at man politisk ønsker at styre udvikling i kommunen sådan, at det kun er Bogense, Otterup, Søndersø og Morud, der skal nyde godt af en udvikling, der indebærer yderligere bosætning?

 

Eller holder man fast i den hidtidige branding af Nordfyn med fremhævelse af en række herligheder i en kommune, hvor vi i gennemsnit kun er ca. 64 mennesker om at dele en kvadratkilometer?

 

Lige nu skiltes der med opførelse af nye attraktive boliger i f.eks. Hårslev, og der forberedes byggemodning af to arealer i Veflinge – ifølge nye lokalplaner - til byggeri af et pænt antal nye boliger.

 

Og så må der i Nordfynstemas lederspalte igen spørges, om politikerne vil lægge en langsigtet plan for den samlede udvikling i kommunen.

 

Eller vil man uden overblik og klare visioner for et fremtidigt Nordfyn hutle sig igennem den ene løsrevne og møjsommelige beslutningsproces efter den anden – uden at der nødvendigvis er sammenhæng i beslutningerne eller i de resultater, der på længere sigt kommer ud af det?

 

Heldigvis har forslagsstillerne stillet i udsigt, at beslutningsprocessen op til en ny skolestruktur skal give mulighed for, at borgere og brugere inddrages i processen.

 

Som Nordfynstema tidligere har påpeget:

Det er uhyre vigtigt, at man i sådan en beslutningsproces medinddrager alle samarbejdspartnere og interessenter, så man gennem en gensidigt respekterende dialog får drøftet sig frem til løsninger, hvor alle involverede bagefter har en positiv oplevelse af at have et vist medejerskab til det, der i sidste ende bliver politisk vedtaget.

 

Den 1. marts 2011 var i fuld politisk enighed sat som deadline for beslutning om en ny struktur. Det holdt så ikke.

 

Med det ny forslag lægges der op til en proces og tidsplan, der giver en beslutning om en fremtidig skolestruktur senest i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2012.

 

 

Nordfynstema skulle efter planen snart lægge om til nyt tema.

Men fordi hele spillet om ny struktur nu i realiteten begynder forfra igen, kan Nordfynstema jo ikke slippe taget.
Det ville være inkonsekvent.

 

Alligevel overvejes en stille præsentation og udvikling af nyt tema, der så langsomt kan få fodfæste på sitet, samtidig med at den hidtidige linje bliver ført videre – måske frem til sidste behandling af Budget 2012.

 

Borgernes opmærksomme vagthund er her stadig og giver også fremover alle engagerede brugere af sitet mulighed for at komme til skålen med et bjæf eller flere.

 

 

 

Hvilket Nordfyn ønsker vi at have om 40 år?

 

23. marts fulgte TV2 Fyn op på tidligere besøg på og ved Ørstedskolen ved Rudkøbing.

 

Skolen er opført og ejes af et konsortium, der står for bygningernes drift og vedligeholdelse, herunder rengøringen.

Langelands Kommune har lejet sig ind på skolen. Det er sket på en 30-årig lejekontrakt, og den årlige betaling til konsortiet er 23 mio. kroner.

 

Skolen åbnede i august 2010 og har for tiden 930 elever, som er fordelt i 3 afdelinger for henholdsvis 0. – 4. årgang, 5. – 7. årgang og 8.- 10. årgang.

Skolen erstatter 5 langelandske skoler, der er blevet nedlagt.

Ved sammenlægningen har man nedlagt 26 lærerstillinger i kommunen.

Med den ny struktur har Langelands Kommune opnået en årlig besparelse på 15 mio. kroner.

 

Foruden Ørstedskolen er der nu på Langeland 2 mindre skoler, nemlig Humble Skole og Hou Skole begge med 0. – 6. klasse og SFO.

 

Ørstedskolens miljø er lyst og rummeligt, og man har rådighed over alle tænkelige moderne hjælpemidler.

 

Da skolen åbnede, var flere af eleverne utilfredse med hver dag at skulle bruge mere end 1½ time på transport og ventetid.

24. marts er det kommet frem, at Ørstedskolen er tynget af en gæld på 7 mio. kroner, og at 11 lærerstillinger skal nedlægges.

 

På Nordfyn har ”Firkløveret” foreslået, at en ny nordfynsk specialskole kunne etableres med Ørstedskolen som forbillede og ligeledes som et OPP-projekt.

Fra ”den anden side af salen” har man advaret sådan en løsning, fordi man er bekymret for de mulige negative økonomiske konsekvenser for kommunen fremover.

 

Der har også været tanker om at nedlægge stort set alle landsbyskolerne på Nordfyn.

I den anden ende af skalaen peges der på, at det ikke er nødvendigt at lukke én eneste af de nuværende nordfynske skoler, heller ikke for at skabe plads til specialskolen.

Her er løsningen en ændring af skoledistrikterne, så de eksisterende bygninger bruges mere hensigtsmæssigt med flere elever i klasserne og dermed færre lærere på lønningslisten.  

 

Men der mangler stadig noget meget væsentligt i de nordfynske overvejelser.

 

Hvilket Nordfyn ønsker vi at have om 40 år?

Er det et Nordfyn, hvor kun Bogense, Otterup, Søndersø og Morud har fået lov til at udvikle sig yderligere, og hvor stort set alle andre lokalsamfund kun er tiltænkt en rolle som mindre bosteder uden ret mange andre faciliteter end en kirke med tilhørende kirkegård?

Hvis det sidste er tilfældet, er det sikkert ikke nok, at de relativt få lokale ildsjæle for alvor trækker i arbejdstøjet.

 

Det er helt urimeligt at lave en ny skolestruktur, der ikke samtidig bygger på en klar overordnet kommunal udviklingspolitik, der peger årtier frem.

 

Og var det så ikke en idé samtidig at medtænke rådhusløsning, biblioteker og andre væsentlige elementer, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal tages fat på?

 

Prøv at nå frem til en samlet vision, som mange kan gå ind for i dag – også selv om man heller ikke i morgen har økonomien til at gennemføre det hele.

 

Læg en fast kurs!  

 

 

 

Der skal nye kort på bordet!

 

Økonomiudvalget har sendt 9 punkter vedrørende ny struktur videre til Kommunalbestyrelsen uden at tage stilling til dem.

De sager skal afsluttes, og det kan ske ved en række afstemninger med snævre flertal på mødet den 31. marts.

 

Men bringer det en visionær og langtidsholdbar strukturløsning nærmere?

Skaber det en bæredygtig afklaring, som bygger på en bred politisk tilslutning?

Næppe!

 

Der skal nye kort på bordet.

 

Nordfynstema må derfor kraftigt opfordre til, at man ikke bare sidder med hænderne i skødet og venter på, at det bliver forår.

 

Brug tiden til at komme op på hesten igen!

Vend tilbage til det oprindelige udgangspunkt og lad jer inspirere til nye løsninger.

Læg fordommene til side og drøft mulighederne igennem uden at skele til gamle og nyere alliancer mellem partier og enkeltpersoner.

 

Politikerne bør med hjælp fra administrationen blandt andet se nærmere på Arne Pedersens forslag til ny skolestruktur.

 

Ting kan blive væk – også læserbreve i et lokalblad - så her præsenterer Nordfynstema Arne Pedersens tekst en gang mere:

 

 

”Et gratis forslag til ny skolestruktur

 

Som gammel tidligere administrativ medarbejder i Nordfyns Kommune undrer det mig, at politikerne ikke har ændret skolestrukturen i kommunen.

I stedet reduceres andre områder, fordi der ikke er midler til at opretholde tidligere serviceniveau. Reduktioner, som jeg synes, vi ikke kan være tjent med. For Morud-området kan jeg blandt andet nævne manglende mulighed for benyttelse af offentlig transport i weekenden samt ”lange” og uskønne grønne områder.

 

Skolestrukturen

Hvad hvis I politikere kunne få ca. 40 mill. Kr. årligt ved blot at ændre skoledistrikterne, så har I muligheder!!!

Følgende forslag koster – efter min opfattelse – ca. 40 mill. Kr. mindre end nuværende struktur.

 

Lav følgende fem skoledistrikter:

1. Vestdistriktet bestående af Havrehedskolen, Veflinge Skole og Hårslev Skoles nuv. skoledistrikter.

2. Norddistrikt bestående af Bogense Skole og Kongslundskolens nuv. skoledistrikter.

3. Syddistrikt bestående af Søndersøskolen, Løkkemarkskolen samt dele af Horsebækskolens nuv. Skoledistrikter.

4. Østdistrikt bestående af Otterupskolen, Nordvestskolen, Skovløkkeskolen samt dele af Horsebækskolens nuv. Skoledistrikter.

5. Midtdistrikt bestående af Særslev skole, Krogsbølleskole samt Klinteskolens nuværende skoledistrikter.

Lav én ledelse i hvert distrikt og én skolebestyrelse – brug skolebygningerne i de enkelte områder til undervisning og pasning (herunder hjemtagelse af børn til specialundervisning i syddistriktet, læs Søndersøskolen).

Det er ikke bygningerne, der er den væsentlige omkostning ved undervisning, men lærerlønningerne.

Ovennævnte skal selvfølgelig betyde, at elevtallet hæves til ca. 22 elever pr. klasse, som Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening anbefaler.

Besparelsen kommer af, at elevtallet hæves pr. klasse. Med ovennævnte forslag vil det heller ikke være nødvendigt at have både en skolechef og en viceskolechef ansat. Desuden bør der ikke ansættes en leder til specialskolen, men ledelsen heraf integreres i skoledistrikt Syd.

Koordinering af skolebuskørsel, så den kollektive transport i kommunen forbedres.

Ved en koordinering af skolebuskørslen bør kommunens borgere kunne blive transporteret rundt i kommunen. Det er af stor betydning, at der er en mulighed for dette i en kommune med vores arealstørrelse.

¤ Et noget mere ensartet undervisningsniveau i kommunen. Forskel på at undervise få/mange – færre distrikter giver mere ensartet ledelse.

¤ Bedre klasser – det kan være svært at gå i en klasse med 7 elever (f.eks. 6 drenge og 1 pige).

¤ Nordfyns Kommune har mange uden erhvervsuddannelse. Hvad er årsagen hertil?

Kan det skyldes, at de ikke har den fornødne grundviden fra folkeskolen?

Hvis det er tilfældet, ville jeg bruge nogle af de ca.40 mill. Kr. mit forslag giver, til at give bedre undervisning lig med flere undervisningstimer.

Flere fordele:

¤ Bedre kollektiv trafik

¤ Bevarelse af nuværende skoler

¤ En langsigtet løsning på skolestrukturen

¤ Specialskolen skal selvfølgelig indarbejdes, da der vil blive ledige lokaler

Større mulighed for specielle indsatser overfor den enkelte elev i et større skoledistrikt. (I dag kan det være en betydelig udgift for en lille skole at skulle lave en særlig indsats for en elev)

¤ Arbejdsro for de ansatte

¤ Mulighed for ansættelse af læreruddannede vikarer i de enkelte distrikter

 

Hvis I som politikere stadig mangler penge, kunne I træffe hurtigere beslutninger.

Se så at arbejde sammen politikere!

 

Arne Pedersen

Engvej 11

5462 Morud”

 

 

Forslagene omfatter ikke noget om børnehaverne, men se nu nærmere på dem alligevel.

Uden fordomme.

Nordfynsk middelmådighed i folkeskolen?

 

Blandt mange skolefolk landet over er der med rette en betydelig skepsis over for PISA-undersøgelser og andet i den boldgade.

Man kan udvælge nogle snævre fagområder, som børn så testes på.

Men tegner det et retvisende billede?

I flere lande tilrettelægger man åbenbart undervisningen sådan, at eleverne forberedes ekstra godt på at løse lige nøjagtig den type opgaver, der ligger i sådanne tests.

Det er ikke dansk stil.

Her lægger vi også vægt på sociale kompetencer, kreativitet, samarbejde osv.

Det er færdigheder, som det ikke er så let at lave firkantede målinger på.

 

(Egentlig er det tankevækkende, at danskerne i årtier har klaret sig helt fint også på internationalt plan, når det åbenbart står ringe til med skolekundskaberne.)

 

Men nu er gennemsnitskaraktererne fra folkeskolens afgangsprøve i 2010 gjort offentligt tilgængelige, og så må vi da se på dem.

 

På Fyn har elever på 182 skoler afsluttet 9. klasse i 2010.

I den følgende lille oversigt nævnes de nordfynske folkeskoler med overbygning.

Første tal efter skolens navn er placeringen ud af 182 fynske skoler.

Det efterfølgende viser skolens samlede gennemsnitskarakter:

 

Havrehedskolen, nr. 56 – 6,8

Otterup Skole, nr. 81 – 6,5

Krogsbølle Skole, nr. 119 – 6,1

Søndersøskolen, nr. 123 – 6,0

Bogense Skole, nr. 133 – 5,6

Særslev Skole, nr. 163 – 5,2

 

Vi må vel indrømme, at det ikke ligefrem er imponerende.

 

Forskere er kommet frem til, at der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og socialt niveau i lokalområdet.

Det kan godt forklare, at Havrehedskolen med Morud og Bredbjerg som basis står stærkest i statistikken.

Men netop statistik skal man være varsom med at bruge alt for skråsikkert.

Eksempelvis ville Søndersøskolen have rangeret højere, hvis karaktererne i et enkelt fag ikke havde skilt sig markant ud til den negative side.

Tilfældigheder kan spille ind, og det er næppe helt det samme billede, der tegnes hvert år.

 

Folkeskolerne skal groft sagt tage de elever, der nu engang bor i skoledistriktet, for folkeskolen er folkets skole – på godt og ondt.

På privatskolerne kan man selv vælge sine elever og vælge dem fra, der er uønskede.

Forældre, som vælger en privatskole til deres børn, kan gøre det som en tradition, eller fordi man af andre grunde er særlig bevidst i sit valg.

Kan det så smitte af på prøveresultaterne?

 

Lad os se på Otterup, hvor Otterup Skole og Otterup Realskole ligger.

Otterup Skole fik en placering som nr. 81 med gennemsnitskarakteren 6,5.

Otterup Realskole blev nr. 11 med gennemsnitskarakteren 7,7.

Er det tilfældigt?

 

Lad os gå til en nabokommune:

Brenderup Skole blev nr. 132 med gennemsnitskarakteren 5,9

Brenderup & Omegns Realskole nr. 15 med 7,6

 

Er den hurtige dom så, at folkeskolerne er noget juks, og privatskolerne er den lige vej til en fremtid i sus og dus?

 

Det vil være forkert at ræsonnere sådan.

Flere kender sikkert eksempler på mønsterelever, som aldrig rigtig fik udnyttet deres potentiale som voksne.

Og mange har slæbt sig gennem skoletiden og har siden klaret sig bemærkelsesværdigt godt.

 

OK, der er utvivlsomt en sammenhæng mellem social arv og succes i skolen.

Men i disse år ser vi f.eks., at piger fra indvandrerfamilier klarer sig rigtig godt hele vejen gennem uddannelsessystemet, fordi de er meget bevidste om, at det er vejen til en god fremtid for dem. Generelt er drengene ikke nær så målbevidste, og karaktererne bliver derefter.

 

De nordfynske tal må da give noget stof til eftertanke.

Vi kan ikke bare skubbe det fra os og sige, at så klarer de unge sig nok så meget bedre på nogle områder, hvor de ikke bliver målt og vejet.

 

Gode lærere og et trygt og godt miljø er selvfølgelig en del af en bedre udvikling.

Mere motivation hos børn og unge – og deres forældre - trækker også den rigtige vej.

 

Selv om ”flere penge” ikke er løsningen på alt, må vi dog konstatere, at det er op ad bakke for de nordfynske folkeskoler, at ressourcerne bliver endnu mere sparsomme i det kommende skoleår.

 

Skolebestyrelsesformændene har påpeget problemet, og flere i kommunalbestyrelsen er opmærksomme på det.

Men det er jo ikke nok.

 

Det nytter ikke meget at bruge masser af tid og energi på at lave en ny skolestruktur, hvis kvaliteten i folkeskolen alligevel bliver middelmådig.

 

Lad os få mere begejstring og mere engagement på og omkring skolerne!

 

Hvornår er man inhabil?

 

Løsgænger Mette Hjorths medlemskab af Familieudvalget ser ud til at kunne ophøre, fordi ”unavngivne personer” peger på, at hun som institutionsleder er inhabil i udvalget.

 

Alle de stående udvalg blev bemandet på det dramatiske konstitueringsmøde på Bogense Rådhus den 16. december 2009.

I forbindelse med ”borgmesterkuppet” blev forslag til de enkelte stående udvalgs sammensætning drøftet og godkendt.
Den aften blev Mette Hjorth medlem af det ny Familieudvalg.

Men udviste man rettidig omhu? 

Den ny kommunalbestyrelse tiltrådte 1. januar 2010, og lige siden har udvalgenes sammensætning været som vedtaget ved konstitueringen, hvor ingen stillede kritiske spørgsmål.

 

Efterfølgende har der godt nok været sat spørgsmålstegn ved Mette Hjorths habilitet i Familieudvalget, men forud for det aflyste udvalgsmøde 8. marts figurerede hun fremdeles som udvalgets næstformand og havde med sit brud med A-gruppen og med det hidtidige flertal for en strukturaftale inklusive specialskole på Løkkemarkskolen bragt sig i en speciel situation i kommunalbestyrelsen:

Mette Hjorth var reelt blevet den berømte tunge på vægtskålen, og balancen vippede også i Familieudvalget.

 

Det er således ikke vanskeligt at se et motiv til, at ”man” pludselig ønsker Mette Hjorth fjernet fra posten i Familieudvalget.  

 

Lad os nu være konkrete og se nærmere på ”Lov om kommunernes styrelse”, § 29, stk. 2.

Her kan man læse:

 

”Medlemskab af et stående udvalg er udelukket for

 

a)      ansatte, der over for udvalget er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, og disses stedfortrædere og

b)      ansatte, der i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for et forvaltningsområde, der henhører under udvalget.”

 

Kommunalbestyrelsen skal på sit møde den 31. marts tage stilling til Mette Hjorths habilitet i forhold til Familieudvalget.

Det vil næppe blive svært at træffe en afgørelse.

 

Denne sag kan så inspirere til, at man stiller spøgsmålet:

Har Familieudvalget eller andre udvalg i Nordfyns Kommunes historie haft et medlem, hvor man med henvisning til den kommunale styrelseslovs § 29, stk. 2 må konstatere, at der var tale om inhabilitet?

Det sikkert overraskende svar gives ikke her.

Find det selv!

 

Der er fra den gamle Søndersø Kommune årtier tilbage eksempler på, at spørgsmål om habilitet / inhabilitet har fyldt pinligt meget såvel i kommunalbestyrelsen som i medierne og i den dagsaktuelle debat.

Det var destruerende, at fnidder og personkampe skyggede for det politiske arbejde, når den ene part og den anden truede med at inddrage Tilsynsrådet!

 

I dag burde vi vide bedre.

 

Derfor må vi håbe, at den aktuelle sag får et værdigt forløb og en lige så værdig afslutning, der er i fuld overensstemmelse med lovgrundlaget.

 

Og lad os så komme videre!

Lyt til Arne Pedersen!

 

Arne Pedersen har i dag et meget vigtigt indlæg i Ugeavisen Nordfyn.

 

”Et gratis forslag til ny skolestruktur” er titlen på en meget kompetent fremstilling, der afsluttes med en kraftig opfordring til politikerne om at arbejde sammen.

 

Arne Pedersen har fra sit mangeårige virke på chefniveau i administrationen i Søndersø Kommune og senere Nordfyns Kommune en betydelig indsigt i kommunens økonomiske forhold - også ude i detaljerne.

 

Derfor er der virkelig god grund til, at politikerne, den nuværende administration og alle vi andre tager Arne Pedersens forslag seriøst.

 

En af Arne Pedersens hovedpointer er, at det ikke er bygningerne, der er den væsentligste omkostning ved undervisning, men lærerlønningerne.

 

Arne Pedersen foreslår, at man bevarer de nuværende skoler.

Ved en ny inddeling i skoledistrikter skal man hæve elevtallet til ca. 22 pr. klasse, hvilket vil skaffe betydelige besparelser, samtidig med at der kan spares endnu mere ved, at man har færre ”høvdinge” i systemet.

Specialskolen skal indarbejdes i nuværende på Søndersøskolen, idet der med forslagets gennemførelse bliver ledige lokaler.

 

Arne Pedersen peger også på andre væsentlige gevinster, som man selv kan læse mere om i Ugeavisen Nordfyn.

 

Nordfynstema anbefaler alle til at tage imod Arne Pedersen forslag med åbent sind.

Ingen ”hellige kører” bør stå i vejen for en fordomsfri drøftelse ud fra hans vægtige oplæg.

 

Selv om forslaget næppe bliver nævnt på dagens møde i Familieudvalget, er der rigtig gode grunde til, at det hurtigt bliver en væsentlig del af grundlaget i den videre proces med at nå frem til en langtidsholdbar løsning, der bakkes op af et bredt flertal i kommunalbestyrelsen.


Kommentarer er meget velkomne på Nordfynstemas debatside.

Hvad vil Morten Andersen og Venstre?

 

Nordfynstema har spurgt før og har stadig ikke fået et klart svar.

 

Med Mette Hjorths seneste udmelding er styrkeforholdet i den nordfynske kommunalbestyrelse ubetinget blevet ændret.

 

Ikke alene specialskolens placering, men også den øvrige del af en ny skolestruktur er stadig i spil; dog nu med mulighed for nye alliancer bag kendte eller nye forslag.

 

Reelt er aftalen fra 19. november 2010 revnet, og et andet flertal på 13 mod 12 kan måske samles om en anden model.

 

Men store forandringer, der gennemføres af et smalt politisk flertal, er fortsat ikke ønskværdige – uanset hvem der tegner den snævre majoritet.

 

Derfor vil det være helt grotesk, hvis Morten Andersen nu opnår 13 politikeres opbakning til en løsning, der undsiges af det hidtidige flertal minus Mette Hjorth.  

 

I ”gamle dage” sagde man, at hvis man venter længe nok, kan man blive konge i Sverige.

Morten Andersen havde is i maven, da han 14. december 2009 til manges forbløffelse kunne sætte sig i borgmesterstolen.

Nu har han igen opnået mulighed for en gevinst ved at forholde sig afventende og slå til på det rette tidspunkt:

Morten Andersen er på trods af svære odds i strukturforløbet pludselig kommet i en vinderposition.

 

Vil Venstre nu prøve at få et flertal for gennemførelse af egne visioner?

Vil man søge bred opbakning til f.eks. Firkløverets kompromisforslag med mulighed for én eller flere varianter?

Eller vil man prøve at samle stor tilslutning til en kombination af dele af det hidtidige flertals indstilling og nye elementer?

 

Svarene får vi måske inden længe – med mindre et flertal vælger at slå koldt vand i blodet og tålmodigt arbejde for at skaffe et bedre beslutningsgrundlag, inden der skal stemmes i byrådssalen.

 

Uvisheden er ikke blevet mindre hos børn og voksne omkring Klinteskolen, Kongslundskolen, Hårslev Skole, Veflinge Skole, Løkkemarkskolen, Horsebækskolen, Nordvestskolen og Skovløkkeskolen – og omkring flere børnehaver.

 

Og der spekuleres vel også i Bogense, Otterup, Søndersø, Morud, Krogsbølle og Særslev?

27.02.11:



Placeringen får da konsekvenser

(Skrevet før Nordfynstema fik kendskab til Mette Hjorths exit fra A-gruppen)  

Steen Brydegaaard (F) har for nogle dage siden til Fyens Stiftstidende sagt, at han godt kan forestille sig, at resten af 5 parters aktuelle strukturforslag kan realiseres, selv om specialskolen måske kommer til at ligge i Søndersø.

Samtidig har SF tonet rent flag mht. Løkkemarkskolen:

Partiet ønsker ikke at lukke Løkkemarkskolen, hvis bygningerne ikke skal tages i brug til andet formål.

 

Men hvad sker der med ”resten af skolestrukturen” hvis Løkkemarkskolen fortsætter uændret som lokalt forankret folkeskole efter sommerferien 2012?

 

Så skal Løkkemarkskolens skoledistrikt ikke splittes op.

I det hidtidige flertals forslag har man ved præsentationen tænkt sig, at børnene i Roerslev-området skal ind under Krogsbølle Skoles skoledistrikt.

Tilsvarende at Klinteskolen skal modtage børnene fra Nr. Højrup og Nr. Nærå, mens Horsebækskolen i Hjadstrup skal undervise børnene fra Uggerslev og Bederslev.

 

I mellemtiden er det kommet frem, at lukning af Børnehaven Dalskovreden i Roerslev ikke længere indgår i planen.

Det gør derimod flytningen af Græshoppen i Lunde til ny børnehave i Hjadstrup og flytningen af Sneglehuset i Egense til ny børnehave i Krogsbølle.

Men de 2 sidstnævnte børnehaver får så ikke tilgang af så mange børn som oprindeligt tænkt, især fordi Dalskovreden åbenbart overlever denne gang.

 

Med lukning af Løkkemarkskolen og fordeling af eleverne derfra i eksisterende klasser på naboskoler har man regnet med en årlig driftsbesparelse på omkring 6 mio. kroner.

Dén økonomiske gevinst går kommunen glip af ved Løkkemarkskolens fortsatte status som folkeskole.

 

Så man kan ikke pille en enkelt brik ud af spillet, uden at det får konsekvenser.

 

Med hensyn til Løkkemarkskolens overlevelsesmuligheder bliver det interessant, om SF med sin udmelding sikrer politisk opbakning til skolens fortsatte eksistens.

En anden mulighed er, at Socialdemokraterne holder fast i en oprindelig udmelding om lukning og samler et nyt flertal med tilslutning fra Venstre, der vel ikke ret meget længere kan lurepasse, når det handler om stillingtagen til lukning af skolen i Uggerslev.

 

Placeringen af specialskolen har meget høj prioritet lige nu.

Men politikerne opfordres på det kraftigste til også at indgå i en positiv dialog med skolebestyrelsen ved Løkkemarkskolen.

Folk med godt lokalkendskab og fingeren på pulsen kan hjælpe kommunalbestyrelsen med at sikre et betydelig bedre beslutningsgrundlag end dét, der ligger anskudt lige nu.


Tænk jer nu godt om!

 

Det er fortsat gratis for en kommentator på Nordfynstema at komme med bemærkninger fra sidelinjen.

Så her er en opfølgning efter Mette Hjorths klare udmelding:

 

Mette Hjorth (A) vil have alle muligheder for placering af en specialskole i Søndersø undersøgt grundigt, før hun eventuelt alligevel vil tilslutte sig, at den skal ligge på Løkkemarkskolen.

 

Det signal opfattes af flere sådan, at flertallet er tippet, og at det nu er Venstre og Firkløveret, som sammen med socialdemokraten Mette Hjort har overvægten i en ny 13-12-situation.

 

Men åbner det for, at hele det hidtidige flertals plan går totalt i spåner, og for at en større serie af skolelukninger rykker meget tættere på?

 

Løsgænger Ingmar Madsen fra Firkløveret signalerer vilje til et bredt samarbejde.

Det samme gør V-gruppeformand Mogens Christensen.

 

Men så sent som i søndags udtalte borgmester Morten Andersen (V) i Fyens Stiftstidende sig mere bombastisk i selskab med borgmestrene fra Nyborg og Faaborg-Midtfyn:

Morten Andersen er misundelig på de to borgmesterkolleger over deres skolelukninger og ønsker sig flere lukninger af skoler og børnehaver på Nordfyn.

 

2. viceborgmester Jytte Madsen (C) - og med i Firkløveret - siger i dag til P4 Fyn, at Konservative med den ny situation ser nye muligheder for at få lukket flere nordfynske folkeskoler.

 

Imens er der i forhold til medierne en udbredt tavshed hos de øvrige socialdemokrater og hos SF, Nordfynslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Man er vel groggy og har brug for at komme til hægterne igen.

 

Tænk jer nu godt om!

I denne spalte er der tidligere blevet opfordret til et bredere samarbejde.

Men indrømmet. Det er svært.

 

8 kommunalbestyrelsesmedlemmer lovede før valget, at de ikke ville lukke skoler.

Venstres visioner peger en ny skolestruktur med 4 større skoler fordelt i Bogense, Otterup, Søndersø og Morud og også med Særslev Skole og Krogsbølle Skole som fortsatte aktører. Alle andre kommunale skoler kan være i spil, når et større antal af dem ønskes nedlagt af Venstre.

Som kompromis har Firkløveret foreslået, at Veflinge Skole, Klinteskolen og Horsebækskolen lukkes.

Inden aftalen med de 4 partnere pegede Socialdemokraterne på, at Klinteskolen og Løkkemarkskolen som de mindste skulle nedlægges.

 

Men hvor bredt kan og vil man favne i en kommunalbestyrelse, hvor spredningen i holdninger er så stor?

 

Der er stadig utrolig mange aspekter, som fortsat ikke er ordentligt undersøgt.

Det største er nok specialskolens placering.

 

Hvis man i iver efter en hurtig beslutning laver en hovsaløsning i den nuværende situation, er risikoen for fatale konsekvenser overhængende:

 

Når man piller ved et enkelt element, kan det uden omhu og omtanke give meget uheldige og utilsigtede følgevirkninger andre steder i systemet.

 

Og helt galt kan det gå, hvis man påtænker at gå endnu mere kontant til værks.

 

Lige nu er det ikke kun i kommunalbestyrelsen, pulsen er høj.

Rundt omkring i kommunen går forældre, børn, ansatte og mange andre nu i uvished og utryghed:

 

Lukker de så vores skole?

Skal vores børnehave alligevel ikke med i en landsbyordning?

 

Lige nu er der rigtig meget brug for mange nordfynske kommunalpolitikere, som kan bevare roen og fatningen og tænke ansvarligt længere frem end til det næste kommunalvalg.

Vælter korthuset?

 

Den politiske magtbalance i Nordfyns Kommune kan vippe lige her og nu.

Den oplysning kan nok være en overraskelse for de fleste voksne på Nordfyn.

 

For kun TV2 Fyn har fredag aften fortalt, at socialdemokraten Mette Hjorth er blevet betænkelig ved sin hidtidige rolle i hele det store spil om struktur og specialskole.

Hun vil forsøge at rokke ved A-gruppens hidtidige synspunkter, især angående specialskolens placering.

 

Fyens Stiftstidendes abonnenter og besøgende på avisens website har her 3 dage efter endnu ikke fået så meget som en linje med information om sagsbehandlingen af de to emner på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde.

Om det skyldes en bevidst prioritering, eller om journalisterne – forståeligt! - har snorksovet allerede efter den første times mødepalaver, må monopolavisen selv gøre rede for.

 

Allerede torsdag aften kunne Nordfynstema oplyse, at Venstre og Firkløveret havde lidt nederlag, og dagen derpå blev der udbygget med et fyldigere referat.

Nu samles trådene igen:

 

Torsdag aften havde Firkløveret 2 forslag på dagsordenen efter ønske fra Venstre.

De 2 forslag var inden da begge blevet afvist af et flertal både i Familieudvalget - hvor Mette Hjorth repræsenterer Socialdemokraterne – og i Økonomiudvalget.

Efter utrolig lang tids debat i kommunalbestyrelsen blev forslagsstiller Ingmar Madsen fra Firkløveret bedt om at formulere en kort tekst, der skulle til afstemning.

Teksten indeholdt en passus om, at kommunalbestyrelsen skulle vende tilbage til at undersøge mulighederne for at placere en specialskole i Søndersø.

 

Venstre og de 3 tilstedeværende fra Firkløveret stemte for forslaget, hvilket var 11 stemmer ud af 24 mulige.

Imod stemte 4 socialdemokrater og ”resten af salen”, hvilket var 12 stemmer.

Mette Hjorth (A) undlod synligt overraskende for mange af de tilstedeværende at stemme.

Dermed faldt forslaget – uden at Mette Hjorths uventede blanke stemme blev udslagsgivende.

 

Næste maratonpunkt byggede på et kompromisforslag til ny skolestruktur. Også her stod Firkløveret bag, og ”forhistorien” i Familieudvalg og Økonomiudvalg var den samme.

Venstre havde ønsket sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Det kom den så.
Læseren skal her skånes for den næsten ørkesløse række af mere eller mindre relevante og/eller seriøse indlæg.

Da talelysten efterhånden var ebbet ud, stod man over for en afslutning af punktet.

 

Til nogen overraskelse valgte Ingmar Madsen, at punktet skulle afsluttes uden afstemning.

Dermed havde Venstre og Firkløveret reelt tabt begge sager på gulvet.

Familieudvalgsformand Tessa Gjødesen (V) og borgmester Morten Andersen (V) stod til at skulle arbejde loyalt for gennemførelse af ”13-flertallets” indstilling.

 

Mindre end 24 timer efter faldt bomben i TV2 Fyns nyhedsudsendelse kl. 19.30:

Mette Hjorth var tilsyneladende i opposition til sin egen gruppe, og dermed kunne magtbalancen i kommunalbestyrelsen reelt blive ændret.

 

Ville Mette Hjorth også have undladt at stemme, hvis det også var kommet til afstemning om Firkløverets kompromisforslag?

Det får vi nok aldrig at vide.

 

Hvorfor fravalgte Ingmar Madsen en afstemning, der måske yderligere havde afsløret en sprække i Flertalsgruppens sammenhold, når der nu egentlig kunne ”lugtes blod”?

 

Intet tyder på, at Mette Hjorth inden mødet havde meldt sin holdning ud i den socialdemokratiske gruppe.

Derfor overraskelsen på maratonmødet – og overraskelsen i TV2 Fyns nyhedsindslag, hvor A-gruppeformand Kim Johansen (A) ikke ønskede at kommentere, før man havde klaret situationen af i gruppen.  

 

Det er helt op til A-gruppen at få styr på situationen på ”familieråd”.

Men mon ikke der snakkes og gættes i andre grupper, både inden for det hidtidige flertal og inden for det hidtidige mindretal?

 

Vi andre kan imens fundere over, om Mette Hjorth nu får trukket tæppet væk under fødderne på vinderne fra torsdagens fejder – og om torsdagens tabere i sidste ende går hen og bliver vindere.  

 

Også denne situation illustrerer, at forarbejdet til de store beslutninger ikke har været grundigt nok.

 

Ender det med, at alt om specialskole og ny struktur udsættes på ubestemt tid.

Eller venter der os endnu større overraskelser?

 

Lige nu ligger afgørelsen som en tikkende bombe i A-gruppen.

Er de uvenner i kommunalbestyrelsen?

 

Vi var 3 ”menige” tilhørere til torsdagens maratonmøde på Bogense Rådhus.

De to andre kan sikkert erklære sig enige i, at de hverken slås eller er ubehageligt ondskabsfulde over for hinanden, de 24 folkevalgte, der skulle gennem en lang dagsorden.

 

For det meste var tonen rigtig god.

Der røg undervejs nogle enkelte finker af panden – og det blev påtalt.

Der blev krydret med lidt godmodige drillerier, og ”venner” og ”fjender” kunne more sig over de samme pudsigheder på den lange rejse på argumentationernes vidtstrakte kontinent.

Og så er det jo altid godt at begynde med en fællessang.

 

Nordfynstemas udsendte sendte tanker tilbage til kommunalbestyrelsesmøder i Søndersø for årtier siden. Hvis man dengang kom 20 minutter efter mødets start, kunne det være forgæves.

En benhård mødeledelse afskar alle fra at spilde bestyrelsens kostbare tid med unødvendig palaver.

Sådan var det bestemt ikke i Bogense torsdag aften, hvor en groggy referent forlød mødet efter 3½ times ”underholdning”.

Da var 15 punkter ”overstået”, og der resterede 10.

Godnat, Ole!

 

OK, der er kommunalbestyrelsesmedlemmer / grupper, som ikke er repræsenteret i alle udvalg, og de skal også have en chance for at høre og blive hørt.

 

Størst indtryk gjorde det nok, da der blev stemt om specialskoleplacering i Søndersø.

Her valgte socialdemokraten Mette Hjorth at sprænge ”partidisciplinen” ved at undlade at stemme.

Hun så ikke begejstret ud, og siden har mindst én af os tre tænkt:

Får hun så verbale øretæver bagefter, eller var det clearet i forvejen? Er det en sprække i sammenholdet mellem de 13 eller hvad?

 

Gert Rasmussen (A) fandt det nødvendigt at kritisere Firkløveret for at ville lukke Veflinge Skole. Efterfølgende ”tilbød” Mogens Christensen (V), at man da kunne lukke Hårslev Skole i stedet – hvortil der blev returneret, at så fik Brenderup Realskole i hvert fald en masse nye elever.

Det er jo seriøs politik på topniveau!

 

Jo, kære læser. De er uenige i kommunalbestyrelsen, og ulykkeligvis er grøften gravet sådan, at der er 12 på den ene side og 13 på den anden.

Er den ene gruppe så mere fornuftig / ansvarsbevidst end den anden?

Det nægter jeg at svare på, men her en nok så klar dom:

 

Begge hold mangler fortsat at kunne melde ud med overbevisning, at alle argumenter er velunderbyggede, og at alle aspekter er undersøgt til bunds og klaret af gennem en imødekommende dialog med alle interessenter i det vidt forgrenede kompleks, som en ny struktur er.

 

Økonomisk bevæger man sig på gyngende grund.

En forudsætning for at spare mange penge på eget specialskoletilbud er bortfald af rigtig dyr kørsel med specialskolebørn.

I de dyreste tilfælde er taksten efter sigende lige nu 200.000 kr. pr. år pr. barn – i billigste 100.000 kr. Men vælger forældrene pludselig at bringe og hente deres barn, hvis skolen ligger i egen kommune?

Hvad koster det reelt at omdanne Løkkemarkskolen til en velindrettet specialskole med alt hvad det indebærer?

Er en OPP-løsning i Søndersø dyrere eller billigere end etablering i Uggerslev – og er prisen underordnet, hvis placeringen bliver i Søndersø?

Eller er OPP principielt en åbenbaring eller en tikkende økonomisk bombe?

 

Det kan være farligt, når en sølle referent begynder at tænke egne tanker.

Men alligevel:

Hvorfor dælen skal man absolut jage de her knap så grundigt forberedte ændringer igennem?

Hvorfor har man ikke lyttet ordentligt til det gode råd fra Regeringens Rejsehold?

”Giv jeg tid og gør det grundigt i landkommunerne. Giv jer selv op til 5 år til at kulegrave det hele, inden I beslutter jer for gennemgribende strukturændringer”.

 

Jo, de godmodige folkevalgte har følt det økonomiske pres så stort, at der måtte handles hurtigt.

Egen specialskole havde længe ligget klar i sparekataloget, og så var det snublende nærliggende at ændre hele strukturen samtidig.

Det har man forpligtet hinanden på.

Oven i købet var 1. marts 2011 sat som deadline for de endelige beslutninger.

Og det holder jo ikke. Hverken med datoen eller med indholdet.

 

Der burde på gårsdagens dagsorden have været følgende punkt:

Udsættelse af ny struktur inklusive specialskole indtil 2014!

 

Så havde man givet hinanden ordentlig tid til at følge Rejseholdets gode råd.

Oplægget til ny struktur kunne indgå åbent og ærligt i valgkampen i 2013, og ingen politiker behøvede bagefter at skulle løbe fra de frisk erindrede valgløfter, fordi der var opstået en ny og uventet politisk situation.

 

Indrømmet. Det er let og aldeles gratis for en selvbestaltet referent at komme med den slags utidige og sikkert voldsomt underlødige kommentarer.

 

Men også ros til politikerne:

Det er utroligt, at I gider bruge så meget af jeres tid og energi på at knokle i modvind og op ad bakke.

Hvor må det være deprimerende, at meget mere handler om at begrænse forringelser end om at skabe nye værdier i en hårdt trængt kommune!

 

Jo, referenten gjorde en masse notater.

Nogle af de ubrugte serveres måske i en kommende leder.

 

Nordfynstemas debatside står fremdeles til rådighed for alle, som har noget på hjerte vedrørende specialskole / ny struktur.

Det gælder også i høj grad engagerede kommunalpolitikere.

I går – med kun tre tilhørere - viste flere af jer jo, at I ikke havde noget imod at ytre jer.

Så hold jer ikke tilbage.

På Nordfynstema kommer jeres synspunkter ud til mange flere end tre.

Og Nordfynstemas stamgæster er ikke de sløveste padder nord for E 20.

 

Tak for en tankevækkende aften blandt venner, hvoraf én udtrykte sin medfølelse med en segnefærdig tilhører!

Specialskolens placering

 

Bekymrede forældre i Støttegruppe Nordfyn har inviteret nordfynske politikere til møde om den ny specialskoles placering

TV2 Fyn dækkede begivenheden i går.

 

Af billederne fremgik det, at kun få af kommunalbestyrelsens medlemmer deltog.

 

Britt Andersen fra Støttegruppe Nordfyn påpegede, at specialskolebørn skal have normale børn at lege med og spejle sig i. Derfor fandt hun, at en placering af specialskole på Løkkemarkskolen vil være et brud på ånden i FN´s handicapkonvention.

Britt Andersen sammenlignede flertallets indstilling med det syn, man havde på specialundervisningen tilbage i 1970´erne.

 

Borgmester Morten Andersen (V) var enig med de bekymrede forældre og henviste til eksperter, som fraråder en placering af specialskolebørn så langt væk fra normalområdet.

Han understregede, at løsningen skal være fremadrettet og give børnene de bedst mulige rammer.

- Der må ikke gå politik i det, udtalte Morten Andersen, der er med i mindretalsgruppen på 12 kommunalbestyrelsesmedlemmer.

 

Som modvægt havde TV2 Fyn valgt at vise foto af Kim Johansen (A) ledsaget af hans kommentarer til sagen.

Kim Johansen mente, at flertallet på 13 i kommunalbestyrelsen peger på en god løsning, der kan udbygges efter behov, når man starter med 6 elever.

Han synes ikke, at en placering i Uggerslev, er noget problem.

- Der må være en gradbøjning, sagde Kim Johansen.

 

Fra fletalsgruppen sås Dorte S. Brown (N) som deltager i mødet.

Fra Firkløveret var Jytte Madsen (C) og Ingmar Madsen (løsgænger) mødt op til dialog med initiativtagerne, som de næppe har været uenige med.  

 

I aften skal den samlede kommunalbestyrelse tage stilling til Firkløverets forslag, både om specialskolens placering og om den samlede skolestruktur.

 

Det sandsynlige udfald er, at flertalsgruppen nedstemmer begge forslag.

Men i nordfynsk politik skal man aldrig tage noget for givet.

 

Vil timerne op til mødet blive brugt til nye kontakter, nye kompromisforslag, nye reelle forhandlinger og fremstrakte hænder?

 

Nordfyns Kommune har stadig hårdt brug for, at et klart flertal står bag de vigtigste beslutninger, der træffes i kommunalbestyrelsen.

 

 

 

Stærkt udspil fra Sneglehuset

 

Børnehaven Sneglehuset i Egense er stærkt lukningstruet.

Det er der bred politisk enighed om i kommunalbestyrelsen.

Uanset om man tager flertallets plan, Venstres udspil eller Firkløverets kompromisforslag er det en kendsgerning:

Alle peger på en lukning af Sneglehuset med efterfølgende flytning af børnene til ny børnehave i Krogsbølle eller Hjadstrup.

 

Derfor er det opsigtsvækkende, at en arbejdsgruppe nedsat af forældrebestyrelsen ved Sneglehuset nu har spillet ud med et forslag, der vil kunne give endnu mere liv i Egense, hvis det kan realiseres.

 

Forslaget går ud på, at Sneglehuset skal blive DGI-godkendt og have sport, leg og anden fysisk udfoldelse som det vigtigste pædagogiske indhold.

 

Initiatiativtagerne har en rigtig god pointe.

Sådan en pædagogisk linje er i rigtig god overensstemmelse med hvad der er behov for i dag.

Sneglehuset har masser af plads, og både inden døre og udenfor er der nogle rigtig velegnede faciliteter til forskelligartede aktiviteter, hvor kroppen kan blive brugt. 

 

Men der er lang vej endnu, før Sneglehuset kan agere som Nordfyns første – og måske eneste – DGI-godkendte børnehave.

Personalet skal gennemgå en særlig uddannelse, der lige nu beløber sig til 40.000 kroner.

De penge skal findes et sted.

Desuden er der jo lige den væsentlige detalje, at Sneglehusets lukning næsten er en fuldbyrdet kendsgerning i politikernes bevidsthed.

 

Nu ligger Sneglehusets forslag så til behandling i Familieudvalget.

De fleste vil nok sige, at dén sag på forhånd er afgjort:
Et ja vil være en kæmpe overraskelse.

 

Imidlertid kan initiativet være en øjenåbner for politikere og administration:

Her er der en idé, der kan løfte det pædagogiske niveau og sætte fokus på Nordfyn som foregangskommune.

 

Dog er det før sket på Nordfyn med andre forslag, at de jordes pga. mantraet:

”De skal ikke have nogle goder, som (vi) andre ikke må nyde godt af!”

 

Det bør absolut ikke være den største forhindring for et aktivt og målbevidst sneglehus med livskraftigt indhold.

 

Tilbage står så den største negative faktor af alle: Kommunens økonomiske situation.

 

Men måske kan enkelte få øje på, at et kraftigt løft til Sneglehuset kan bidrage til at bane vej for nogle spændende rokader i politikernes strukturkataloger.

Det kan tænkes, at der oven i købet skimtes nogle billigere løsninger, end dem der tumles med lige nu.

 

Under alle omstændigheder fortjener Sneglehuset ros og anerkendelse for et rigtig godt pædagogisk orienteret initiativ.

Ny struktur i etaper

 

Der var i efteråret bred politisk enighed om, at en strukturløsning skulle ligge færdig inden 1. marts i år.

Enigheden dengang omfattede også oprettelse af kommunens egen specialskole til start i august 2011.

De to kendsgerninger hænger uløseligt sammen.

 

Men det har også senere i processen vist sig, at partierne er voldsomt uenige om mange af de elementer, der skal indgå i en strukturreform.

Som udgangspunkt har partiernes valgløfter været så forskellige, at et stort, bredt forlig ikke var sandsynligt.

Dertil kommer, at meget ikke i tide har været grundigt undersøgt, og at der har manglet en ordentlig dialog med brugerne.

Derfor bør det ikke undre, at situationen i dag er fastlåst.

 

Et flertal på 13 får modspil af et mindretal på 12 i kommunalbestyrelsen, og vejen er ikke let for nogen af parterne.

Undervejs dukkede nye økonomiske udfordringer op, idet Teknik og Miljø vurderede, at flertallets samlede plan ville kræve etableringsomkostninger i omegnen af 45 mio. kroner.

Også det problem arbejdes der for tiden med i diverse kommissorier.

 

Specielt Familieudvalget er virkelig kommet på overarbejde, og endnu flere ekstraordinære møder må forventes i de kommende måneder.

 

Et kvalificeret gæt må være, at specialskolen begynder i beskedne rammer, når det ny skoleår begynder efter sommerferien.

Et andet kvalificeret gæt er, at de fleste – men måske ikke alle! – strukturønsker fra 13-mandsgruppen enkeltvis bliver politisk færdigbehandlet i kommunalbestyrelsen frem mod sommerferien.

En samlet pakkeløsning vil ikke ligge klar til beslutning inden 1. marts.

 

Så er det tænkeligt, at flertallets forslag efterhånden – nogle måske i omarbejdet form og omfang - bliver gjort færdige i år.

 

Den store pakke med mange skolelukninger skal man ikke forvente inden udløbet af 2013.

Det kan nemlig give sviende nederlag ved kommunalvalget i 2013, hvis man alt for tæt på valgkampen har andel i upopulære beslutninger.

 

Men det er ikke usandsynligt, at der vedtages rigtig store strukturændringer i løbet af 2014, hvor flere skoler kan komme i spil som kandidater til regulær nedlæggelse.

 

Den mellemliggende tid bør derfor bruges til en ordentlig kulegravning, så den ny kommunalbestyrelse får optimale arbejdsbetingelser i den næste beslutningsetape.

En positiv dialog med alle parthavere bør være en selvfølgelig del af forberedelserne.

 

Og så vil det være rimeligt, at materialet bliver offentligt tilgængeligt i valgkampen.

Det vil sikre, at partiernes valgløfter er afstemt efter kendsgerningerne, og at vælgerne kan gennemskue valgløfterne – eller manglen på samme.

Ny kampdag

 

På mødet i Familieudvalget i dag (1. februar) vil splittelsen i kommunalbestyrelsen igen blive udstillet.

 

Det såkaldte firkløver - bestående af Konservative, Ingmar Madsen og Børge Nielsen - får på mødet deres forslag behandlet.

Det drejer sig både om specialskole og om den samlede skolestruktur.

Begge forslag er på forhånd dømt til at lide nederlag, fordi der stadig tegner sig et flertal for den model, som Socialdemokraterne, SF, Nordfynslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står bag.

 

Senere på mødet har flertalsgruppen et punkt, hvor det foreslås, at specialskolen etableres på Løkkemarkskolen, og at der frigives et beløb til iværksættelse af det forberedende arbejde.

Det vil der være et flertal for i Familieudvalget, og det vil der også være i Økonomiudvalget, når der senere skal tages stilling dér.

Den afgørende afstemning vil finde sted i Kommunalbestyrelsen, hvor 13 vil stemme for, og hvor 12 stemmer imod.

 

Det vil være en sensation, hvis det ikke forløber sådan.

Magtbalancen i den nordfynske kommunalbestyrelse er for tiden låst fast, når strukturemner er på dagsordenen.

 

Med en afklaring af specialskolens placering er ”Den store Strukturkrig” stadig langt fra en afslutning.

13 skolebestyrelsers nødråb midt i stridighederne afspejler en udbredt frustration i hele kommunen og burde i det mindste udløse en våbenhvile.

Hvad vil Venstre - hvis der kan blive flertal for det?

Venstres visoner for ny struktur på børn/unge-området vakte stor opsigt, da de blev offentliggjort kort efter sommerferien sidste år.
Med visionerne blev der lagt op til drastiske ændringer af den hidtidige struktur.

Men ude i offentligheden er der i den mellemliggende tid ikke kommet væsentligt nyt frem om, hvordan Venstre så er gået videre fra visionerne til konkrete overvejelser og klokkeklare konkrete forslag.

Der blev forhandlet partierne imellem, og på et tidspunkt kastede både Venstre og Konservative håndklædet i ringen.

Pludselig kunne Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Nordfynslisten og Liberal Alliance invitere til pressemøde og fremlægge deres strukturforslag, der havde - og sikkert stadig har - opbakning fra 13 af kommunalbestyrelsens medlemmer. 

Det var de 13, der blev "hængt ud" på plakaten under demonstrationen ved Bogense Rådhus 16. december.

Flertallets indstilling er det grundlag, der stadig arbejdes videre med i kommissorier, mens Familieudvalget er på overarbejde, og Venstre har måttet nøjes med at få mindretalsudtalelser ført til protokols.

Så kom der 2 nye udspil fra Konservative og fra Ingmar Madsen og Børge Nielsen:
Det ene om at specialskolen skal bo til leje i et nybyggeri.
Det andet om en kompromisløsning på den samlede skolestruktur.

På det seneste møde i kommunalbestyrelsen stemte Venstre, Konservative og de 2 løsgængere imod flertallets forslag om, at specialskolen skal begynde 1. august i år, og at lederstillingen opslås til besættelse pr. 1. maj.

Firkløverets 2 forslag ligger til behandling i Familieudvalget på tirsdag, hvor de sandsynligvis bliver afvist af et flertal.

13 skolebestyrelser har nu klaget deres nød til alle 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer: Der mangler nødvendige ressourcer til skolerne.

Borgmester Morten Andersen (V) udtrykker forståelse for bestyrelsernes bekymringer.
Samtidig siger han, at han og Venstre ikke har kunne få tilstrækkelig politisk tilslutning til et ny skolestruktur, der kunne skaffe de nødvendige ressourcer.

Senest nu må det så være på tide, at offentligheden får klar besked fra Venstre:

Når Firkløverets udspil er et kompromisforslag, må Venstre have endnu mere vidtgående konkrete ønsker end Firkløveret har.

Hvad er det så Venstre virkelig vil gennemføre, hvis partiet kunne samle flertal for det? 
Så detaljeret som muligt, tak!

Nye byggegrunde og skolenedlæggelse?

På sit næste møde skal Teknik- og Miljøudvalget behandle 2 lokalplansager for områder i Veflinge.

Den første lokalplan er ganske tæt på en endelig vedtagelse. Den vedrører et pænt stort areal, der tænkes anvendt til 20 ret store og velbeliggende parcehusgrunde i fordelagtig afstand til børnehave, skole, Dagli´Brugsen og idrætshal.

Den anden lokalplan er ny og behandles for første gang på mødet den 1. februar.
Der er tale om et naboområde til det første.
Størrelsen er kun godt og vel 6.000 kvadratmeter, der kan anvendes til 18 boliger i lav tæt bebyggelse. 

Kommunens ledelse tror på udviklingsmuligheder i Veflinge.
Ellers laver man ikke sådanne lokalplaner.

Men der er noget, der ikke hænger sammen:
Løsgænger Ingmar Madsen er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og bør således have et godt kendskab til de lokalplaner, der er undervejs. 
Men Ingmar Madsen er også indflydelsesrigt medlem af det firkløver, som lige har offentliggjort et alternativt forslag til ny skolestruktur.
Ifølge det forslag skal Veflinge Skole nedlægges.

38 nye boliger i en landsby, der samtidig af et politisk mindretal udpeges til at skulle miste den lokale skole.
Det hænger ganske enkelt ikke logisk sammen!

Kompromis med større tilslutning?

Det nyetablerede firkløver i nordfynsk politik har med sit forslag til ny struktur udfordret de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Spørgsmålet er så, om andre lader sig rokke og opløser hidtidige aftaler for at indgå nye, hvor tilslutningen er bredere.

Venstre har på det seneste især markeret sig ved at få mindretalsudtalelser ført til protokols i udvalg, hvor man har et flertal imod sig. 
Men 8 plus 4 er som bekendt fortsat kun 12, og der skal 13 til et flertal i den nordfynske kommunalbestyrelse.

Kan det tænkes, at firkløverets udspil laver sprækker i sammenholdet mellem de 5 parter, som med 13 stemmer står bag det forslag, som for tiden bearbejdes i kommissorier med tids- og handleplaner?

Blandt de 13 er der bestemt nogle, som allerede har slugt kameler og indgået kompromis for at bidrage til en ansvarlig løsning.
Holder dén aftale hele vejen hjem?

I processen er det snævre flertal i første omgang bl.a. oppe imod en samlet regning på anslået omkring 45 mio. kr. til om- og tilbygninger.
Hvis firkløveret kan ændre det til noget, der ligner et nul, har man vel et meget tungtvejende argument alene på økonomisiden.

Imidlertid er der også andet end økonomi, der tæller.
Meget snedigt har firkløveret peget på 3 skolenedlæggelser, én i hver af de 3 gamle kommuner.
Dermed undgår man beskyldninger om, at der ensidigt gås efter lukninger i kun den ene gamle kommune.

Det meste af, hvad de demonstrerende protesterede imod den 16. december foran Bogense Rådhus, er nu behændigt skubbet til side.
Firkløveret freder både Løkkemarkskolen og Dalskovreden.
Til gengæld slukkes lyset på Horsebækskolen i Hjadstrup, på Klinteskolen i Nørreby og på Veflinge Skole.
Hvordan bliver der reageret på dét de 3 steder?
Og er det god lokkemad for de 13?

Firkløveret vil nu prøve at overbevise resten af kommunalbestyrelsen om, at alle bør samle sig om deres forslag.
 
Desuden understreger de fire, at det er vigtigt for strukturændringerene, at alle skoler oplever at være en aktiv del af strukturprocessen.

Det er nydeligt og helt i overensstemmelse med, hvad der længe har været opfordret til her på sitet.

Men det er unægteligt noget sent at melde det ud.
En proces er sat i gang, og mulige tabere i spillet har længe beklaget sig over at have været holdt uden for medindflydelse.
Nu kan andre "ofre" så stille sig op i køen og håbe på at blive taget alvorligt - mens tiden løber, mødernes antal øges kraftigt, og politikere og embedsfolk er under stadigt større pres.

Det er bløde værdier, men de tæller også.
Og det vil de gøre i rigtig mange år, når mere eller mindre velovervejede beslutninger er truffet, og flere lokalsamfund har måttet lægge ryg til "den uafvendelige udvikling/afvikling".


Det sejler!

Det er med stor ulyst, den foregående lederartikel udbygges med følgende:

Med beslutningen på gårdagens Familieudvalgsmøde er det blevet endnu mere synligt, at sagsbehandlingen ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Det sejler!

Der er sikkert tungtvejende grunde til, at medlemmerne af Familieudvalget har valgt at lade det sent udarbejdede materiale blive behandlet i alle partigrupperne, før sagen genbehandles i udvalget på endnu et ekstraordinært møde 27. januar kl. 20.00.

2 ekstraordinære møder i Familieudvalget i januar måned!!!

Ellers var det oprindelig meningen, at de 14 skolebestyrelser skulle levere høringsssvar til aflevering 28. januar.

Når beslutningsprocessen med denne meget håndgribelige sag åbenbart er så vanskelig at håndtere, kan man kun frygte, at arbejdet med beslutning om ny struktur bliver særdeles brydsomt - og voldsomt forsinket.

Stress og jag

Ikke uventet skal Familieudvalget også samles til ekstraordinære møder i de kommende måneder.
Det første af slagsen bliver allerede den 18. januar, altså kun en uge efter årets første samling.

På dagsordenen til det ekstraordinære møde er der foreløbig kun ét punkt, nemlig "Ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne".

Punktet er ikke direkte en del af processen med at få besluttet en ny struktur, men indholdet får væsentlig indflydelse på folkeskolernes hverdag fra det næste skoleårs begyndelse, for det handler om normeringen.

Egentlig har det været forberedt, for Familieudvalget godkendte principperne på et møde 9. november sidste år, og efterfølgende har Undervisningsafdelingen sammen med Økonomi og Løn lavet oplæg til en ressourcetildelingsmodel.

Når sagen nu over hals og hoved skal på et ekstraordinært møde, signaleres der stress og jag.
Ja, vel samtidig mangel på rettidig omhu.

På tirsdag skal Familieudvalget tage stilling til Administrationens indstilling, der går ud på, at oplægget sendes til høring i alle skolebestyrelserne.
Høringsfristen for dem er fredag den 28. januar, og så skal høringssvarene behandles på nyt møde i Familieudvalget den 1. februar.

Det er uhørt kort tid, man giver hver af de 14 skolebestyrelser til at indkalde til ekstraordinært møde, der skal resultere i en grundig sagsbehandling og et seriøst skriftligt svar senest fredag den 28. januar kl. 12.

At der er tale om en presset situation, understreges af, at der endnu ikke ligger et bilagsmateriale til mødet 18. januar.
Det oplyses blot, at oplægget vil foreligge til mødet! 

Det ligner unægtelig en beklagelig hovsa-situation.
Set i sammenhæng med det store projekt med de vanskelige delelementer i strukturprocessen er det dybt bekymrende, at der ikke er mere styr på en sagsbehandling, der forlængst burde have ligget i faste rammer.

Derfor kan man med rette være bekymret for, om embedsfolk og politikere har tilstrækkelig tid, indsigt og nødvendigt overblik til at lave en velforberedt og dygtigt gennemført beslutningsproces i de kommende måneder.

Stess og jag er uheldige følgesvende!

Time-out

 

Julen giver nu naturligt en pause i processen med at få bakset en ny struktur på plads.

Nordfynstema gentager gerne, at konsensus er nødvendig, og måske kan stille stunder med lidt eftertænksomhed bane vejen. Tit er det en god idé at træde 10 skridt tilbage og med åbent sind reflektere over det, der er gået i håndknude.

Kommunalpolitikerne står i en svær situation, og alle må erkende, at man må fokusere mere på at nå en fælles løsning end på at skamride egne fastlåste holdninger.

 

Da budgettet for 2011 blev vedtaget i fuld enighed, lagde man også en kurs for de følgende år. Man indarbejdede besparelser ved hjemtagelse af specialskoleelever, og man forpligtede hinanden til at få en ny struktur vedtaget politisk inden 1. marts 2011. I forvejen havde man i enighed vedtaget, at kommunen skal have egen specialskole.

 

Men meget forskellige politiske synspunkter har indtil nu blokeret for en opfølgende enighed om, hvordan den ny struktur så skal strikkes sammen.

De politiske forhandlinger brød sammen, og på ruinerne af dét sammenbrud har 13 politikere fundet sammen.

Det er deres aftale, der lige nu ligger til at kunne gennemføres politisk - hvis det da ikke lige var sådan, at store økonomiske forhindringer tårner sig op.

Med udregninger fra Teknik og Miljø står en ny struktur lige nu til at skulle koste i omegnen af 44 mio. kroner i anlægsinvesteringer.

Det er der ikke penge til i kommunekassen, og kommunen kan ikke låne.

 

Derfor skal det hele kulegraves igen, og man skal undersøge, om der findes billigere brugbare løsninger.

 

Set på den baggrund, er det uheldigt, hvis man fortsat kører en politisk strid med udgangspunkt i egne visioner og valgløfter.

Der skal føres realpolitik!

 

I flertalsgruppen er der reelt flere politikere, som allerede er sprunget fra valgløfterne om ikke at nedlægge skoler. Det er vel egentlig at vise vilje til tage ansvar?

 

Over for flertalsgruppen står især Venstre og Konservative med skarp markering af vilje til at føre Venstres visioner ud i livet. Det er bestemt disse partiers gode ret.

Men hvordan vil V og C finansiere en omfattende strukturændring med lukning af 3 – 6 skoler, når man lige nu står i en situation, hvor der skal masser af kreativitet til for ”bare” at gennemføre den light-udgave, der reelt er flertal for lige nu?

 

Hvor vil man i 2011 placere børnene fra 3 – 6 lukkede skoler, når der reelt ikke er plads til dem på de resterende folkeskoler i kommunen uden kostbare om- og tilbygninger?

 

V og C vil gøre os alle en god tjeneste ved at gå mere imødekommende ind i nye forhandlinger, der kan resultere i samling i stedet for splid.
Ude i flere lokalområder har Venstre og Konservative kernevælgere og lokale ildsjæle, som ikke er enige i, at Venstres visioner er bedst for hele Nordfyn.

 

Det er naturligvis helt op til de enkelte politikere, de enkelte partier og deres baglande, om man vil give køb – eller endnu mere køb – på visioner, mærkesager og valgløfter.

 

Men hvor ville det være et dejligt fremskridt, hvis kommunalbestyrelsen ville rykke tættere sammen!

Ordentlige personlige samtaler er en betydelig bedre vej til gensidig forståelse og gode løsninger end kommunalpolitikeres læserbreve til hinanden i bladene for at markere sig i offentligheden i almindelighed og for at vise baglandet, at man står fast.

....


Apropos læserbreve: 

I den foregående leder omtalte Nordfynsposten et læserbrev fra en anonym skribent.

Lokal Journalen bør selv offentliggøre navnet bag pseudonymet ”Sæternissen”.

Det er ikke Dorte S. Brown.

Frustrationer i stedet for fælles fodslag

 

DR Fyn har for nylig lavet en undersøgelse, der viser, at en stor del af de fynske kommunalpolitikere selv mener, at de træffer forkerte beslutninger, fordi de ikke har tid nok til at sætte sig ordentligt ind i den enkelte sag.

 

I Nordfyns Kommune har flere politikere og administrativt personale lige nu rigtig travlt med at gøre en ny struktur for folkeskoler og børnehaver klar til endelig beslutning og effektuering.

 

Både 7. december og 13. december har familieudvalget holdt ekstraordinært møde, og heller ikke på det seneste af dem fik man behandlet alle punkter.

 

Socialdemokraterne, SF, Nordfynslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan fortsat mønstre et spinkelt flertal for deres helhedsplan.

De har også et flertal både i familieudvalget og i økonomiudvalget.

Derfor markerer Venstre sig i familieudvalget ved at få mindretalsudtalelser ført til protokols.

 

Det ændrer ikke på, at der fortsat står 13 af de 25 kommunalbestyrelser bag den helhedsplan, som de 5 partier selv mener, at de er trådt i karakter med ved at tage politisk ansvar.

Venstre kan ikke samle et flertal for partiets visioner om ny struktur, som Konservative ellers bakker op.

 

Der er blokpolitik i folketinget, og der er blokpolitik i den nordfynske kommunalbestyrelse.

Samtidig er der uenighed blandt almindelige borgere i kommunen.

Det ses bl.a. også i de seneste meningsudvekslinger på Nordfynstemas debatside.

Ny struktur er et tema, der ikke samler, men splitter – både kommunalpolitisk og mellem borgere.

 

En frustration over situationen er desuden klart kommet til udtryk i et læserbrev 15. december i Lokal Journalen, hvor ”Sæternissen” under overskriften ”Ønskeliste” virkelig lukker op for opsparet vrede.

Der er drøje hug, også til personer som uden navns nævnelse er tydeligt genkendelige – hvilket den anonyme sæternisses identitet i øvrigt også er.
Trist at "nogen" ikke tør bruge den højt bepriste ytringsfrihed uden at gøre det anonymt!

 

”Ønskelisten” er et symptom på, at det fungerer rigtig dårligt – også med processen for at skabe en ny struktur.

 

En medvirkende årsag er helt sikkert, at det ikke er nær så enkelt og billigt at sætte helhedsplanen i værk, som politikerne – uanset partifarve – havde regnet med.

Kalenderlyset brænder ned, der tages hul på en ny årskalender, og den store beslutning skal efter fælles aftale ligge klar inden 1. marts. Man er i tidnød.